Der er brug for en ny reformation. Sådan lød budskabet i Cape Town i Sydafrika, da 4200 ledere fra 198 af verdens protestantiske, konservative kirker og organisationer slukkede for mikrofonerne efter otte dages dialog. Det historisk sjældne møde handlede om, hvordan kirken skal drive mission i en verden af afgrundsdyb forskel på rig og fattig, miljøkatastrofer og klimaforandringer.
30 danske kirkeledere fra de gamle missionsbevægelser, ydre mission, frikirker og kirkelige uddannelsesinstitutioner samt praktiske medhjælpere var med på det kun tredje verdensmøde i den 36 år gamle Lausannebevægelse, som stod bag begivenheden. Bevægelsen er stiftet i den schweiziske by af samme navn på initiativ af den legendariske vækkelsesprædikant Billy Graham. Den er en af verdens største og bredeste kirkelige bevægelser, selvom den kun består af protestanter på den kirkelige verdens højrefløj.
"Mødet var præget af, at den udvikling, som har været i gang siden den seneste konference for 20 år siden, nu for alvor er slået igennem. Majoriteten af verdens kristne findes på den sydlige halvkugle og er ikke længere i den vestlige verden," siger leder af missionsorganisationen Areopagos i Danmark, Birger Nygaard, som selv var dansk delegeret.
I den lange periode, der er gået siden sidste møde i Lausanne-bevægelsen, har verden ændret sig dramatisk. Derfor er nye nøgleord blevet centrale i bevægelsen. Nu tales der ikke kun om den personlige omvendelse og den sociale ansvarlighed over for næsten. Nu tales der pludselig også om Guds skaberværk forstået som samfundets problemer med at beskytte miljøet og økologien og bekæmpelse af klimaforandringernes skadevirkninger og den medfølgende fattigdom.
De globaliserede problemer fik barske ord med på vejen af Chris Wright, afgående formand for Lausanne-bevægelsens teologiske arbejdsgruppe:
"Det største problem for Gud i hans genløsende mission for verden er hans eget folk. Hvad der smerter Gud mest, er ikke bare synden i verden, men fejlene, ulydigheden og oprøret," sagde Chris Wright, som over for de kristne ledere konkluderede, at tre ord nu er vigtige for fremtidens kristne: en ny omvendelse til gamle kristne dyder som ydmyghed, integritet og enkelhed i livsførelsen. For at kristne ledere kan gå ud i verden, må de først sørge for, at der er fejet for deres egen dør.
Birger Nygaard peger på, at tonerne om beskyttelse af Guds skaberværk har lydt i Lausanne-bevægelsen før, men at de på dette møde er blevet klart forstærket af en verden i ubalance.
"Det handler ikke længere kun om sjælens frelse, for mennesket lever nu i en verden, der er meget forskellig fra nord til syd. Vi lever i overflod, mens de er underlagt sygdomme som hiv/aids, er tvunget til at leve i menneskeskabte ørkener og i udbredt fattigdom," siger han og fortsætter:
"På mødet var der en ny erkendelse af, at mange kristne har en livsstil, der ikke har den store forskel i forhold til så mange andres. Det er ikke længere holdbart. Hvis vi vil være troværdige med kristendommens budskab om godhed, må det også kunne ses på os som kirke og personligt kristne," siger Birger Nygaard.
Han peger på, at den enkelte må ransage sig selv i forhold til forbrugerisme og overforbrug, som kunne komme andre mennesker til gode i stedet.
"Det handler ikke kun om, hvordan vi som danske kristne omlægger vores livsstil, men også om de amerikanske såkaldte megakirker, der omgiver sig med metervis af volleyballbaner, fitnesscentre og tilbud om psykologbehandling, mens man på den anden side af jorden ikke har de simpleste fornødenheder," siger Birger Nygaard.
En anden delegeret, Thomas Bjerg Mikkelsen, generalsekretær i Indre Mission, besøgte Cape Towns ghettoer, de såkaldte townships, under mødet. Her lever kun sorte sydafrikanere, på trods af at apartheid er ophævet for flere år siden.
"Det gjorde et stort indtryk på mig at møde den lidende kirke. Kirken i syd er i vækst, men den har brug for vores hjælp. Vi har et socialt og etisk ansvar, og selvom vi hedder Indre Mission, så kan vi ikke bare melde os ud af verden og dens materielle nød. Den diakonale indsats i forhold til sygdom og fattigdom må ikke nedprioriteres. Hvis kristendommen skal give mening for mennesker de steder, må den beskæftige sig med det, der vedrører deres liv," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.