Vestens kirker klandres for at tie om forfulgte kristne

Ifølge den anerkendte katolske journalist John Allen har de trængte kristne mindretal i for eksempel Mellemøsten en dyb fornemmelse af at være blevet overladt til sig selv.

75 procent af verdens religiøst forfulgte menes ifølge eksperter at være kristne. Arkivfoto af kristne minoriteter i Pakistan.
75 procent af verdens religiøst forfulgte menes ifølge eksperter at være kristne. Arkivfoto af kristne minoriteter i Pakistan. Foto: SHAHZAIB AKBER/ Denmark.

Kirker i Vesten ser ligegyldigt til, mens kristne i Asien og Afrika udsættes for de værste menneskerettighedskrænkelser i vores tid. Det mener den anerkendte katolske journalist John Allen, der i en ny bog beskriver det, han kalder en global krig mod kristne.

75 procent af verdens religiøst forfulgte menes ifølge eksperter at være kristne.

Ifølge John Allen har de trængte kristne mindretal i for eksempel Mellemøsten en dyb fornemmelse af at være blevet overladt til sig selv.

LÆS OGSÅ: Krigen, de færreste taler om

Kristne i Vesten har adgang til en masse ressourcer, for eksempel til meget store medieplatforme. Så ingen skal fortælle mig, at kirken i Vesten ikke har kapaciteten til at sætte himmel og jord i bevægelse, når det gælder lidende kristne, siger han.

Kritikken bakkes op af Paul Marshall, seniorforsker ved centret for religionsfrihed ved den amerikanske tænketank Hudson Institute og ekspert i emnet kristenforfølgelse.

Det er rigtigt, at vestlige kristne er forholdsvis tavse om forfulgte kristne. Det er ganske slående i USA der bliver sagt mere om den forfulgte kirke i Europa og Rusland end i USA, mener han.

Men også herhjemme er tavsheden et problem, mener dr.theol. Peter Lodberg, lektor ved Aarhus Universitet.

Vatikanet kunne være endnu tydeligere, og det samme gælder de internationale økumeniske organisationer. I Danmark har vi gjort en dyd ud af, at ingen kan tale på folkekirkens vegne, og forfølgelserne afslører et kæmpe problem ved kirken: At den ikke har et organ, der er forpligtet til at støtte de udsatte grupper.

Indimellem opstår der lokale initiativer også i folkekirken.

I 2011 afleverede sognepræst Søren Hermansen fra Sorgenfri Kirke 313 underskrifter til den pakistanske ambassade i Danmark i håb om at påvirke dødsdommen over en kristen kvinde i Pakistan, der var dømt for at kritisere profeten Muhammed.

Men jeg er helt enig i kritikken. Det er beskæmmende, at vi ikke får rejst flere folkelige protester. Vi er en luksuskirke, som ikke skal slås for at være kirke, og derfor er det svært at forstå, at andre bliver nødt til det, siger han.

Biskop for den katolske kirke i Danmark Czeslaw Kozon minder dog om, at pave Frans netop har udtrykt bekymring for de kristne i Mellemøsten:

Der gøres i tiltagende grad meget for at skabe opmærksomhed omkring deres situation. I Norden har vi nu gjort 2. juledag til bededag for forfulgte kristne. Men det er rigtigt, at der ikke mindst på lokalt plan kunne gøres langt mere.