Prøv avisen

Vesteuropa fik kritik af forfulgte kristne

Der mangler offentlig støtte til forfulgte kristne fra europæerne, ikke mindst fra de vestlige medier, sagde Gewargis III, patriark af Østens assyriske kirke. – Foto: Anders Ellebæk Madsen.

Der var større forventninger til Rusland og Ungarn end til EU og FN, da kirkeledere og politikere mødtes til stor konference i Ungarn om kristenforfølgelser

“Salam aleikum,” lød det venligt mellem arabiske mænd med store guldkors på brystet, mens en sal på Hotel Corinthia i Budapest, Ungarn, langsomt blev fyldt. Her skulle diskuteres kristenforfølgelser, og mange kom helt fra Mellemøsten for at deltage i den internationale konference, der begyndte i tirsdags. Men fredshilsnen blev siden afløst af hårdere ord på det stort anlagte møde mellem politikere og højtstående ledere fra mange kirker i verden.

“Noget må der gøres!”.

Ordene blev nærmest råbt af Haroutune Selimian, formand for Syriens armenske protestanter. Han blæste til kamp mod kristenforfølgelser, ligesom mange andre gjorde fra talerstolen. Under klapsalver tordnede syreren mod den ligegyldighed, som Vesteuropa udviser over for de kristnes skæbne. Til gengæld takkede han Ungarns præsident, Viktor Orbán, der havde arrangeret konferencen.

“Der er i Europa i hvert fald en regering, der giver en ordentlig platform for at tale om kristenforfølgelser,” lød syrerens ros, der også afslørede, at de signaler, der sendes fra Nordeuropa, sjældent når frem til Mellemøstens kristne.

Mange mellemøstlige biskopper, kardinaler og patriarker følte sig mere støttet af Østeuropa, Rusland og USA end af Vesteuropa. For eksempel den ortodokse Habib Ephrem, der er formand for Syriac League, som arbejder for at bevare kristen kultur på ældgamle sprog som syriakisk.

“Det værste for os kristne i Mellemøsten er, at det er ved at blive trendy at slå sig op på kristenforfølgelser. Der udvises respekt for os på konferencer, som ender med fine erklæringer. Men det er som at vaske hænder. Der mangler lederskab i den vestlige verden. Og der mangler mod. Skam over stilheden! Og skam over medskylden,” sagde den libanesiske kristne.

Følelsen af svigt hørtes også på Gewargis III, patriark af Østens assyriske kirke. Han undrede sig over, hvor lidt opmærksomhed de lidende kristne får.

“Hvor er alle de internationale organisationer? Hvor er menneskerettighedsorganisationerne? Hvor er FN?”, lød det fra lederen af det gamle trossamfund, der siges at være stiftet af apostlen Thomas.

Danmark blev dog nævnt en enkelt gang fra scenen som et land, der, i selskab med USA, Rusland, Tjekkiet, Rusland og Polen, gør en særlig indsats.

Ingen konference om kristenforfølgelser uden en påmindelse om at huske andre religiøse minoriteter. Den kom fra den amerikanske præsident, Donald Trumps, udsendinge, blandt andre Sam Brownback, ambassadør for religionsfrihed.

Lignende pointer kom fra Jan Figel, der er EU’s udsending til fremme af religionsfrihed uden for EU. Han advarede også om, at spørgsmålet kunne føre til en politisering af det religiøse i forholdet mellem kristne og muslimer.

Også kristendommens historie fyldte meget på konferencen, der varer frem til i dag. Det skal ikke være let at være kristen, og det har det aldrig været, sagde Tamás Fabiny, biskop i den lutherske kirke i Ungarn.

“Jeg vil gerne minde jer om, at et kors ikke har nogen håndtag. Det er tungt og besværligt at bære, men det er stadig en ære at bære det,” sagde han og mindede om, at Jesus talte om den forfølgelse, der skal komme.

Syriske Haroutune Selimian mindede om de kristne i Damaskus i Bibelen. Damaskus var den by, som den berygtede Saulus var på vej mod, før han blev omvendt til den Paulus, vi kender som apostel fra Bibelen.

“Der var allerede en kirke i Damaskus, før Saul blev omvendt. Og de var bange for ham, for han var kendt for at pine de kristne. Siden har der været mange forfølgelser. Men ved I hvad? Den kirke er stadig i den by,” lød det fra Semilian, der som mange andre advarede om, at den kirke i Mellemøsten ikke nødvendigvis bliver ved at være der i fremtiden.

Og den bekymring luftede en lang række kirkeledere, således også den kaldæiske katolske Najeeb Michaeel, der er ærkebiskop for Mosul i Irak og Nineve-området.

“Vi har været her i 2000 år, og vi ønsker at være her for evigt,” sagde han.