Prøv avisen

Vi bærer himlen og kirken med os overalt

Lars Muhl har ikke sjældent flere hundrede tilhørere, når han holder foredrag om sit syn på verden. Klik på pilene i billedet for at se et portrætbillede af Lars Muhl. Foto: Lars Aarø/Fokus

Han kalder sig åndsvidenskabsmand og old agemetafysiker. Andre kalder ham nyreligiøs eller kristen kætter. Forfatteren Lars Muhl er aktuel med en håndbog, der skal inspirere til åndelig fordybelse for bankdirektører, stripteasedanserinder og folkekirkepræster

Forfatteren Lars Muhl lancerede for nylig sin nye bog ”SHM - Lyset i mørket” ved et arrangement i Frihavnskirken på Østerbro i København. Kirken var fyldt til bristepunktet, og kirketjeneren kunne overrasket konstatere, at der ikke i hendes tid havde været så mange mennesker i kirken på én gang. Lars Muhl var knap så overrasket. Siden han i 1993 udgav sin første bog, er hans popularitet både i Danmark og udlandet vokset støt. Flere af hans bøger er udkommet på en lang række sprog, og ”Gralstrilogien”, som han opfatter som sit hovedværk, har siden første binds udgivelse i 2002 solgt næsten 70.000 eksemplarer. Bøgerne er forskellige i genre og indhold, men beskæftiger sig alle med den sandhed, Lars Muhl mener at finde i den esoteriske kristendom og i en Jesus-skikkelse, som er mere og andet end det, de eksisterende kirkesamfunds dogmer indeholder. Ikke mindst den protestantiske kirke, herunder folkekirken, oplever Lars Muhl som på mange måder begrænsende for menneskers erkendelse af den spirituelle virkelighed.

”De, der kommer til mine foredrag og læser mine bøger og opsøger mig, er alle typer af mennesker. Husmødre, folkepensionister, helt unge studerende, præster, læger. Det fælles for dem er, at de søger noget, de ikke finder i kirken. De tørster, og nogle har søgt i øst og vest og har nærmest tabt sig selv i nyreligiøse bevægelser. Det, de finder hos mig, er old age. Det har intet med nyreligiøsitet at gøre, og jeg har ikke noget tilovers for nyspirituelle bevægelser uden jordforbindelse. Det, kirken skal, er at åbne folks øjne og hjerter for den sandhed, at vi skal leve vores liv her på jorden, tage ansvar og være bevidste om, at vi hver dag kan vælge at gøre det gode eller gøre det onde. Men i stedet er kirken mange steder reduceret til noget nær et cafeteria eller en koncertsal. Der er ikke noget galt med at servere kaffe og kage eller arrangere koncerter, men formålet med at samles skal være at skabe mere ånd og fordybelse,” siger Lars Muhl.

Det er det, han ønsker at gøre med sine bøger og foredrag, som alle handler om eksistentielle temaer og for manges vedkommende kredser om analyser af det aramæiske sprog, som han har studeret siden 1987. Formålet med at studere aramæisk har været at tolke de kristne tekster med aramæisk som en form for nøgle.

”Aramæisk var det sprog, der blev talt på Jesu tid, og meget tyder på, at der har eksisteret et aramæisk forlæg for de græske bibeltekster. Så ved at læse aramæisk kommer jeg tættere på Jesus-skikkelsen og om bag de dogmer, kirken har låst sig fast på,” siger Lars Muhl.

Han forklarer, at begreber på aramæisk ofte har syv-otte forskellige betydninger, som kan være i spil samtidig, og at det derfor er begrænsende at læse Jesu ord ud fra en græsk tekst, hvor der muligvis er valgt en oversættelse, som kun rummer en enkelt af disse betydninger. Et ord i titlen på hans nye bog - ”SHM” - er et rodord på aramæisk, der både betyder lys, lyd, atmosfære, livskraft og livs-gnist.

”Det er Guds varemærke i menneskesjælen. Det har næsten kvantefysiske paralleller, og læser vi Det Nye Testamente med det aramæiske ord for lys i baghovedet, ser vi, at Jesus beskriver himmeriget som det lys, vi bærer inden i os, og som findes i alt, hvad Gud har skabt. Det vil sige, at det lys, vi ikke må sætte under en skæppe, er det lys, det er selve skabelsesordet. Det er revolutionerende, for det vil sige, at vi altid bærer himlen og kirken med os, uanset hvor vi går og står,” siger han.

Lars Muhl præsenterer sin nye bog som en håndbog, der henvender sig til alle - fra direktøren for Verdensbanken til stripteasedanserinden i en tredjerangsbule i Soho. For alle mennesker er ifølge forfatteren ”født for at forvandle deres liv til en guddommelig kunstart, som har det overordnede formål at sprede lys på jorden”. Dermed mener han dog langtfra, at alle skal forlade deres erhverv for at tilbringe tiden i meditation og bøn. Snarere skal meditation og bøn hjælpe med at tilføre vores virke en åndelig dimension.

”Jeg blev på et tidspunkt opsøgt af en bankmand, der havde læst noget nyspirituel litteratur og nu mente, at han ikke længere kunne arbejde med penge. Men mit budskab til ham var, at vi da virkelig har brug for bankfolk, der tænker etisk. Vi har brug for penge, vi lever på jorden, og vi skal ikke flygte op i en sværmerisk fornægtelse af den materielle virkelighed, vi lever i.”

Studier af aramæisk har ført til, at Lars Muhl opfatter Det Nye Testamentes omtale af det evige liv og de mange boliger i Guds rige som et spørgsmål om, at vores sjæl lever evigt, men kan manifestere sig i forskellige skikkelser og kroppe. Det er en reinkarnationstanke, som han mener er helt forenelig med kristendommens esoteriske visdom, men som han ofte oplever, at teologer protesterer imod.

”Blandt akademikere og præster oplever jeg en stor angst for at give slip på den viden, man har besluttet sig for som den endegyldige. Men hvorfor ikke åbne sig for den bevægelige teologi og forkynde, at vi hver især bærer Guds lys og kraft i os? Vi behøver ikke at lede uden for os selv for at finde den, og kirken behøver ikke at lave rockgudstjenester for at tiltrække folk. Folk vil ikke have underholdning, de vil have visdom,” siger han.

Sognepræst i Odense Domkirke Anne Birgitte Reiter finder ikke Lars Muhls opdagelser epokegørende.

”At Gud har lagt sit billede ned i os, og at Helligånden kan hjælpe os med at forvandles til det menneske, Gud har ønsket, at vi skal være, er ikke nogen ny tanke. Luther har sagt det. Jeg kan også mærke, at når jeg taler om Helligånden, bliver kirkegængerne meget begejstrede. Vi taler måske for lidt om ånd, og det kan være fint, at Lars Muhl og andre minder os om, hvad vi allerede ved.”

Hun oplever dog ligesom Lars Muhl, at mange mennesker søger en mindre akademisk forkyndelse end den, der findes i mange folkekirker. Blandt andet derfor har hun været med til at stifte det økumeniske Center for Kristen Spiritualitet i Dalum ved Odense, hvor der tilbydes retræter, pilgrimsvandring, kurser og foredrag om det åndelige kristne liv.

”Folk længes efter mening, kærlighed, helhed og mindre materialisme, og hvad det angår, sætter Lars Muhl fingeren på noget. Vi har i folkekirken forsømt at vedligeholde de måder, vi kan fordybe os i Bibelen på, som er forbundet mere med følelser og hjerte end med intellekt, altså for eksempel at meditere over teksten i stedet for blot at høre præstens prædiken,” siger hun.

Anne Birgitte Reiter er også åben for, at der kan gemme sig ting i evangeliet, som overses i mere traditionelle tolkninger, og at Jesus er mere end det, kirken gør ham til. Men om teologer fremover skal læse aramæisk for at forstå Jesus fuldt ud, er hun ikke sikker på, ligesom hun heller ikke ser noget behov for at ændre på kirkens dogmer.

”Lægger vi alt op til diskussion, risikerer vi at ende med at mene, at alt er lige sandt, og det mener jeg ikke, at det er.”

Journalist og cand.phil. i religion Anders Laugesen, kendt som vært på P1-programmet Mennesker & Tro, har gennem en årrække fulgt Lars Muhl og hans arbejde, og han vurderer, at Lars Muhl ”laver et stykke vigtigt teologisk arbejde, som tydeliggør, at kirkens dogmer i dag i høj grad er et produkt af magtkampe, som udspillede sig i århundrederne efter Jesu død”. Vinderne af disse magtkampe formåede i høj grad at udgrænse andre tolkninger, som i dag kan siges at være efterladt i skyggen af kirkens egen teologi, mener Anders Laugesen.

”Jeg mener, at Lars Muhl med rette kan opfattes som kristen mystiker, for han har Kristus i centrum for sit liv og virke. Det er forkert at placere ham i samme kategori som østligt inspirerede new age-guruer. Han skal snarere ses som repræsentant for en subkulturel europæisk tradition for kristne kættere, som jeg tror for nogle mennesker kan åbne dele af Guds mysterium, som de kirkelige traditioner ikke har belyst.”

Lars Muhl understreger, at hans kritik af folkekirken kommer ud af en dyb kærlighed til kirken, som han ønsker det bedste for. Han er selv medlem af folkekirken, men kommer der sjældent og kan ikke se sig selv som præst i kirken, som den ser ud i dag. Han befinder sig bedre i Østens Assyriske Kirke, hvor han og hans kone er blevet viet, og hvor aramæisk er liturgisk sprog. Han kommer jævnligt til messer i denne kirkes menighed i Aarhus.

”Det, folk søger hos mig, kan de også få hos en god præst i folkekirken. De findes, men jeg oplever, at de mangler frihed i kirken til at forkynde fra hjertet. Mange præster vil hellere holde heavy metal-gudstjenester end lade mig holde foredrag i deres kirke. Det er, som om kirken hellere bidrager til den søvn, folk befinder sig i, end til at vække dem. Mit håb er, at mine bøger kan vække folk og få dem til at opdage, at Guds rige er lige der, hvor de selv er - og hvor de er sammen i Guds navn, sådan som Jesus siger.”

Portræt af Lars Muhl uden for hans hus. Foto: Lars Aarø/Fokus