Vi beder også for fader Hamels morder

Katolikker og andre kirkesamfund bad og fastede i går for fred efter terrordrab på katolsk præst. Premierministeren bebuder en strammere holdning til islam, mens muslimerne opfordres til at gå i kirke i morgen

I går på den nationale bede- og fastedag i Frankrig efter terrordrabet på den katolske præst Jacques Hamel blev muslimer opfordret til at gå i kirke på søndag. Her lægger en muslimsk kvinde blomster foran kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor den myrdede præst virkede.
I går på den nationale bede- og fastedag i Frankrig efter terrordrabet på den katolske præst Jacques Hamel blev muslimer opfordret til at gå i kirke på søndag. Her lægger en muslimsk kvinde blomster foran kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor den myrdede præst virkede. . Foto: Charly Triballeau/AFP/Scanpix.

”Hadet og frygten må ikke vinde.” Det var budskabet fra de franske katolikker, som i går fulgte den franske bispekonferences opfordring til en ”national bede- og fastedag for fred” efter terrordrabet på den katolske præst Jacques Hamel i tirsdags.

Over hele landet gennemførte menigheder og katolske organisationer bønner i kirker eller kapeller eller andre steder, hvor katolikkerne alligevel skulle samles. Mindegudstjenester for den dræbte 85-årige præst blev holdt tidligere på ugen, blandt andet i Notre Dame i Paris, og torsdag aften for 3500 mennesker på sportspladsen i Saint- Etienne-du-Rouvray, hvor Jacques Hamel mistede livet.

Gårsdagens bede- og fastedag skulle samle katolikkerne i en bredere åndelig fordybelse over konsekvenserne af den terrorbølge, som har ramt Frankrig med fire alvorlige attentater på 18 måneder, hvoraf det seneste specifikt ramte den katolske kirke.

”Bønnen og fasten i dag er en form for offergave imod volden. Vi beder for dem, der er fristet af volden, uanset hvem de er. Det er en bøn mod ondskaben. Og som kristne ved vi, at det onde findes i verden. Det er noget, vi hver især kæmper med,” siger provst Paul Antoine Drouin.

Han leder en gruppe af katolikker fra Le Mans i det nordvestlige Frankrig, som er på pilgrimsrejse til den lille by Paray-le-Monial i Bourgogne. Gruppen er kommet for at deltage i en særlig dag for syge og handicappede, men har organiseret deres egen fredsbøn i et af byens mange kapeller. De, der ønsker det, springer middagsmåltidet over.

Den smukke romanske Sacré-Coeur-basilika kan ikke rumme de flere hundrede pilgrimme, som sommeren igennem besøger Paray-le-Monial. I stedet indbyder et udendørs alter til bøn, og præster tilbyder skrifte eller bare en samtale i skyggen under et træ eller en parasol. Politiet patruljerer omkring teltene, men beredskabet er ikke øget efter tirsdagens angreb. Derimod vil særlige forholdsregler blive truffet på større helligdage, som for eksempel Mariæ himmelfartsdag den 15. august, ikke mindst i Lourdes, som er viet til Maria-kulten og tiltrækker omkring seks millioner pilgrimme om året.

”Jeg er 21 år, og jeg ved ikke, hvordan verden vil se ud, når jeg er 30 år. Jeg ved ikke, om den vold, der findes ikke bare i Frankrig, men i hele verden, vil blive værre. Derfor var det vigtigt for mig at bede for fred,” siger Marie, som er frivillig hjælper i Paray-le-Monial.

André er munk i Sankt Johannes-broderskabet og frygter, at andre attentater vil blive begået mod de franske katolikker.

”Dette er kun begyndelsen. Jeg føler mig ikke personligt truet, men jeg er bange for, at terroren vil fortsætte. Derfor var det også vigtigt at bede for freden i dag,” siger han.

”Vi har bedt selv for terroristerne, og det havde jeg ikke spontant gjort af mig selv. Det er vreden, der først melder sig. Men ved nærmere eftertanke var det vigtigt, at vi blev i stand til også at bede for tilgivelse. For det er ikke vreden, der skal få overtaget. På det politiske plan skal der træffes forholdsregler mod den terror, der rammer Frankrig. Men på det åndelige plan er det vigtigt, at vi bliver i stand til at tilgive,” siger Guillaume, 42 år, der tilhører det karismatiske Emmanuel-broderskab.

Frankrigs Protestantiske Sammenslutning har ligesom den evangelikale landssammenslutning, CNEF, tilsluttet sig den nationale fredsbøn. Frankrigs overrabbiner, Haïm Korsia, deltog personligt i bønnen og fasten. Og Frankrigs Muslimske Nationalråd anbefalede, at fredagsbønnen skulle insiste- re på respekten for andre religioner, ligesom muslimerne opfordres til at gå i kirke på søndag ”for at udtrykke deres solidaritet og deltagelse”.

Det første attentat mod kristne i Frankrig har fået premierminister Manuel Valls til at bebude en stramning af kravene til islam og indførelsen af ”et nyt forhold mellem staten og islam i Frankrig”, blandt andet med større krav om at respektere de franske verdslighedsprincipper, men også indgreb mod salafismen og forbud mod udenlandsk finansiering af moskéer.

”Vi skal være ubønhørlige i kravet om respekt for verdsligheden og i kampen mod fundamentalismen. Salafismen hører ikke hjemme i Frankrig,” siger Manuel Valls til dagbladet Le Monde.