Per Smedegaard: Vi bliver alle valgt fra

Per Smedegaard, kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen i Aarhus, har intet imod at udfordre den traditionelle gudstjeneste og de bibelske kernetekster. Søndagens tekst trænger til en moderne overhaling, mener teaterchefen, der dog finder stor mening i budskabet om, at få er udvalgt

Per Smedegaard taler gerne om en gud som universets puls, og han er begejstret for stærke ritualer til at markere overgange i livet og skabe særlig mening. –
Per Smedegaard taler gerne om en gud som universets puls, og han er begejstret for stærke ritualer til at markere overgange i livet og skabe særlig mening. – . Foto: Montgomery.

Per Smedegaard vil gerne gå til kristendommen med friske øjne. Det gjorde han, da han var teaterinstruktør for den udfordrende opsætning ”Befri gudstjenesten”, som Teatret Svalegangen satte op i samarbejde med Aarhus Domkirke tidligere på året i anledning af 500-året for Reformationen.

Sammen med det øvrige teaterensemble, som også talte en præst, kunstnere, kokke og musikere, prøvede han at give et bud på, hvordan en gudstjeneste kunne sættes op som teaterstykke. Opfordringen var kommet fra domprovst i Aarhus Domkirke Poul Henning Bartholin, og udgangspunktet var Luthers ord om, at der ikke må være noget mellem mennesket og Gud.

”Jeg fik et brændende ønske om at skabe en ny ramme for gudstjenesten. Set med mine øjne skaber den klassiske højmesse uhensigtsmæssige barrierer mellem Gud og det moderne menneske,” siger Per Smedegaard.

Med denne passion for at nytænke de kristne udtryksformer ser teaterdirektøren også på morgendagens prædikentekst; en tekst, som for mange moderne mennesker kan virke svært tilgængelig. Her dræbes både tjenere og bryllupsgæster, og en gæst med manglende bryllupsklæder kastes ud i mørket. Også for Per Smedegaard driller teksten umiddelbart.

”Det er klart, at man som et moderne menneske skal gøre sig meget umage for at udlede noget positivt eller relevant. Den er jo forfattet i en helt anden tid. Heldigvis har udviklingen skabt afstand fra et så brutalt patriarkalsk regime, som der beskrives i prædikenteksten. Teksten kan bruges som en godskrivning af at dræbe mennesker, der ikke tænker som en selv – i hvert fald hvis man læser den bogstaveligt,” siger Per Smedegaard.

Med denne indvending er Per Smedegaard også parat til i første omgang at mene, at tekster som disse helt burde skrives ud af Bibelen – simpelthen fordi de taler hen over hovedet på moderne mennesker, og de repræsenterer en magttænkning, som han finder problematisk. Men han stopper op.

”Vi kan ikke bruge det patriarkalske billede, og budskabet om at slå et andet menneske ihjel, men hvis vi kan finde ud af at holde teksten ud i strakt arm og ikke tage den for pålydende, men derimod bruge den til refleksion, så kan den give mening,” siger Per Smedegaard og fortsætter:

”Som mennesker har vi også aggressive sider boende i os. Vi kan få lyst til at forvolde skade på andre på den ene eller den anden måde. Her er teksten et spejl af menneskets hævngerrige sider og på den måde en påmindelse om, at det ikke er den vej, vi skal gå. Teksten giver ord til det grimme, og det er vi nødt til at turde. Forstået på den måde kan teksten have en vigtig rolle i forhold til at vise mennesket i al dets kompleksitet.”

Og livets kompleksitet er noget af det allermest dyrebare for Per Smedegaard.

”Alt for ofte bliver livet fremstillet sort-hvidt. Vi skal turde fremstille tvetydige udsagn. På den måde skal vi også gå på opdagelse i den kompleksitet, som livet og også de bibelske tekster rummer, og her indrømmer jeg gerne, at jeg kan komme til at affærdige brutale tekster som denne, inden jeg opdager andre betydningslag,” siger Per Smedegaard.

Teaterdirektøren, der betegner sig selv som kulturkristen, bider i særlig grad mærke i den sidste sætning i morgendagens prædikentekst.

”Jeg er vild med formuleringen: ”Mange er kaldet, men få er udvalgt.”

”For frakoblet det patriarkalske hører jeg det som poesi, og her giver den stor mening,” siger Per Smedegaard og forklarer:

”Sætningen kan få os til at reflektere over at være udvalgt, men også at være valgt fra. Gennem livet prøver vi alle at blive valgt fra, og det er vigtigt for både børn og voksne at forstå, at det er en præmis i livet. Vi lever i en konkurrence- og individorienteret tid, og her er det vigtigt, at vores børn lærer, at de vil blive fravalgt. Jeg fortæller mine børn, at det i de tilfælde gælder om at gå et andet sted hen i stedet for at søge de sammenhænge, der ikke vælger dem til.”

Opvokset som den yngste i en drengeflok på fire har Per Smedegaard erfaringerne med fravælgelsen med sig fra barnsben.

”Det har givet mig stor styrke og viljekraft at være den yngste, men også en følsomhed i forhold til at blive ekskluderet,” siger Per Smedegaard.

For ham er det helt afgørende, at han ikke står alene.

”Jeg har et meget stort behov for at fastholde troen på, at der er noget, som er større end mig. I ’Befri gudstjenesten’ kaldte sognepræst Christina Laursen så smukt det guddommelige for universets puls eller væren selv. Det giver stor mening for mig.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

At vi alle bliver fravalgt, og når det sker, skal vi gå et andet sted hen. Og så vil jeg tale om et gudsbegreb, ikke en Gud – og hellere om kærlighed end om en patriark.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Jeg ville faktisk sige ”Du skal elske din næste som dig selv”, som jeg indtil i dag troede var et af De 10 bud. Ellers vil jeg sige buddet om, at du ikke må slå ihjel, der udtrykker den ultimative respekt for livet.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Den er engageret, deltagende og levende – gerne meget rituel og med sakrale elementer. Dog skal den være renset for remser og salmer, som ikke længere giver mening.

Hvordan er dit gudsbillede?

Helt centralt står det for mig, at et gudsbillede skal inkludere alle og ikke ekskludere nogen, som religioner desværre alt for ofte gør.