Prøv avisen
Interview

Vi brugte 500-året for Reformationen til aktuel samfundsdebat

Niels Kærgaard, tidligere økonomisk overvismand, har sammen med to teologer undersøgt hvad der særligt prægede reformationsjubilæet sidste år. – Foto: Leif Tuxen

Sammen med to teologer har tidligere økonomisk overvismand Niels Kærgaard evalueret det danske reformationsjubilæum 2017. Resultatet kan læses i en ny bog

2017 stod i Reformationens tegn. Året igennem blev 500-året for Martin Luthers teseopslag i Wittenberg markeret herhjemme, men når vi i dag kigger tilbage, hvad prægede så i særlig grad det danske reformationsjubilæum?

Det spørgsmål har jubilæets præsidium bedt teologerne Carsten Bach-Nielsen og Niels Henrik Gregersen om at besvare sammen med tidligere overvismand i økonomi Niels Kærgaard. Resultatet kan læses i bogen ”Hvorfor holder vi reformationsjubi-læum?”, der for nylig udkom på forlaget Eksistensen. Her fremhæver forfatterne blandt andet, at jubilæet for første gang fandt sted i et ”multikulturelt samfund, og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat,” og det har sat sit aftryk, mener de.

”Jubilæer er aldrig objektiv historieskrivning om det, der skete engang. De indgår altid i en tolkning af noget, som på en eller anden måde har aktuel betydning. Og sidste års reformationsjubilæum var derfor især præget af debatter, der optager os i dag. Ved at gennemgå de forskellige arrangementer og foredrag kan vi se, at de i høj grad har handlet om, hvordan Luther kan bruges i nutidens overvejelser om velfærdsstat kontra konkurrencestat samt i diskussionerne om vores forhold til andre kulturer og religioner herhjemme,” fortæller Niels Kærgaard.

Han tilføjer, at mange af de ting, vi før tog som selvfølgelige på grund af en udpræget monokultur, nu fremstår som noget, vi skal forholde os til.

”Selvom 75 procent af danskerne stadig er medlemmer af folkekirken, så møder vi nu nogle religiøse mindretal, som er meget determinerede på deres tro. Både de østeuropæiske katolikker og de ikke-vestlige muslimer. Derfor er vi optaget af at finde ud af, hvad vores egen tro betyder, og det ser jeg den store søgning til de mange debatarrangementer som et positivt udtryk for.”

Jubilæet afslørede nemlig ifølge forfatterne, at der er en bred folkelig interesse for den slags værdidebatter. Især de lokale markeringer samt Folkeuniversitetets mange tilbud blev godt besøgt.

”Det har været meget positivt at se, hvor mange der gerne vil diskutere, hvad det lutherske kan bruges til i dag. Og man kunne jo opfatte denne interesse for de længere debatter og forskningsmæssige bidrag som en kritik af mediernes sensations- eller overskriftskultur, hvor der kun er plads til meget korte formuleringer. Samtidig var det nok også godt, at jubilæet ikke blev forankret i en ren kirkelig sammenhæng, for så risikerede debatten at blive begrænset til en dogmatisk teologisk debat. Ved at inddrage de kulturelle og samfundsmæssige perspektiver fik markeringen en helt anden bredde, og var dermed ikke kun forbeholdt de fagkyndige eller de mest trofaste kirkegængere.”

I bogen konkluderer de tre forfattere derfor: ”Reformationsjubilæer tilbyder således en ny fortælling om Reformationen i den aktuelle nutid. De markerer, at kristendommen ikke er forvist fra det offentlige rum, men de er relativt ubundne af, ja går til dels på tværs af, den daglige folkekirkelige praksis.”

Og i den sammenhæng mener Niels Kærgaard ikke, at det er så væsentligt med de beregninger, som præsidiet har fået lavet af, hvor mange procent der kendte til Luther og Reformationen før og efter jubilæet. Tallene viser, at mens 14 procent i 2016 vidste, at der var et jubilæum på vej, så var der 48 procent, der ved udgangen af 2017 havde bemærket jubilæet.

”De tal er ikke så centrale. For de mennesker, der slet intet vidste på forhånd om Luther eller om det, han satte i gang, kommer næppe heller til de udbudte foredrag. Succeskriteriet må derimod være, at den brede gruppe har fået et mere nuanceret fundament at forholde sig til i forhold til den evangelisk-lutherske tænkning og dens betydning for os i dag,” siger Niels Kærgaard.