Kirker åbnede Himmelske Dage

Danmarks kirker åbnede i går med tre gudstjenester den tværkirkelige festival Himmelske Dage i hjertet af landets hovedstad. Den økumeniske gudstjeneste i Københavns Domkirke var så velbesøgt, at ståpladserne blev taget i brug. ”Jesus kalder os hver især,” lød det fra den katolske kirkes prædikant

Der var noget for enhver smag ved Himmelske Kirkedages åbning i går. Fotograf Leif Tuxen fangede en lille del af det store udbud.
Der var noget for enhver smag ved Himmelske Kirkedages åbning i går. Fotograf Leif Tuxen fangede en lille del af det store udbud.

Et gospelkor i hvidt samlede så mange tilhørere ved pølsevognen mellem Gammeltorv og Nytorv på Strøget i København, at strømmen af mennesker gik helt i stå.

Himmelske Dage hedder den tværkirkelige festival som fra Kristi himmelfartsdag og frem til søndag har sat sig for at præge Københavns helt centrale pladser, hvor også Rådhuspladsen og Frue Plads bliver indtaget af de hvide kirketelte.

Dagene må vise, om de over 400 gratis tilbud om kirkelige debatter, foredrag, eksistentielle samtaler og ikke mindst koncerter med kendte og ukendte populærkunstnere kan skabe lige så meget trængsel, som det lykkedes for det lille gospelkor på festivalens første dag.

Tre gudstjenester og et åbningsshow med musik og velkomst ved Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen markerede i går åbningen af festivalen, som varer fra tidlig morgen til sen aften frem til afslutningen søndag.

Arrangørerne vurderer, at de tre gudstjenester i Holmens Kirke, Trinitatis Kirke og domkirken Vor Frue samlede omkring 2800 deltagere.

I Københavns Domkirke, hvor der kun var ståpladser tilbage, var temaet ved den tværkirkelige gudstjeneste Den Himmelske By, som både kan forstås som København på godt og ondt, og den kristne forjættelse om Det Ny Jerusalem, når himlen når ned til vores jord, som det blev understreget i de tre prædikener.

Salmerne var af Grundtvig, Kejser, Ingemann, sangskriver Janne Mark, Brorsons Kirke, og Peter A.G. Nielsen, Gnags, mens skuespiller Bodil Jørgensen læste teksterne fra Bibelen. Første prædikant var Peter Skov-Jakobsen.

”Gud gav os samme længsel efter ånd og sandhed siden Kristi himmelfart. Sproget kan splitte os, men det kan også samle os. Jeg kan godt lide at blive hevet ud af mit eget sprog og over i den andens. Gud rykker os ud af os selv og giver os en længsel efter den anden,” sagde Peter Skov-Jakobsen blandt andet med henvisning til at stort set alle danske kirkesamfund var repræsenteret i kirken.

Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken, bor til daglig med udsigt til solnedgangen, hvad der er de færreste københavnere forundt.

”Det er næsten absurd for mig at tale om byen som Guds endelige åbenbaring. Storbyen har så mange tillokkelser, men også så meget menneskelig fornedrelse, og jeg føler mig nærmest ensom.”

”Men også jeg har brug for Guds løfter om en anden vision for storbyen. Jeg kender mennesker, som trives og elsker byen, og som hygger sig i solen på Dronning Louises Bro. Jeg kan godt se det positive i mangfoldigheden, men også rastløsheden. Og her kommer Guds løfter til os som balsam for sjælen. Gud vil bo her, han bor her. Guds bolig er der, hvor den rastløse finder hjem, og hvor Gud siger: Se jeg gør alting nyt,” sagde Lone Møller-Hansen.

Forlægger og direktør Maria Hammershøy fra den katolske kirke understregede i sin prædiken, at hun ikke var bange for at tro på de store ord fra Bibelen.

”Det Ny Jerusalem bliver uden tvivl en helt fantastisk og ny himmel, som kommer til os fra Gud. En himmelsk by som vil overgå vores fatteevne og fantasi. Vi er her allesammen og har muligheden for at se synderen og den fattige i øjnene og opleve et guddommeligt øjeblik. Griber vi muligheden, kan vi se et glimt af Det Ny Jerusalem. Jesus kalder os hver især. Han inviterer os og vil gå med os på det, som er vejen, sandheden og livet,” sagde Maria Hammershøy.

Uden for domkirken var skolelærer Linda Bak Zinglersen begejstret over den økumeniske gudstjeneste.

”Det var dejligt at være der, det gav tid til eftertanke og en oplevelse af samhørighed, når så mange synger sammen. Jeg har aldrig været til kirkedage før, men jeg er nok lidt mere kristen, end jeg selv tror. Da jeg læste om arrangementet, følte jeg programmet vældig tiltalende, og nu har jeg med gudstjenesten fået den bedste begyndelse og glæder mig til kirkedagene.”

Til slut i gudstjenesten fik alle deltagere udleveret et farvet armbånd med teksten Himmelske Dage. Det skulle man sætte på sidemandens håndled og bære det kirkedagene igennem, ”som et tegn på at vi er et i Kristus”, som domprovst Anders Gadegaard udtrykte det.

–
– Foto: Leif Tuxen
–
– Foto: Leif Tuxen
–
– Foto: Leif Tuxen