Du skal finde det lokale museum i en mellemstor fransk provinsby og er faret godt og grundigt vild i sommervarmen. Du taler højst et par franske gloser, men kører alligevel ind til siden og skaber kontakt med en af de forbipasserende fodgængere. På gebrokkent engelsk-tysk-dansk-fransk forsøger du at gøre dig forståelig og spørge om vej, og du har en forventning om, at den ukendte, men lokalkendte franskmand vil hjælpe dig med at finde museet.
Hvorfor? Fordi du har en grundlæggende tillid til andre mennesker.
Denne erfaring af tillid og gensidig afhængighed mellem mennesker blev udgangspunktet for en af Danmarks mest originale tænkere nogensinde, teologen og filosoffen K.E. Løgstrup, da han skrev sit gennembrudsværk "Den etiske fordring". Med bogen placerede han sig centralt, ikke bare i teologiens verden, men i europæisk kulturhistorie, og der har han været lige siden. Med "Den etiske fordring" havde den tidlige sognepræst og teolog skrevet et værk, som siden er blevet genoptrykt i oplag efter oplag og sælges endnu. I denne uge fejres det, at det er 50 år siden, bogen udkom første gang.
Men hvorfor fik en bog om etik og teologi så stor udbredelse både nationalt og internationalt?
– Jeg tror, det hænger sammen med, at Løgstrup i "Den etiske fordring" beskriver menneskelivet, så man forstår, at det handler om ens eget liv. For mig selv var det lidt af en åbenbaring, da jeg læste bogen første gang. Jeg forstod pludselig, at vi som mennesker er flettet ind i hinanden og udleveret til hinanden, hvad enten vi vil det eller ej. Ellers kunne vi slet ikke komme uden for en dør, siger Karen Marie Mortensen, som er ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor hun underviser i kristendomshistorie.
Det er en grundtanke i bogen, at vi altid holder noget af et andet menneskes liv i vores hånd. Hvis du møder et menneske på gaden, der stopper og spørger dig, hvad klokken er, har det menneske udleveret sig til dig, og du har to muligheder: omsorg eller ødelæggelse. Du kan kigge på uret og fortælle, hvad klokken er. Eller du kan gå videre og vrisse ud af mundvigen: Få dig dog dit eget ur!
– Når livet går af sig selv, så svarer jeg den anden lige så naturligt, som den anden spørger. I det øjeblik jeg blokerer, kommer den etiske fordring: Du skal elske din næste som dig selv. Hvordan, det skal ske i praksis, må jeg selv finde ud af, men den etiske fordring er klar, siger Karen Marie Mortensen.
– Tænk på de gange, hvor man på grund af bagateller har fået sin dag ødelagt. Det kan være et surt svar fra et andet menneske, men det kan også være noget langt alvorligere og dreje sig om liv eller død. Hvis jeg ser en mand, der er i gang med at gennembanke et barn, og jeg ikke griber ind, så lyder fordringen til mig: Grib ind, gør noget! Den fordring kan jeg så vælge at følge eller overhøre.
Løgstrup skrev "Den etiske fordring" i årene efter Anden Verdenskrig, hvor man debatterede, om det i lyset af krigens rædsler overhovedet var muligt at tale om etik igen. Ja, mente Løgstrup, der var optaget af at finde en basis for etikken, som var fælles for alle mennesker. Den fandt han ikke ved at begynde oppefra med Gud, men nedefra i forholdet mellem mennesker. Livet er skabt på en bestemt måde, som til syvende og sidst vil vise mennesker tilbage til Gud, mente han.
Fra begyndelsen var det et særkende, at bogen ville gøre kristendommen forståelig også for mennesker uden en kristen tro. Indholdet af Jesu etiske forkyndelse skulle kunne forstås af alle. Den etiske fordring kan faktisk kaldes en formulering af det kristne bud om næstekærlighed på almenmenneskelige betingelser.
Da Løgstrup sendte "Den etiske fordring" på gaden, gjorde den ham ret hurtigt til en kendt mand. Den tidligere sognepræst var blevet professor i teologi ved Aarhus Universitet, men bogen fik en nær-mest folkelig gennemslagskraft og blev læst langt ud over teologernes snævre kredse.
– I mange år betød bogen virkelig meget, fordi den blev læst af så mange mennesker. Men så vidt jeg kan skønne, har den mistet noget af sin brede gennemslagskraft i løbet af de seneste 25 år, vurderer Karen Marie Mortensen.
– Tanken om at finde et universelt grundlag for etikken er blevet opgivet mange steder. Jeg kan se på mine studerende i dag, at de ser helt underlige ud, når jeg præsenterer Løgstrups tanker om de fælles menneskelige vilkår. Det har været med til at gøre Løgstrup til en specialitet blandt mange andre specialiteter.
Den vurdering deles ikke af Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet, hvor Løgstrup Arkivet i denne uge har afholdt et seminar om bogens aktualitet.
– Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at "Den etiske fordring" har mistet sin relevans, selvom verden i dag ser meget anderledes ud end i 1950'erne. Hvis man opgiver tanken om et fælles grundlag, så bliver etikken noget kulturbestemt, der ender i pluralisme eller relativisme. Det ville være sørgeligt og ville også gøre det svært at undgå det store sammenstød mellem forskellige civilisationer, siger han.
Svend Andersen mener, at "Den etiske fordring" har noget særligt at bringe vores tid med dens udbredte individualisme: et budskab om, at det er en illusion, hvis man tror, at mennesket er et isoleret individ. Mennesket er altid placeret i relationer, og de relationer har altid med magt at gøre. Den ene part udleverer sig selv, og den anden har mulighed for at svare positivt eller negativt på den udlevering. Det samspil er etikkens grundlag.
– Løgstrup fastholder, at der findes noget alment og universelt, men han gør det så grundlæggende, at der ikke kan formuleres konkrete normer ud fra det. "Den etiske fordring" er ikke et sæt af anvisninger på, hvordan vi skal handle, men en understregning af at vi altid skal handle til bedste for den anden uden hensyntagen til os selv. Hvordan det skal foregå er op til vores egen fantasi og indlevelsesevne, siger Svend Andersen, der mener, at bogen om den etiske fordring har en decideret samfundsmæssig relevans i dag.
"Den etiske fordring" har ikke bare inspireret filosoffer og teologer. Også mange kunstnere har grebet udfordringen fra den danske tænker og ladet sig berøre af værket, der tidligt opnåede status som klassiker. En af dem er Pia Tafdrup, der efter et personligt møde med K.E. Løgstrup begyndte at læse hans forfatterskab og efterfølgende har skrevet forord til en ny udgave af "Den etiske fordring".
– Bogen er på ingen måde mindre aktuel nu, end dengang den blev skrevet. Der er en række meget smukke tankegange, der kredser om de store temaer, som hver generation må arbejde med: livet, døden, kærligheden, hadet. Hans måde at filosofere på er ikke specifikt bundet til en bestemt tid, siger Pia Tafdrup, der i sit eget forfatterskab heller ikke er afgrænset til det lokale og tidsbestemte.
– Løgstrup har skærpet min opmærksomhed om etiske problematikker, som jeg møder hele tiden i mit eget liv. Han præsenterer ingen færdige løsninger, men hans tanker står og vibrerer i luften og sætter sig som noget, man ikke lige kan ryste af sig. Hvem bliver ikke anfægtet af den etiske fordring, spørger Pia Tafdrup.
Som kunstner står hun ofte i en række dilemmaer, hvor hun skal tage stilling til, hvor langt hun vil gå i forholdet til andre mennesker. Skal hun beskrive dem, så de kan genkende sig selv i hendes bøger? Og hvor længe kan hun tillade sig at være bortrejst fra sine børn, når hun er i gang med at indsamle stof til sine bøger? I disse overvejelser har "Den etiske fordring" spillet en stor rolle.
– Det er et værk, der har betydet meget for mig selv og den måde, jeg tænker over mit eget liv. Han formulerede noget for mig, som jeg aldrig siden har sluppet. Det er en livsvigtig problematik, selvom nogle af formuleringerne lyder lidt gammeldags i dag, siger Pia Tafdrup.
– At holde et andet menneskes liv i sine hænder er måske et lidt voldsomt udtryk, men indholdsmæssigt kan jeg sagens følge Løgstrup. Det smukkeste i livet er, når man kan være med til at kalde det bedste frem i andre mennesker, noget de måske ikke engang vidste, de havde.
kirke@kristeligt-dagblad.dkFakta
Knud Ejler Løgstrup
**Født 1905
**Cand.theol. fra Københavns Universitet 1930
**Gift med Rosemarie Pauly 1935
**Sognepræst 1936-1943
**Dr. theol. 1942
**Aktiv i modstandsbevægelsen under krigen
**Professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet 1943-1975
**Forfatter til "Den etiske fordring" 1956 og "Skabelse og tilintet- gørelse" 1978
**Udvikler af læren om de spontane livsytringer
**Kendt som en skarp kritiker af Søren Kierkegaard
**Anerkendt som det 20. århundredes måske mest originale danske teolog og tænker
**Død 1981