Prøv avisen
Interview

Formand: Vi er ikke den samme præsteforening, som vi var for et år siden

Per Bucholdt Andreasen. Foto: Privatfoto

Forårets intense overenskomstforhandlinger har været en milepæl for Præsteforeningen, som nu for alvor føler sig forstået som en fagforening, siger formand Per Bucholdt Andreasen. Forløbet og håndteringen af fremtidige konflikter skal diskuteres til foreningens årsmøde, som begynder i dag

Hvornår er præsters arbejde for vigtigt til, at det kan nedlægges på grund af en arbejdskonflikt? Og stemmer det overhovedet overens med præsteembedet at aflyse gudstjenester, bryllupper og konfirmationer på grund af utilfredshed med løn og ansættelsesvilkår?

De spørgsmål har den danske præstestand for første gang måttet stille sig selv dette forår, hvor intense overenskomstforhandlinger længe så ud til at sende mange af folkekirkens ansatte ud i strejke og lockout. Nu er konflikten drevet over, og den nye overenskomst godkendt, men spørgsmålet om præsternes rolle i en arbejdskonflikt har ikke mistet sin relevans. I dag er emnet derfor på programmet, når Præsteforeningen indleder sit årsmøde på Hotel Comwell i Korsør.

”Vi skal drøfte, hvad konflikten har gjort ved os. Helt overordnet kan man sige, at vores medlemmer nu har fået en øget bevidsthed om, at de også er lønmodtagere, og at fagforeninger ikke er ligegyldige for deres embede,” siger foreningens formand, Per Bucholdt Andreasen.

Ifølge ham har forårets forhandlinger dog ikke kun påvirket præsternes selvforståelse, men også deres forståelse af selve Præsteforeningen.

”Tidligere har man diskuteret, hvad foreningen var og skulle – om den for eksempel bare var en standsforening. Men flere har på forårets medlemsmøder sagt, at de synes, Præsteforeningen er trådt i karakter som fagforening. Jeg ser det som en milepæl. Forhandlingerne har skabt bevidsthed om nødvendigheden af, at vi er en del af den offentlige sektor. Så vi er ikke den samme præsteforening, som vi var for et år siden. Der er et før og et efter OK18,” siger han.

På Præsteforeningens årsmøde, som slutter onsdag, er der blandt andet planlagt en workshop og efterfølgende debat om overenskomstforhandlingerne. Selvom kun 370 ud af folkekirkens godt 2000 præster er på en overenskomst, fyldte udsigten til en konflikt ifølge Per Bucholdt Andreasen hos alle, da størstedelen af folkekirkens øvrige personale er ansat på overenskomster. Så de øvrige præster måtte forholde sig til, hvad der skulle ske, hvis deres organist, kirketjener eller gravere ikke var der, siger han.

”Konflikten har derfor også haft betydning for det kollegiale mellem tjenestemandsansatte præster og overenskomstansatte. Det har udfordret en masse relationer, men jeg tror også, at det i sidste ende har styrket dem. For de forskellige fagforeninger har stået sammen.”

Ifølge Per Bucholdt Andreasen har foreningen oplevet stor opbakning og anerkendelse fra medlemmerne, når de har været rundt til medlemsmøder. Men forhandlingerne har også givet anledning til en mere principiel diskussion om præsterollen. For ikke alle mente, at en konflikt om løn og arbejdsvilkår burde kunne resultere i aflyste konfirmationer, eller at en eventuel strejke eller lockout harmonerede med deres embedssyn og præstekald.

”Vi har haft nogle kritikere, som mente, at det var forkert at gå ind i en konflikt. Men det har været enkeltstående bemærkninger, der har handlet mere om samvittighed end teologi. Hvis vi skal gøre det endelige resultat op, har syv meldt sig ud i protest over konflikten, mens 35 har meldt sig ind,” siger han.

Nu er spørgsmålet, om der skal sættes nogle klare rammer for en lignende konflikt i fremtiden. En mulighed er ifølge Per Bucholdt Andreasen at gøre som den norske præsteforening, der har haft drøftelser om, hvilke livsvigtige områder og sjælesorgsopgaver, der kan undtages fra en eventuel konflikt. Samme øvelse kunne være fin at foretage i Danmark, mener Per Bucholdt Andreasen, som dog ikke nødvendigvis ser konfirmationer og julegudstjenester fredet ved en konflikt.

”Jeg oplever, at vores medlemmer gerne vil finde ud af, hvordan de håndterer en konflikt. Både vi og Kirkeministeriet udsendte en konfliktvejledning i foråret, men de var meget forskellige, og der har været gråzoner. Derfor skal vi være skarpe og blive mere konkrete. Og nu har vi forhåbentlig meget god tid til at forberede os,” siger han og tilføjer, at Præsteforeningen i første omgang vil lytte til kommentarerne fra dagens workshop og så senere vurdere, om der eksempelvis skal nedsættes en arbejdsgruppe til at se på området.