Prøv avisen
Før søndagen

Direktør for Ældre Sagen: Vi genfødes hele livet

”I takt med at man bliver ældre, kommer man til at reflektere endnu mere over tilværelsen. De værdier, der ligger bag ens liv, kommer til at betyde mere og mere for en, og man kommer til at dyrke dem mere,” siger direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup. – Foto: Leif Tuxen

Søndagens tekst minder Bjarne Hastrup om hans farfar og den tyske u-bådsmarines angreb på hans skib under Første Verdenskrig. Direktøren for Ældre Sagen lærte af en biskop, at han ikke skulle tilgive tyskernes ugerninger

Da Første Verdenskrig brød ud, valgte Bjarne Hastrups farfar at dekorere sit skib med et stort dannebrogsflag. ”Neutrale Danmark” skrev han på tysk over flaget, og ”Skyd ikke” under det.

Som kaptajn under krigen måtte farfaderen, Aage Fri Hastrup, stole på, at den tyske u-bådsmarine lod ham sejle i fred, så længe han holdt sig fra deres områder i Nordsøen. Men han tog fejl. Da kaptajnen på den tyske ubåd U-31 fik øje på det danske skib, sendte han en torpedo af sted mod det.

”Min farfars holdning til tyskerne blev rystet. Han vidste godt, at der var krig og risiko for at støde ind i en mine og gå ned. Men han troede, han kunne stole på de aftaler, der var lavet med tyskerne. Det er vel også en meget kristen tankegang. At vi bevarer et medmenneskeligt værdigt niveau, også selvom vi er ramt af krig,” siger Bjarne Hastrup.

Den 71-årige direktør for Ældre Sagen kom til at tænke på sin farfar, da han op til interviewet med Kristeligt Dagblad læste søndagens tekst. Ikke fordi den har noget at gøre med forløbet, hvor farfaderen fik alle mand i redningsbådene og roede til Skotland, mens skibet gik ned med de mus, der var tilbage. Nej, det var det, der skete med Bjarne Hastrups farfar efterfølgende, der fik ham til at tænke på teksten. I den siger Jesus, at man skal fødes på ny. Denne fødsel skal ikke forstås fysisk, men som en fødsel i ånden, lyder det, og det var det, der skete med Bjarne Hastrups farfar efter u-bådsangrebet.

”I stedet for at komme tilbage som en forslået mand blev min farfar et nyt menneske. Han blev engageret i familien, tog initiativ og hjalp mine forældre og søskende. På den måde førte oplevelsen både til en genfødsel af ham og min familie. Det skud, tyskerne sendte af sted til farfar, rungede op igennem flere generationer. Jeg nåede aldrig at møde ham, men han er en person, alle i familien ser op til,” siger Bjarne Hastrup.

I teksten bliver Jesus spurgt, hvordan et menneske kan fødes, når det allerede er gammelt. Men den åndelige genfødsel kender ifølge Bjarne Hastrup ingen alder. Tværtimod oplever han, at den netop dukker op hos den ældre generation.

”Jeg tror, vi genfødes som mennesker hele livet, men i takt med at man bliver ældre, kommer man til at reflektere endnu mere over tilværelsen. De værdier, der ligger bag ens liv, kommer til at betyde mere og mere for en, og man kommer til at dyrke dem mere,” siger han og tilføjer, at det også netop er det, teksten byder mennesker at gøre.

”For at få et godt liv er det vigtigt at ’genføde’ vores hjerne, engagere os i tilværelsen og i nye sprog og områder. Vi skal hele tiden dyrke vores omgivelser og følge med i det, der sker i verden. Det er vel egentlig sådan, jeg læser teksten.”

Men ikke kun sådan, tilføjer han. Bjarne Hastrup ser også teksten som en opfordring til at gå ud og hjælpe andre til at opleve en genfødsel. I bibelteksten kunne det handle om at omvende andre til det kristne fællesskab med dåben. Men for Bjarne Hastrup handler det blandt andet om at genføde dem i deres netværk.

”Det er måske, fordi jeg selv er lidt af en initiativtager, at jeg opfatter teksten som et ’gå ud og gør noget’. Men jeg synes, det er vigtigt at huske, at vi har mulighed for at hjælpe andre. Det kan være ved at hjælpe ældre med at blive en del af samfundet igen.”

Selv oplevede Bjarne Hastrup også en form for åndelig genfødsel, efter han i 1999 blev alvorligt syg.

”Jeg tror, min hustru også vil sige, at den oplevelse forandrede mig en hel del. Jeg fik mere fokus på mine værdier, på familielivet og de nære og langt mere indholdsrige dialoger med mine medmennesker. Jeg tror, sådan en genfødsel har lettere ved at ske, når man er inde og røre ved et menneskes inderste. Det gav mig lyst til at kæmpe mig tilbage til livet,” siger han.

For Bjarne Hastrup var de kristne værdier en naturlig del af opdragelsen, og i dag ser han dem som en selvfølge. Han husker, hvordan han på et kursus i Californien skulle drøfte et opstillet dilemma om en mand, der i flere år havde forberedt sig på at bestige et bjerg. På vej op møder han en mand, der har brug for hjælp til at komme ned i en lavere højde. De 50 andre administrerende direktører på kurset drøftede forskellige ting, manden kunne gøre, indtil Bjarne Hastrup og en irsk direktør rejste sig og råbte ud i lokalet: ”Det er jeres bror. I skal hjælpe ham!”.

”Når du er vokset op med de kristne værdier, så er det den rygmarvsreaktion, du skal have i sådan en diskus-sion. Pligten til at hjælpe sin næste ligger over alle konkurrenceregler,” siger han.

På grund af verdenskrigene kom kristendommens bud om at tilgive til at fylde meget i Bjarne Hastrups barndom. For skulle tyskerne tilgives? Det spørgsmål kom han senere til at drøfte med den daværende biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, som han sad i virksomhedsledergruppe med. Over en kop kaffe spurgte Bjarne Hastrup, om han skulle tilgive de nazistiske bødler. Biskoppen svarede, at det skulle Bjarne ikke – det skulle han lade Vorherre om.

”Jan Lindhardt lærte mig også, at jeg skulle omfavne den nye tyske generation. Hvor min far og farfars generation var helt afvisende over for tyskerne, så har vores generation taget dem til sig og tilgivet og inddraget dem, så de kan opdrage næste generation i en demokratisk, vestlig, kristen tradition,” siger han.

Og så kan man jo trøste sig med, at farfaderen overlevede det tyske u-bådsangreb, siger Bjarne Hastrup.

”Han døde først i 1942 og nåede at efterlade sig fire børn, en velforsørget enke – og fire skibe på bunden af Nordsøen.”

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

At det at blive født på ny også kan handle om nærvær med et fremmed menneske, du bør lære at kende.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det er godt nok ikke et af De Ti Bud, men jeg synes, at kristendommens vigtigste bud er, at du skal elske din næste. Det er det, der skaber et anstændigt samfund, hvor du kan holde dig selv ud, og hvor de svageste også får mulighed for at klare sig.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Den skal være med salmer af Kingo og Brorson og med en præst, der prædiker som tidligere biskop Jan Lindhardt. Og så vil jeg have hele familien med mig.

Hvordan er dit gudsbillede?

Forestil dig, at universet er uendeligt og skabt for 13,7 milliarder år siden med et lille bitte blink. Det kan jeg ikke forstå, og ingen kan forklare, hvad meningen med det hele er. Jeg tror, det samlede univers er mit gudsbillede. Jeg har ikke behov for at personificere det.