Prøv avisen

Vi har alle spiren til Herodes i os

Swaziland i Afrika er det land i verden, som er hårdest ramt af aids. Bibelselskabernes program for at hjælpe de børn, som har mistet deres forældre og måske selv har fået aids, har fået navnet ”Den barmhjertige samaritaner”. På billedet er det Synne Garff sammen med udsatte børn i byen Manzini. – Foto: Adam Garff.

Uskyldige drengebørn i Betlehem bliver myrdet af Herodes i søndagens bibeltekst. Men det lille Jesusbarn flygtede sammen med sine forældre til Egypten. For international chef i Bibelselskabet Synne Garff har de mange uskyldige børn i verdens krigshærgede og sygdomsramte områder altid været en hjertesag

Journalist Synne Garff møder død, sygdom og sult, når hun som international koordinator i Det Danske Bibelselskab besøger krigs- og sygdomshærgede områder i verden. Og hun bliver oprigtig indigneret, når hun indimellem støder på magtfuldkommenhed hos de lokale magthavere, eller når den livgivende nødhjælp og medicin ikke når frem til dem, der skal bruge den, fordi den strander i menneskers egoisme og bureaukrati.

Lige nu er flygtningelejrene og andre områder i det nordlige Jordan fyldt med flygtninge fra det borgerkrigsramte Syrien. Vinteren truer med at slå uskyldige børn ihjel, og FN har bedt om ekstraordinær hjælp. Her og i andre områder i verden er krig, aids, kræft og andre sygdomme, undertrykkelse, prostitution og forfølgelse af kristne en evig trussel mod verdens befolkning, ikke mindst mod børnene, som mange gange er forældreløse.

Børnene er en hjertesag for mig, siger Synne Garff.

Jeg møder mange Herodeser på min vej, fordi en stor del af mit arbejde foregår i verdens brændpunkter, hvor kampen om magten fører til krig og sygdom. I Bibelselskabet arbejder vi jo ikke politisk, så jeg taler altid ud fra mit kristne sindelag, når vi forsøger at hjælpe. Men møder jeg en Herodes, en vicepremierminister eller hvad det kan være, og har mulighed for at tale med ham alene, så er det klart, at jeg protesterer imod ondskaben, som Martin Luther King sagde, vi skulle gøre, siger Synne Garff.

Med teksten om barnemordet i Betlehem og flugten til Egypten rammes vi efter julefestens glade budskab pludselig af en anden del af virkeligheden. I den katolske kirkes officielle kalender er dagen i dag viet til de uskyldige børn i verden. Dagen er netop opkaldt efter den grusomme handling i Betlehem. I folkekirken er denne mindedag for længst forsvundet, men det er søndagens tekst ikke.

LÆS OGSÅ: Julens konflikter: Martyren Stefanus og barnemordet i Betlehem

Teksten er så vedkommende for mit arbejde, fordi vi alle har spiren til Herodes i os. I teksten har vi inkarnationen af ondskab, magtsyge og griskhed, som desværre også er i verden i dag. Det gælder både det lille Jesus-barn, som jages, og de små, uskyldige drengebørn, som bliver dræbt. Vi kan bare tænke på det kemiske angreb i Syrien tidligere i år, hvor mellem 400 og 500 børn blev dræbt. De er uskyldige ofre, ligesom børn i Afrika, der rammes af hiv og aids, og hvor medicinen somme tider bare ikke kommer frem. Jeg bliver så indigneret, vred og ked af det, og jeg kan ikke slippe det, siger Synne Garff.

Hun fortæller om en af sine rejser til Swaziland, som er det land i verden, der er hårdest ramt af aids, og hvor der er en ekstrem situation med forældreløse børn. 23 millioner mennesker lever med hiv i Afrika, og 14,8 millioner børn har mistet en eller begge forældre til aids. Mange af dem har selv hiv eller aids.

Jeg måtte pirke til politikere, som ikke havde fået medicinen ud til en landsby. Det ligner ikke noget. Jeg gav ham min børnebibel på dansk og sagde: Sproget forstår du ikke, men teksten er fra Bibelen. Jeg synes bare, I skulle hjælpe jeres børn noget mere. Manden er kristen, han må tænke på, hvad Bibelen fortæller om næstekærlighed.

Hvor Det danske Bibelselskab ikke selv er, arbejder kolleger fra bibelselskaber tilknyttet De forenede Bibelselskaber sammen med de lokale kirker.

På den måde bringes Bibelens forskellige temaer i spil i det humanitære arbejde. Det er ikke humanitært arbejde grebet ud af det blå, det er altid med Bibelen som medspiller, siger Synne Garff og fortsætter:

Det skal ikke være tomme ord eller tro uden handling. Den sociale dimension af kirken, diakonien, har altid talt til mig. Handling skal gå hånd i hånd med ordets forkyndelse. Vi kan ikke løse konflikten i Syrien, men så har vi pligt til at hjælpe humanitært, også som bibelselskab. Fordi det netop er sådan, hjælper vi alle, kristne, muslimer, buddhister, ateister, alle uanset religion eller ej. Det kan ikke nytte, at vi først kommer med Bibelen og siger: I øvrigt har vi et godt tilbud til dig. Derfor er det i denne specielle situation nødhjælp først, og så lægger vi biblerne på bordene, som man kan tage eller lade være, siger Synne Garff.

For hende er inspirationen til at bringe bibel og nødhjælp til verdens befolkning den enkle fortælling om, at Jesus som Guds søn rejser rundt og hjælper de syge, de døende, de udstødte, de prostituerede, de indsatte og de uskyldige.

Vorherre har været en del af mit liv, så lang tid som jeg kan huske tilbage. Jeg gik tit i kirke som barn, ikke så meget til gudstjeneste, men jeg gik ind i byens kirke og satte mig på bænken. Jeg har altid følt mig draget af kirkerummet og har altid fundet en ro her. Dengang spillede jeg meget musik, så jeg fik også lov til at spille på orglet, siger Synne Garff.

I 2007 udkom De Mindstes Bibel for tre- til seks-årige, hvor Synne Garff har skrevet 50 klassiske bibelfortællinger til højtlæsning i et sprog, som voksne også synes er sjovt og udfordrende.

Da jeg fik tilbuddet om at skrive bogen, havde jeg et par år med mit eget lille teologistudium. Det var fantastiske og værdifulde år. Man bliver aldrig færdig med Bibelen. Med børnebibelen fik jeg lov til at formidle det stof, som jeg holder så meget af og igen og igen finder inspiration i.

Den engagerede kvinde forklarer, hvordan hendes generation ikke har fået lærdom om kristendom med som et naturligt element i skolen.

Min generation er fra dengang, hvor stikket blev trukket ud mellem kristendom i folkeskolen, da kirke og skole blev skilt i 1975. Man skulle selv finde ud af, hvad man ville tro på. Enten havde man kun foragt for det med tros-livet, eller også skulle man i hvert fald ikke pådutte sine børn noget. Vi var den gudløse generation. Vi mistede fodfæstet, og det kan godt ærgre mig. Jeg har så selv forsøgt at indhente det forsømte. På den anden side var det også sundt selv at få øjnene op for, hvad den kristne tro er, siger Synne Garff.

Den barmhjertige samaritaner er en af de berømte bibeltekster, Synne Garff bruger en del i sit arbejde og sætter stor pris på. Også fordi vi kan lære af, at præsten og tempeltjeneren gik forbi den sårede.

Vi går desværre forbi hinanden hele tiden. Vi vender blikket væk, selvom der er nogen, der har brug for vores hjælp. Judas er en del af os. Vi er på godt og ondt dem, vi er, og vi er ikke altid Guds bedste børn. Men vi må samtidig tro på, at det gode vil sejre til sidst selvom man kan blive i tvivl undervejs. Det er også pointen i Herodes-teksten, Jesus undslipper. Sådan skal vi som Josef, der bringer sin søn i sikkerhed, også tage os af de uskyldige, de udsatte og de sårbare, og bringe dem i sikkerhed. Herodes er herskeren i fortællingen, men vi skal huske, at han ikke må få det sidste ord.