Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg tror på en god og kærlig Gud, og at Guds kærlighed blandt andet kommer til udtryk i det gode, jeg gør. Altså gennem mig. Gud er i alt, også i de mennesker, vi møder. Ole Wiwel har engang sagt: "For kirke er der, hvor der er barmhjertighed, uanset i hvis navn, og Gudsriget er der, hvor ambulancen høres på gaden, eller en flygtning rives ud af et brændende hus". Tro er jo en af de tre: tro, håb og kærlighed. Selvom kærlighed ifølge Paulus er den største af de tre, er troen efter min mening en forudsætning for både håb og kærlighed. Troen gør os stærke, så vi har noget at give af, ikke mindst af os selv. Uden tro har vi ikke noget håb og begynder let at tvivle og tænke negativt. Giver op. Uden tro og håb kan vi ikke give ægte kærlighed hverken til os selv eller andre. Uden tro kan vi heller ikke acceptere os selv som værdifulde mennesker og får også svært ved at acceptere andre og tro på dem. Vores "beholdning" af og evne til kærlighed forsvinder. Derfor er troen noget af det mest centrale for et menneske. Den giver styrke og overskud til at passe på sig selv og til at være noget for andre, til at se en mening i alt det, der sker i ens liv. Jeg er overbevist om, at der er en mening med alt. Også selvom vi ikke altid kan fatte den.
LÆS OGSÅ: Man bliver lykkelig af at hjælpe andre
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Mine forældre var som jeg selv medlemmer af folkekirken, men ikke hyppige kirkegængere.
Hvad har udfordret din tro?
Som ung kunne jeg ikke forstå, at Gud ikke har brugt sin magt til at udrydde det onde. Som voksen har jeg indset, at der også må være en mening med det onde, der sker. Og at vi har brug for kontrasten mellem det gode og det onde for at blive bevidste mennesker. I kampen mod det onde får vi også mulighed for at udvikle og styrke vores næstekærlighed og dermed få adgang til at acceptere os selv som værdifulde mennesker. Hvilket jo igen styrker vores evne til at være noget for andre og kun bevare den sunde egoisme. Jeg tror, det har sikret mig mod eksistentielle kriser i mit liv. Jeg har ikke oplevet store religiøse ændringer i mit liv ud over, at jeg er blevet mere åben for, at der er andre måder at tro på end den kristne. Der er andre veje til Gud. Alle de store religioners skrifter indeholder for eksempel det samme bud om, at du skal være mod andre, som du gerne vil have, at de er imod dig. Arnold Toynbee har engang skrevet: "Men vi må erkende, at også de alle højere religioner er lys, det udstråler fra samme kilde, fra hvilken vor egen religion henter sit lys. Sådan må det være, hvis Gud er alle menneskers Gud og et andet navn for kærlighed."
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det har alt det, jeg har oplevet gennem livet, men nok især de mange møder med død og elendighed, som man kommer ud for i sit arbejde som læge. Da jeg som ung læge mødte døden på hospitalerne, blev jeg klar over, at jeg måtte gøre op med min dødsangst og sætte døden på plads i mit liv, så den ikke kom i vejen for både mit arbejde og mig selv. En læge, der er bange for at dø, er ikke nogen god læge og kan ikke give den trøst og lindring, der er lægens vigtigste gave til de syge.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Min livsanskuelse er med til at holde usund egoisme på afstand og giver mig kræfter til at gøre så meget som muligt for at hjælpe andre til at have det godt på trods af det, der truer deres gode liv. Jeg anser fortsat mig selv for at være et redskab for Gud og kan ikke bare nedlægge arbejdet med at give den viden fra mig, som jeg har samlet igennem livet om naturlig sundhed og naturlige muligheder for at bekæmpe sygdom. En vigtig opgave for lægen er at lære fra sig. Doktor betyder ikke læge, men lærer. Forskning har klart vist, at syge, der har en tro, klarer sig bedst gennem sygdom og får lettere ved at dø, når den tid kommer. De behøver heller ikke så meget smertestillende medicin. Det er en af erfaringerne fra hospicerne. Jeg mener i høj grad, at bøn kan være gavnlig for syge. Det er en slags fjernhealing. Jeg sidder ikke ved computeren og beder, når jeg kommunikerer med mine patienter. Men det gør jeg privat, når jeg fornemmer, at der er nogen, der er udsat for store belastninger og kriser, sorg og sygdom. Jeg bruger fadervor, da jeg ved, at Gud er klar over, hvad vi gerne vil og hvad der er bedst. Vi skal ikke regne med, at Gud klarer det hele alene. De ting, der sker, sker gennem os. Guds kærlighed kommer til udtryk gennem os og ved os ... i vore næstekærlige gerninger.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Jeg har haft megen glæde af at læse den østrigske læge Viktor Frankls bog "Psykologi og eksistens" og har oplevet ham forelæse i Østrig. Jeg har også læst mange bøger om den tidlige kristendom, hvor esseneren Jesus ved sit liv og sine gerninger var et forbillede. Det er ham, vi skal efterleve.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Tro på Gud, men hold ikke op med at ro! et gammelt russisk ordsprog.