Prøv avisen

Vi har brug for rollemodeller

Den norske helgen Olav den Hellige har en central betydning for Norges nationale identitet. Han fejres særligt i byen Trondheim, som han var med til at grundlægge. Foto: Scanpix

Helgener har i århundreder været menneskets religiøse og moralske rollemodeller. I dag kommer de i nye former og er stadig aktuelle, sagde eksperter på konference i går

Mens skoleklasser summende krydsede ind og ud mellem hinanden i foyeren, dannede Nationalmuseet torsdag og fredag ramme om en konference om helgeners betydning i Europa gennem tiden.

Forskere fra hele Europa var samlet for at dele deres viden på området. To af dem fik Kristeligt Dagblad i tale i en pause. Og meldingen var klar: Helgener har stadig en vigtig betydning.

”De er en del af den kulturelle hukommelse,” forklarer Nils Holger Petersen fra Københavns Universitet, der netop er i gang med at undersøge helgeners påvirkning efter Reformationen.

”De har måske ikke længere religiøs betydning, for eksempel beder vi i folkekirken ikke til helgenerne, men som figurer og rollemodeller spiller de stadig en stor rolle. Ligesom det kommer til udtryk i de navne, vi giver vores børn, steder eller gader.”

Gerhard Jaritz er fra Donau-Universität i Krems i Østrig. Han har studeret helgenernes betydning i Central- og Sydeuropa i mange år og deler sin danske kollegas vurdering:

”Hvis man ser på helgener i en lidt større kontekst, handler det om skabelsen af en kulturel identitet. Nutidens helgener kommer i form af popstjerner, tøjdesignere og i nogen grad politikere. De er rollemodeller, ligesom de religiøse helgener var det i middelalderen,” siger han.

Men det betyder ikke, at gamle helgener ikke stadig betyder noget for os, siger Nils Holger Petersen.

Han har tidligere studeret den danske helgen Knud Lavard, der var jarl i Sønderjylland, indtil han blev myrdet i 1131. Hans søn, Valdemar den Store, fik ham helgenkåret i 1170.

”Det er spændende at følge Knud Lavards historie igennem Reformationen. I det 16. århundrede blev der skrevet ballader og skuespil om ham, i 1800-tallet blev han en del af den nationalistiske tankegang, og for nogle år siden blev der skrevet en bog om ham. På den måde er han blevet ved med at betyde noget for os,” forklarer Nils Holger Petersen.

Han peger på et andet eksempel fra et andet luthersk land i Skandinavien.

”I Norge fejrer man årligt Olav den Helliges dødsdag den 29. juli,” forklarer Nils Holger Petersen.

Olav den Hellige blev konge og forenede et splittet og krigshærget Norge i begyndelsen af 1000-tallet. Efter sin død i 1028 blev han kåret til Norges nationale helgen. Nils Holger Petersen peger på, at selvom man i dag i Norge ikke bruger Olav den Hellige som religiøs helgen, har han stadig en afgørende kulturel betydning.

”I Norge, et relativt ungt land, står Olav den Hellige som en konge, der samlede nationen. I skabelsen af den norske identitet bliver en helgen som ham derfor vigtig,” siger Nils Holger Petersen.

Så selvom helgener, særligt i Norden, ikke har stor religiøs betydning længere, har helgenfiguren stadig en vigtig, identitetsskabende funktion, omend den kan komme i mange skikkelser, slutter de to eksperter, inden de haster videre til næste foredrag på konferencen.