Den Gamle By har en ”hjemløs” præst og en underjordisk kirke: ”Herinde taler folk om tro”

I Den Gamle By i Aarhus kommer danskernes religiøse historie til udtryk i skolen, hos præsten på gaden og særligt under fejringen af højtiderne i de mange, gamle huse. Og så giver en ny, underjordisk kirke et endnu ældre blik på Aarhus som købstad

I den gamle by møder man blandt andre pastor Holm – hvis rigtige navn er Henning Lindberg. Han giver de mange gæster en fornemmelse af at være trådt tilbage i tiden.
I den gamle by møder man blandt andre pastor Holm – hvis rigtige navn er Henning Lindberg. Han giver de mange gæster en fornemmelse af at være trådt tilbage i tiden. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Ved indgangen til Den Gamle By i Aarhus står der en præst. Han er klædt i en lang, sort kjole, har en hvid pibekrave om halsen og en høj hat på hovedet. Da en kvinde med en skoleklasse i hælene kommer gående imod ham, himler han med øjnene. En kvindelig lærer, siger han opgivende.

”Og så endda med bukser på. Nu er det altså for galt.”

”Det er jo bare Gitte,” udbryder en af eleverne.

”Og det gør det måske bedre, synes I?”

Præsten hedder pastor Holm, og hans tankesæt hører 1800-tallet til. Han er en af de aktører, man møder på det aarhusianske museum, og som giver de mange gæster en fornemmelse af at være trådt tilbage i tiden. Derudover giver aktørerne de besøgende et særligt indblik i alt fra handel til madlavning og familieliv i gamle dage – og i pastor Holms tilfælde i religion.

Præsten, hvis virkelige navn er Henning Lindberg, er på den måde også en fin introduktion til dagens omvisning i Den Gamle By, som netop handler om religion. Ved siden af ham står dagens egentlig omviser, overinspektør Martin Brandt Djupdræt.

”Du spurgte, om jeg kunne vise dig nogle religiøse genstande. Men noget af det, vi gør anderledes her, er at have aktører. De har en dialog med gæsterne og får dem til at reflektere over ting, som var anderledes i gamle dage. Og her er præsten den genkendelige figur, der dækker kirkehistorien og siger noget om vores dybe traditioner,” siger han.

Den Gamle By blev grundlagt i 1909 som et museum for de danske købstæders kulturhistorie. Museet har fokus på årene efter 1500, og blandt de knap 100 historiske huse finder man både boliger, butikker, en skole og et posthus. Der mangler dog en bygning, som var selvskreven i enhver købstad i gamle dage, og som også havde været oplagt at besøge på denne rundtur: en kirke.

Ifølge Martin Brandt Djupdræt var der i mange år reserveret en central plads på torvet i Den Gamle By til en kirke, men til sidst blev pladsen udfyldt med noget andet.

”Hvis vi skal have en kirke, skal det være en rigtig en – ligesom det gælder for museets gamle huse. Men der bliver jo sjældent revet kirker ned. For nogle år siden var der planer om, at vi skulle overtage en kirke på Samsø, som ikke blev brugt. Men da de lokale hørte det, kom der en større opbakning til kirken, hvilket jo også er positivt. Så vi har ikke nogen,” siger han.

I stedet er præsten blevet en af de karakterer, man møder på gaderne i Den Gamle By. Og så har han meget med skolen at gøre, fortæller Henning Lindberg, der kort træder ud af karakter.

”Skolen var vigtig for præster i 1800-tallet. Her skulle han afhøre de små disciple og se, om de var velforberedte til konfirmationen. De skulle blandt andet kunne De Ti Bud, den lille katekismus, salmevers og de store og små profeter. Hvis de ikke kunne det, blev de ikke konfirmeret, og så kunne de blandt andet ikke blive gift,” siger han.

Herefter må Henning Lindberg videre. Han går tilbage i karakter.

”Sig til, hvis De for brug for, at jeg læser et lille stykke for Dem senere,” siger han og viser den slidte bibel, han har i hånden, frem.

”Guds fred.”

I 1929-kvarteret i Den Gamle By finder man et lokalmuseum med udstillede krucifixer, en døbefont og røgelseskar. - Foto: Lars Aarø/Fokus.
I 1929-kvarteret i Den Gamle By finder man et lokalmuseum med udstillede krucifixer, en døbefont og røgelseskar. - Foto: Lars Aarø/Fokus. Foto: Lars Aarø/Fokus

Det var faktisk ikke kun giftermålet, der var på spil, hvis man ikke blev konfirmeret i 1800-tallet. Det fortæller Marianne Bager, som leder museets undervisningsafdeling og befinder sig i en gammeldags skolestue med skrivepulte og trætavler på væggen.

”Under Reformationen blev konfirmationen droppet, da det var en katolsk skik. Men da man cirka 200 år senere genindførte den, indførte man også en skudsmålsbog. Den fik man efter konfirmationen, og den var datidens id eller pas, og den var nødvendig, hvis man ville rejse uden for sognet. Hvis man ikke ville konfirmeres, risikerede man bøder eller fængsel,” siger hun og tilføjer, at konfirmationen også fik betydning for undervisningen.

”Det var, da konfirmationen blev genindført, at man opdagede, at danske børn var dårlige til at læse. Så det blev styrket herefter.”

Ud over præsten og skolen fylder religion mest i Den Gamle By på bestemte tidspunkter af året. Dette gælder påsken, allehelgen og særligt julen, hvor der pyntes op i de mange huse på museet.

”De højtider er bundet op om noget religiøst, og vi viser både dem, der så det som vigtige kristne fejringer, og dem, der ikke gjorde,” siger Martin Brandt Djupdræt og tilføjer, at dette skal give gæsterne lyst til selv at reflektere over deres traditioner.

”Selvom kristendommen er flertallets religion i Danmark, er den også noget personligt, som mange ikke snakker højt om. Men vi kan se, at folk snakker om tro, når de er herinde. For vores genstande giver dem lyst til at forholde sig til den.”

På en sommerdag uden for højtiderne kan de besøgende stadig gå på jagt efter religionen i byens gamle huse. På apoteket får man for eksempel et indblik i datidens overtro, og i 1929-kvarteret finder man et lokalmuseum med udstillede krucifikser, en døbefont og røgelseskar. I samme kvarter arbejder museet på at genskabe et hjem, der har tilhørt en jødisk familie.

I 2017 åbnede Den Gamle By den nye, permanente udstilling ”Aarhus fortæller”, som befinder sig under jorden. Her er der muret et kirkerum op med søjler og kalkmalerier.
I 2017 åbnede Den Gamle By den nye, permanente udstilling ”Aarhus fortæller”, som befinder sig under jorden. Her er der muret et kirkerum op med søjler og kalkmalerier. Foto: Lars Aarø/Fokus

I de nyere huse fra 1974 finder man eksempler på, hvordan nye værdier dukkede op og udfordrede kristendommens placering i samfundet. På gynækologklinikken handler det for eksempel om en ny seksualmoral og ligeledes i det kommunistiske kollektiv. Ellers er der generelt ikke meget religion at finde i de små lejligheder i 1974-kvarteret, hvilket ifølge Martin Brandt Djupdræt er tilfældigt.

”Lejlighederne indeholder det, vi har fået fra dem, hvis hjem vi har genskabt. Der er ikke sat noget ind, de ikke kunne have haft,” siger han.

Da rundturen er ved at være slut, går noget op for Martin Brandt Djupdræt.

”Vi har da en kirke,” siger han. ”Den er bare under jorden.”

I 2017 åbnede Den Gamle By den nye, permanente udstilling ”Aarhus fortæller”, som ganske rigtigt befinder sig under jorden. Her får man historien om Aarhus fra vikingetiden til i dag. Og da den udstilling blevet lavet, blev religion også tænkt ind.

”Det religiøse har været med til at skabe Aarhus. Meget af det Aarhus, vi kender i dag, eksisterer for eksempel, fordi man byggede en domkirke i byen i middelalderen,” siger Martin Brandt Djupdræt, da han kort efter viser rundt på den underjordiske udstilling, hvor der blandt andet er muret et kirkerum op med søjler og kalkmalerier.

"Selvom kristendommen er flertallets religion i Danmark, er den også noget personligt, som mange ikke snakker højt om. Men vi kan se, at folk snakker om tro, når de er herinde. For vores genstande giver dem lyst til at forholde sig til den,” siger overinspektør Martin Brandt Djupdræt.
"Selvom kristendommen er flertallets religion i Danmark, er den også noget personligt, som mange ikke snakker højt om. Men vi kan se, at folk snakker om tro, når de er herinde. For vores genstande giver dem lyst til at forholde sig til den,” siger overinspektør Martin Brandt Djupdræt. Foto: Lars Aarø/Fokus

I en montre i kirkerummet finder man en messehagel, der tilhørte Jens Iversen Lange, som var biskop i 1400-tallet, og et andet sted viser en model, hvor stor domkirken var i forhold byens andre huse i sin tid.

”Den har været himlen på jord i Aarhus,” siger Martin Brandt Djupdræt, inden det er tid til at komme over jorden igen.

Så kirken er altså på en måde kommet til Den Gamle By. Og ellers skal den hjemløse pastor Holm nok sørge for, at de besøgende ikke glemmer dens betydning i gamle dage.