Prøv avisen
Interview

Britisk forfatter: Vi har mistet den kristne moral

Der var meldt udsolgt, da Peter Hitchens mandag aften holdt fordrag hos Trykkefrihedsselskabet, som kalder ham en af Storbritanniens mest markante konservative stemmer i dag. Billedet er fra et debatarrangement. Foto: Wikimedia

Med kristendommens tilbagegang har samfundet tabt et moralsk fundament, mener den britiske journalist Peter Hitchens, der lige har været i Danmark

Man bliver ikke specielt opløftet af at tale om fremtiden med Peter Hitchens. For ifølge den britiske journalist og forfatter, der de seneste mange år har markeret sig som en kristen, konservativ stemme i hjemlandet, er der ikke meget godt at sige om samfundets udvikling. Det er faktisk ikke muligt at få ham til at nævne et eneste lyspunkt.

”Nej, jeg ser slet ingen. Det handler nok om, at jeg er fra en anden tid. Det er ikke, fordi jeg vil betegne mig selv som nostalgisk, men jeg ser bare ikke noget godt i nutiden eller noget godt forude. Jeg siger ikke, at der ikke er håb for samfundet. Jeg kan bare ikke se det,” siger han.

Hvis det er nogen trøst, forholder Peter Hitchens sig i sine mange bøger og klummer mest til situationen i Storbritannien. Han kender ikke meget til Danmark, som han besøger for første gang i disse dage. Det skyldes en invitation fra Trykkefrihedsselskabet om at holde foredrag, hvilket han gjorde mandag aften i København under titlen ”Gud, frihed og Europas dystre fremtid”.

Med den titel kan man ifølge Peter Hitchens i teorien tale om alt, hvilket han også gerne gør. Efter hans mening er den gal med den britiske økonomi, som er præget af gæld, med uddannelsessystemet, som er ødelagt, og med retssystemet, som er ”blødt som et stykke pap”.

”Vores land venter bare på en katastrofe, og når den kommer, får vi flere nye problemer. Jeg mener virkelig, at vi bør være opmærksomme på, at katastrofen kommer.”

Problemet er så netop, at ingen er opmærksomme på eller interesserede i den kommende katastrofe, fortsætter Peter Hitchens.

”De er ligeglade. Jeg har skrevet bøger og artikler om dette emne i flere år, og jeg kan ikke se nogen forbindelse mellem min kritik og de politiske handlinger, der bliver vedtaget overhovedet. De politiske magthavere fortsætter med at tro på 1960’ernes sociale reformer og tror naivt, at der er styr på det hele, ligesom de tror, at befolkningens grundlæggende moral er god nok til, at det hele nok skal gå,” siger han.

Den forsvundne kristne moral og tro fylder også meget hos Peter Hitchens. I dag problematiserer han ateismen for netop at føre til en mangel på moralsk ansvar over for andre.

Selv var han ellers i mange år enig med sin mere kendte bror, den nu afdøde forfatter Christopher Hitchens, der kaldte religiøse mennesker umoralske.

Peter Hitchens erfarede dog, at han selv blev et mindre moralsk menneske, da han som teenager blev ateist. I bogen ”The Rage Against God” (Vreden mod Gud) beskriver han, hvordan han først oplevede en frihed, da han brændte sin bibel og glemte alt om synd og skyld. Men efterhånden oplevede han, at han blev mere fej og selvisk, og derfor vendte han tilbage til den anglikanske kirke og blev en markant fortaler for kristen tradition.

Når han skal forklare tabet af moral i flere andre vestlige lande, peger han også på kristendommens tilbagetog, som han mener begyndte med Første Verdenskrig.

”Første Verdenskrig blev støttet af alle mulige mennesker, kirker og organisationer, som ikke skulle have støttet den. Da krigen ikke viste sig at være noget godt foretagende, mistede kirken sin anseelse og blev i stedet miskrediteret. Det har den været siden. I stedet blev opgaven med at sikre, at folk var gode borgere, overgivet til staten og politikerne. Men de har fejlet,” siger han.

Peter Hitchens støtter strammere lovgivning, men skal han vælge mellem stram lovgivning og høj moral, er det sidste ifølge ham vigtigere for et samfund.

”Ingen politistyrke kan erstatte god samvittighed. Hvis du har moralsk styrke, er der ikke brug for en hård stat. Men i dag er moralen der ikke, og jeg ser den ikke komme tilbage,” siger han og tilføjer, at der derfor må stramninger til.

”Det er blevet sagt, at hvis folk ikke kan tøjle sig selv, så får de brug for en stærk stat til at gøre det i stedet. Det er tilfældet i Storbritannien. Jo mindre moral, jo mere lovgivning og politi bør der være.”

Bør man som kristen ikke i det mindste håbe på det bedste – også i andre mennesker?

”Det er sandt, at et af hovedbudskaberne i kristendommen er, at man skal være håbefuld, selvom alt omkring en ser sort ud. Men jeg ser stadig ikke noget håb.”

Hvis der er noget, der måske overraskende nok ikke bekymrer den konservative kristne journalist, så er det islams vækst i Europa.

”Det er da en bekymring, men hvad kan vi gøre ved det? De er her, og de er vores naboer, som vi må møde med gæstfrihed. Jeg vil ikke ringe med alarmklokkerne på det område. Hvis vi skal få sameksistensen til at virke, må vi ikke handle i frygt.”