Hvorfor skal Jyderup Præstegård rives ned?
Det er en 207 år gammel præstegård, og udlængerne kan ikke bruges til noget. Selve boligen har vi syntes, at vi har holdt rimeligt ved lige. Men det er en bolig, der er 36 meter lang og forholdsvis smal. Vi har svært ved at forestille os, at der kan indrettes en nutidig bolig. Man kan bo i den, men det vil være svært at undgå, at værelserne ligner en togkupe. Mange kunne godt bo der, men når vi ansætter en præst, tvinger vi vedkommende til at bo der. Derfor er menighedsrådet blevet enigt om at søge kommunen om lov til at rive præstegården ned.
Den tidligere præst har boet der med sin hustru og fem børn. Har de været trætte af at bo der?
Nej, det har vi ikke indtryk af.
Hvorfor er I så sikre på, at det fremover bliver et problem for en præst at bo der?
Noget af det, der vejer tungest, er bekymringen for, at det ville begrænse antallet af ansøgere. Vi vil gerne have stabilitet i vores præsteansættelse, og det skal ikke være sådan, at boligen er afgørende. Det kunne være, at præsten om to eller fem år sagde, at boligen ikke er velfungerende efter de ønsker, han eller hun har. Så står vi igen over for at skulle skifte præst.
I kan vel ikke vide, om en fremtidig præst ikke ønsker at bo der?
Det kan vi ikke vide.
Det er jo også en smuk præstegård. Det kan være, at der er nogle, der netop ønsker at bo i sådan en præstegård?
Det kan man ikke udelukke. Det kan du have ret i.
Hvis den tidligere præst har været glad for at bo der, og hvis I ikke ved, om den kommende præst ønsker en anden bolig, hvad bygger I så beslutningen om nedrivning på?
Det gør vi blandt andet på, at det bliver dyrt at renovere den og vedligeholde den. Der er stråtage på udlængerne, der er mere end 30 år gamle. Inden længe skal der ske noget der, og det koster det hvide ud af øjnene.
Præstegården er af Holbæk Kommune fundet bevaringsværdig. Hvad har det betydet for jeres drøftelser om, hvorvidt den skulle rives ned?
Det har ikke betydet noget for vores beslutning, men det har været en hurdle at komme over.