De færreste danskere vil formentlig være i stand til på stående fod at remse de 10 bud op, men de fleste husker fortællingen om, hvordan Noa bygger en ark og redder sin familie og jordens dyr fra døden – og det samme gælder en række af de andre gode fortællinger, der kan læses i Bibelen.
For allerede på bibelsk tid var man fuldt på det rene med, hvordan den gode fortælling fænger og huskes på en helt anden og levende måde end nedskrevne regler og love, og det bør præsterne i den danske folkekirke tage højde for. Derfor skal der mere kropssprog og fortælling ind i gudstjenesten, mener Mette Behrndtz, sognepræst i Nordjylland.
Hun forsvarer i dag ved Aarhus Universitet sin ph.d.-afhandling om opbygningen af den bibelske fortælling med drama og konflikter, som hun finder eksempler på i to ellers lettere oversete bøger i Det Gamle Testamente.
Kropssprog og fortælling appellerer direkte til os, forklarer Mette Behrndtz:
"De er en del af vores kognitive kulturdannelse, som betyder, at mennesket har en evne i sin hjerne eller bevidsthed til at skabe kultur. I denne kultur ligger der både en kropslig og en fortællende bevidsthed, som sta-dig er fuldt intakt, selvom vi i dag lever i en skriftkultur."
I kirken afspejler dette sig allerede nu i blandt andet børnegudstjenester og ved konfirmandundervisning, men præsterne bør i langt højere grad inddrage fortællingen og kropssproget i den almindelige gudstjeneste, mener hun.
"I min egen menighed oplever jeg, at man fanger folks opmærksomhed på en anden måde, når man løsriver sig fra teksten og forsøger at genfortælle den i stedet for og her naturligvis også bruger gestik og kropsprog."
Derved står præsten samtidig på solid bibelsk grund, som Mette Behrndtz har fundet belæg for i sin afhandling, som er en analyse af fortælleformen i Ezra og Nehemias' Bøger.
"Isoleret set indeholder Ezra og Nehemias' Bøger et ocean af oplysninger, der umiddelbart er knap så fortælle-egnede. Det drejer sig om en masse lister med navne og bestemmelser. Ved at indlemme disse elementer i en fortælling, der drives frem af den ene konflikt efter den anden, bliver de gjort mere fortællelige og meningsfulde. For eksempel kan vi bedre huske, at de israelitiske mænd ikke må gifte sig med fremmede kvinder, når vi læser fortællingen om, hvordan de fremmede kvinder i Ezras Bog sendes bort, i stedet for at læse det som en bestemmelse i 5. Mosebog kapitel 7, vers 1-4."