De fleste husker sommeren 1992. Spillerne på det danske fodboldlandshold var gået på sommerferie. Alle drømmene om at få en plads ved EM-slutrunden i Sverige var for længst slukket efter nederlag ved kvalifikationspuljen. Kritikken haglede ned over spillerne og særligt træneren. Lige indtil holdet kom med på et afbud.
Jeg vidste, vi havde et godt hold. Vi blev rakket ned, men jeg sagde til spillerne, at vi kun skulle koncentrere os om en kamp ad gangen. Jeg havde tidligere haft med alle spillerne at gøre, og jeg kendte dem som min egen bukselomme. Jeg vidste præcis, hvad hver enkelt kunne yde, siger 74-årige Richard Møller Nielsen, tidligere træner for fodboldlandsholdet.
BILLEDSERIE: 10 religiøse sportsfolk
Han inviterer indenfor i sit hjem i Kerteminde, hvor han lever sin pensionisttilværelse med hustruen Jonna. Hele kælderetagen er tapetseret med medaljer, fodboldplakater fra Europamesterskabet i 1992 og billeder både fra tiden som klubtræner og senere landstræner i Israel og Finland.
Neden for huset er der en fodboldbane, som børnebørnene flittigt bruger, og i haven står en granitskulptur med en fodbold af marmor med ordene EM 92 indgraveret.
Historierne fra Europamesterskabet har Richard Møller Nielsen fortalt utallige gange, men i dag vil han for første gang fortælle om oplevelserne med udgangspunkt i søndagens prædiketekst. Og hvordan troen hjalp ham igennem nogle af livets svære perioder.
I lignelsen om de betroede talenter, som på Jesu tid var navnet på sølvmønter, deler en mand talenter ud til sine tjenere. En får fem, en får to og en får kun en. Da manden kommer hjem, har de to første fået talenterne til at yngle til det dobbelte, mens den sidste har gravet sin talent ned.
I årene som træner for fodboldlandsholdet har Richard Møller Nielsen haft til opgave at udpege og udvikle unge fodboldspilleres talenter. For at vinde kampe har han skullet sammensætte det bedste hold nogle har han tildelt fem talenter og placeret i front på banen, mens andre har fået et talent og er blevet udskiftere.
Der har selvfølgelig været situationer, hvor jeg har været nødt til at sige til en spiller, at hvis han ikke kunne præstere mere, så kunne jeg ikke bruge ham, men det er en del af spillet. Jeg synes ikke, det er uretfærdigt. For at få det bedste ud af spillernes talenter har jeg vist dem tillid, og det samme gjorde Gud, da vi blev født, siger Richard Møller Nielsen.
Han tror på, at alle har fået et gavekort fra fødslen, og at der ikke er to af kortene, der er ens. På kortene står forskellige evner, hvor nogle har evner inden for musik, andre sport, matematik, sprog og så videre. På alle gavekort står også Guds kærlighed og tillid til os, understreger Richard Møller Nielsen og tilføjer, at vi ikke på noget tidspunkt må grave kærligheden og tilliden ned.
Og han mener ikke, det nødvendigvis er den med fem talenter, der har været heldigst. Som træner har han oplevet oprykninger og mesterskaber med sine hold, men der har også været år, hvor han har skullet redde hold fra nedrykning. I de situationer er det ene talent, som holdet har haft, blevet udnyttet til fulde i stedet for at være blevet gravet ned og spildt. Og det er netop Jesu pointe med lignelsen, understreger Richard Møller Nielsen.
Vi kan jo ikke alle spille på landsholdet, ler han.
Som ung spiller nåede han selv at spille to kampe på landsholdet, før han blev skadet i knæet og måtte stoppe sin professionelle karriere. I stedet blev han træner, for fodbolden har han aldrig så meget som overvejet at lægge fra sig. Som skoleelev var han med egne ord ikke den skarpeste kniv i skuffen. Og når familien var til gudstjeneste om søndagen, havde benene da også svært ved at sidde stille, for alt, hvad Richard Møller Nielsen drømte om, var at spille fodbold.
Jeg opgav et sikkert job som bilreservedelsekspedient til fordel for at blive fuldtidstræner, og det er i hvert fald ikke noget sikkert job. De, der i lignelsen gav deres penge til vekselererne, satsede også, for hvad ville manden have sagt, når han kom hjem, hvis pengene var tabt?, spørger Richard Møller Nielsen.
I dag anses Richard Møller Nielsen af mange for at være Danmarks hidtil bedste landstræner, men vindene har ikke altid blæst til hans fordel.
Allerede inden han blev udpeget til landstræner, var modstanden stor imod ham. Den tyske træner Horst Wohlers blev på et pressemøde i 1990 udråbt til ny træner for landsholdet efter Sepp Piontek. Men da en kontrakt bandt ham til en klub i Tyskland, blev Richard Møller Nielsen tilbudt stillingen:
Jeg har aldrig været for fin til at snige mig med på et afbud, fortæller han med et stort smil.
Men tiden efter udnævnelsen skulle vise sig at slide på både Richard Møller Nielsen og hans familie, for han blev trukket gennem en mediestorm af kritikere, som ville have ham fyret.
Det var en hård tid særligt for min familie, for jeg blev ved med at tro på, at jeg kunne lave noget godt med holdet. Men det var hårdt, når mine børn åbnede avisen og læste, at far var en idiot, der ikke kunne finde ud af noget, og som kostede Dansk Boldspil Union millioner. Det var helt klart værst for dem, fortæller han.
I denne tid hjalp landstrænerens tro ham som i så mange af hans andre modgangstider. Også når livet er gået godt, har troen på Gud hjulpet ham til at bevare benene på jorden.
Richard Møller Nielsen er opvokset i et grundtvigiansk hjem med flittig kirkegang, og kirken er stadig et vigtigt sted for ham. I dag er han aktiv i den lokale valgmenighed i Kerteminde, og han er meget glad for at komme i kirken.
Jeg tror på, at Gud altid har været med mig, og jeg har holdt mange møder med ham undervejs i mit liv. Jeg har både bedt om hjælp og sagt tak, når noget er gået godt. Da det sidste pift lød fra dommerens fløjte ved EM-finalen i Gøteborg, gik jeg, i stedet for at løbe skrigende af glæde ind på banen, afsides et kort øjeblik for at sige Gud min hjerteligste tak for sejren. Det manglede da bare, siger han.