En filminstruktør blev engang spurgt om, hvorfor han var flyttet fra Danmark til Frankrig: "For at komme væk fra Grundtvig", lød hans svar.
Eksemplet øver ikke den folkekære præst og salmedigter retfærdighed. Til gengæld fortæller det noget om, hvor meget Grundtvig fylder i vores rød-hvide kulturarv. Hvad enten man bekender sig som grundtvigianer, er indædt modstander af folkelighed og fællessang eller ikke har nogen som helst ide om, hvad han efterlod sig sidst i 1800-tallets Danmark, kommer man ikke uden om Grundtvig, mener i hvert fald Henrik Wigh-Poulsen, som er teolog og leder af Grundtvig-Akademiet på Vartov.
– Grundtvig er vores fælles skæbne. Hans virke var både kirkeligt, teologisk, politisk og pædagogisk, og hans påvirkning er stadig massiv på en lang række områder, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Grundtvigs bidrag til den danske salmeskat er legendarisk. Han er den suverænt største bidragyder til folkekirkens Den Danske Salmebog, men også til mange andre kirkesamfunds salmebøger, blandt andet den katolske kirkes.
– I kirken er han først og fremmest kendt for sin tilstedeværelse i salmeregistret. Hans salmer er på en gang svært forståelige og meget elskede. Samtidig med at de appellerer til den brede folkelighed, indeholder de i kraft af deres poetiske dunkelhed mange lag, og derfor kan lærde sidde mange år efter og granske dem. De har en slidstyrke, som få salmer har. Salmerne er vi fælles om, ikke bare i folkekirken, men også i andre kirkesamfund i Danmark, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Grundtvig var stærkt optaget af frihedstanken både i samfundet og i menigheden, hvilket fik stor indflydelse på indretningen af folkekirken.
– Det var en frihed til at være menighed uden indblanding fra en magtsyg gejstlighed eller et statskirkeligt monopol, frihed for den enkelte menighed til at finde den præst, hvis forkyndelse de helst ville høre, og frihed for det enkelte menneske til at vælge kristentroen og ikke få den presset ned over hovedet. Grundtvig levede jo i en tid, hvor statskirken ikke var bange for at tvangsdøbe danskerne, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Grundtvig var også en stor kritiker af tidens fremherskende rationalisme, hvor salmer og ritualer blev skrevet om, så de ikke bød datidens fornuft imod. Grundtvig kaldte sig gammeldags kristen og talte imod rationel snusfornuft og for den jævne mands kristentro. Kristendommen skal være forståelig for alle og ikke kun en elitær gruppe af lærde.
– Den rummelige folkekirke er i høj grad en tradition, han har påvirket. Det drilske ved Grundtvig er, at man kan blive ved med at diskutere ham, og at han stadig leverer ammunition til levende diskussion. Næsten alle grupper, også modstridende, tager Grundt-vig til sig og bruger ham i diskussionen, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Hvordan Danmark ville se ud uden Grundtvig, kan der kun skønnes om, men Henrik Wigh-Poulsen tør dog godt give sit bud.
– Flere ville have stået uden for folkekirken, hvis ikke det var for Grundtvig. Vækkelsen skete blandt grupper, som var fjendtlige over for den etablerede kirke, men Grundtvig medvirkede til med sit syn på kirke og menighed at nedtone modsætningsforholdet mellem kirken og vækkelserne og dermed blev folkekirkens rummelighed i høj grad også Grundtvigs værk, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Den særlige danske dannelsestradition ville ikke være, hvad den er blevet til, uden de mange højskoler over det ganske land. Deres succes betød, at den pædagogiske side af Grundtvigs tanker også fik stor betydning for andre undervisningsmetoder og hele vores måde at holde skole på. Og hele den måde, vi som folk i Danmark har indrettet os på, har noget grundtvigsk over sig, mener Henrik Wigh-Poulsen.
– Trods bølgegang for eksempel i integrationsdebatten og i sagen om Muhammed-tegningerne har vi en grundlæggende vilje og trang til at kunne samles og mødes i samtalen. Vi sidder billedligt talt stadig i et stort forsamlingshus, hvor vi diskuterer og holder hinanden ansvarlige for nogle fælles værdier, som forudsætter det at være dansk. Vi lader ikke stå til og er ikke ligeglade, men kæmper for at få samtalen i gang og finde ud af tingene sammen. Det var Grundtvig fokuseret på, og det skyldes i høj grad ham, at vi tager diskussionerne og søger samtalen.
De fleste kender Grundtvig fra salmebogen og Højskolesangbogen, og hans enorme kirkepolitiske betydning kan aflæses ved hvert menighedsrådsvalg, hvor den mest udbredte listebetegnelse er "Den grundtvigske liste". Men livet igennem var Grundtvig til stadighed optaget af at finde en sammenhæng mellem det jordiske og det himmelske liv og mellem den folkelige gudetro og kristendommen.
Lektor på Københavns Universitet Sune Auken udgav sidste år sin meget roste doktorafhandling, som af mange blev betegnet som en klassiker i Grundtvig-forskningen, "Saga Spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig.
– Hvis man ser Grundtvig i det lutherske landskab, så er der på den ene side to opfattelser. Den objektive trosforståelse, hvor troen er uden for mennesket og mennesket siger ja til den, og den subjektive trosforståelse, som man ser i for eksempel vækkelsesbevægelser, at troen skal være i hjertet og er kun noget værd som levet og erfaret virkelighed. De to modsætninger forener Grundtvig. Man kan se det i hans salmer, hvor han formulerer en teologisk, dogmatisk tro i et oplevelsesagtigt, meget personligt sprog. Grundtvigs teologi omfatter både en gud, som overgår alt, samtidig med at det er en meget nærværende og intim gud, siger Sune Auken.
Grundtvig var hele sit liv inspireret af den nordiske mytologi i en sådan grad, at mytologi og kristendom tilsammen fik en teologisk betydning, at de to tilsyneladende modsætningsfyldte størrelser kunne eksistere samtidig uden konflikt.
– Grundtvig var optaget af, hvordan han som kristen skulle stille sig i forhold til, at han var optaget af mytologi. Han fandt frem til, at mytologien er et kæmpe billede af verden, hvordan det naturlige menneske på jorden er, nærmest som en antropologisk beskrivelse. Mennesket, inden det er blevet kristent, bærer alligevel som skabt af Gud hans billede i sig. Grundtvig mente, at mytologien er bevidst om sin egen begrænsning og derfor rummer en længsel efter noget højere, som i et historisk perspektiv bliver Kristus. Grundtvigs sammenhæng mellem de to begreber bliver, at jo mere et menneske erkender sig som naturligt gennem mytologien, jo mere bliver det tydeligt, at det har brug for kristendommen. Sådan som det udtrykkes i den klassiske menneske først, kristen så-tanke, siger Sune Auken.
En anden del af Grundtvigs berømte teologi er den såkaldte "mageløse opdagelse".
– Grundtvig opdager trosbekendelsen og dermed dåbens centrale rolle i kristenlivet. Han finder ud af, at der var kristendom, før der var en bibel. Bibelen er et produkt af kristendommen og ikke omvendt. Man kan godt være kristen uden at skulle stå til regnskab for hver lille detalje i Bibelen. Man bliver døbt på trosbekendelsen, ikke på Bibelen. Det er den dåbsforståelse og menighedsforståelse som for Grundtvig kommer til at hænge sammen med det levende ord som det, der bærer menigheden oppe. En erkendelse af, at den enkelte godt ved, hvad han eller hun tror på; det skal ikke afgøres af teologer. I Grundtvigs opfattelse betyder det, at kristne i årtusinder har troet på det samme og fortalt det videre, siger Sune Auken.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
GRUNDTVIGS LIV
**Nikolaj Frederik Severin Grundtvig – født 8. september 1783, død 2. september 1872. Forfatteren, digteren, filosoffen, historikeren, præsten og politikeren N.F.S. Grundtvig var ved siden af Søren Kierkegaard den betydeligste danske personlighed i 1800-tallet. Blandt milepælene i hans liv er:
**1783 Født i Udby på Sjælland, hvor hans far var præst.
**1803 teologisk kandidat fra Københavns Universitet.
**Efter forskellige job som lærer blev han ordineret i 1811 og hjælpepræst for sin far ved Udby Kirke i to år. Da faderen døde, søgte han stillingen, men fik den ikke.
**Grundtvig rejste herefter til København for at ernære sig som digter i stedet for som præst. Han søgte flere præstestillinger uden held.
**1822 blev han præst ved Vor Frelsers Kirke på Amager og gjorde her sin "mageløse opdagelse": at trosbekendelsen er "Ordet af Herrens egen Mund".
**Efter en offentlig og ophedet diskussion med teologiprofessor H.N. Clausen blev Grundtvig idømt livsvarig censur i 1826, og han nedlagde sit præsteembede i protest mod dommen.
**I 1839 genoptog han præstegerningen i Vartov, og fik i 1844 endnu en "succesoplevelse", da en af hans kongstanker om skolen for livet blev indfriet gennem oprettelsen af verdens første højskole i Rødding.
**Fra 1849 til 1858 sad Grundtvig i Rigsdagen og var med i den grundlovgivende forsamling.
**Grundtvigs liv var præget af stærke humørsvingninger med depressive og maniske perioder. Han var gift tre gange – med Lise Blicher (død 1851), Marie Toft (død 1854) og Asta Reedtz (død 1890) – og fik børn i alle ægteskaber.
Fakta
GRUNDTVIGS SALMER
Grundtvig skrev omkring 1500 salmer. I den nuværende udgave af Den Danske Salmebog er han repræsenteret med 253 ud af salmebogens i alt 791 salmer. Blandt hans kendteste salmer er:
**Alt, hvad som fuglevinger fik
**Dejlig er den himmel blå
**Den signede dag med fryd vi ser
**Det kimer nu til julefest
**Et barn er født i Betlehem
**I al sin glans nu stråler solen
**Nu falmer skoven trindt om land
**O kristelighed
**Påskeblomst! hvad vil du her
**Vær velkommen Herrens år
GRUNDTVIGS BØGER
Gennem mere end 50 års forfatterskab stod Grundtvig bag en
imponerende række af bøger og artikler i form af både dramatik,
lyrik og bøger med både undervisning og skarp debat. Blandt hans
vigtigste værker er:
**Maskeradeballet i Dannemark (1808)
**Nyaars-Morgen (1824)
**Sangværk til den Danske Kirke (fuldført 1870)
**Kirkens Gienmæle mod Prof. Theol. H. N. Clausen (1825)
**Bibelske prædikener (1816)
**Den sande Christendom (1826)
**Nordens Mythologi eller Sindbillede-Sprog (1832)
**Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834)
**Skolen for Livet og Academiet i Soer (1838)
**Den christelige Børnelærdom (1868)