Talenter.
Ordet vil nok for mange give give associationer til X Factor eller elitesport. Men i lignelsen om de betroede talenter fra Matthæusevangeliet, som der i morgen prædikes over i landets kirker, er det ikke evner, som de tre tjenere betros af deres herre, mens han er bortrejst. Det er derimod hans penge.
Men ordets nuværende betydning har måske alligevel en væsentlig rolle at spille i lignelsen. Sådan opfatter Astrid Krogh det i hvert fald. Hun er designer og kunsthåndværker og står blandt andet bag den nye altervæg i Rigshospitalets Kirke.
”Inden for den verden af kunst og kultur, hvor jeg bevæger mig, taler man for tiden en del om talent og talentudvikling. Derfor stopper jeg op ved det ord. Det er interessant i denne sammenhæng, når man tænker på talenters nutidige betydning. I teksten er der selvfølgelig umiddelbart tale om talent som lig med en fornem møntenhed. Men når vi i dag taler om talent, så er ingen jo i tvivl om, at det handler om evner. Og det er også sådan, jeg læser teksten. Som om det er evner, de tre tjenere får betroet,” siger hun.
Og for Astrid Krogh var netop dette betydningsskift af ordet ”talent” nøglen til at forstå morgendagens prædiketekst. Og dermed var den også med til at få et budskab frem, som hun fandt mening i.
Det kan måske lyde hårdt, når det til slut konkluderes, at den, der har, skal få i overflod, mens den, der ikke har, skal miste selv det, han har. Og måske får læseren ondt af den tredje tjener, der skal kastes ud i mørket, hvor der skal være ”gråd og tænderskæren”, fordi han graver sit betroede talent ned, i stedet for at omsætte det til flere. Men Astrid Krogh lader sig ikke skræmme af lignelsens dramatiske ordlyd.
”Jeg ser det ganske enkelt som et krav om, at man skal gøre sig umage. At man ikke skal sætte sig i et hjørne og lade tingene ske, men at man skal bruge de evner, man er blevet givet. Jeg opfatter det ikke som ukærligt eller uretfærdigt, at der stilles krav. For jeg hører netop, at kravet er stillet i kærlighed og med tro på mennesket. Det skal vi ikke se som en byrde, men som en styrke og en glæde,” siger hun, og fortsætter:
”Og det tror jeg da, vi kender alle sammen. Ting bliver sjovere, når man gør sig umage. Det bringer glæde, når man gør noget, der løfter sig over det jævne. Og samtidig bliver man også glad, når man mærker, at andre gør det samme. Omvendt er det frygteligt og fladt, når der sker det modsatte.”
Dermed tror Astrid Krogh heller ikke, at tekstens tale om talenter kan kædes sammen med X Factor eller elitesport. Denne moderne talentdyrkelse mangler nemlig afgørende elementer af generøsitet og åbenhed, mener hun.
”Jeg tror, at teksten vil lære os, at vi også skal lade vores talenter komme andre til gode end os selv. Og at vi ikke skal være beregnende med dem. Vi skal være åbne over for, at man ikke altid høster lige der, hvor man sår. Det skal man huske, når man dyrker elitetalentet. Jeg tror, vi skal turde at være åbne over for det uforudsigelige, og at talentet kan blomstre under mange vilkår,” siger hun.
Det at gøre sig umage er heller ikke lig med at være den bedste til alt, mener Astrid Krogh. Det handler lige så meget om, at man skal turde lære af sine fejl og lægge sin energi og sine evner der, hvor det er meningsfyldt. Og det kan både være, når man arbejder på et kunstværk, laver mad, eller opdrager sine børn.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
At man skal bruge de talenter, man er blevet givet. Uanset om de er mange eller få. Man skal gøre sig umage med sin evner, og man skal være generøs med dem. Med det mener jeg, at man skal give talentet lov til at udfolde sig. Man skal ikke satse på det sikre, man skal ikke grave talentet ned. For så kan det ikke blomstre og udfolde sig. Samtidig ville jeg understrege, at Gud kræver det. Det er ikke en opfordring, eller noget vi kan gøre, hvis vi har lyst. Det er et krav, men et krav stillet i kærlighed og tillid.
Hvad er det vigtigste for dig af De Ti Bud?
Det er svært at svare på. For mig er De Ti Bud en samlet pakke, og alle buddene er lige vigtige. Men jeg har alligevel valgt ét ud, der fremstår vigtigt, fordi det er meget aktuelt. Det er det tredje bud, der lyder: ’Du skal holde hviledagen hellig’. Det er et vigtigt budskab i en tid, hvor mange går ned med stress, fordi vi hele tiden skal være overeffektive.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Den foregår i et smukt kirkerum. Den særligt højtidelige og nærmest sakrale rumoplevelse, som et kirkerum kan give, er så anderledes end alle de andre rum, vi ellers færdes i. Der er på den ene eller anden måde som regel plads til lys og horisont i kirkerummet. Det holder jeg af. Og hvis så organisten oven i købet spiller fantastisk, og præsten siger noget klogt, så går det hele jo op i en højere enhed.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg vil helst tro på en kærlig, skabende og nådig Gud. Men det går mere og mere op for mig, at det også giver mening at tro på en konsekvent Gud. En Gud, der stiller krav. For alt i livet er ikke guld og grønne skove og evig lykke. Hvis man tror det, er der meget levet liv, som ikke har en værdi. Det giver en meningsløshed, som jeg ville have for svært ved at leve med.