Prøv avisen
Interview

Yogainstruktør: Vi skal have vores krop med i bønnen

”Ved at kombinere bøn og meditation kan vi fokusere på, at vi mennesker er skabt med intellekt og med sjæl, følelser og krop,” siger Rie Frilund Skårhøj. Foto: Leix Tuxen.

Kristne i dag mangler redskaber til at kunne koble kroppen og sanserne med deres tro og spiritualitet, så det at bede ikke kun bliver noget, man gør med hovedet. Det mener instruktør Rie Frilund Skårhøj, som er aktuel med ny en bog, der kombinerer kristen bøn og meditation

December er forbi, og efter en måned med juleræs, fyldte frokostborde, familiesammenkomster og nytårsfest vil mange danskere sandsynligvis trænge til at komme ned i tempo og finde ro i krop og sind.

I samme omgang kan begyndelsen på et nyt år måske ligefrem ses som en anledning til at indføre en daglig pause til fordybelse, bøn og meditation i hverdagen. Det er i hvert fald et af målene med en ny bog fra Rie Frilund Skårhøj, som underviser i crossyoga, der sætter yogabevægelser ind i en kristen kontekst. Med bogen ”Andagter og Meditationer med kroppen” håber hun at kunne lære danskerne i højere grad at kombinere bøn og meditation.

”Jeg har lavet bogen, fordi jeg synes, der mangler noget til alle dem, som gerne vil lære at meditere, men ikke kan sætte hele eller halve timer af til det hver dag. Samtidig mangler der i dag redskaber til at få sanser og kroppen koblet med kristen tro og spiritualitet, så det at bede ikke kun er noget, man gør med hovedet. Mange vil opleve, at det kristne budskab netop taler bedre til dem, hvis de ikke bare er i hovedet,” siger hun.

Hvor ordet ”andagt” normalt forbindes med en lille gudstjeneste med bøn og sang, er der i Rie Frilund Skårhøjs nye bog tale om et forløb på 10-15 minutter, som både indeholder elementer af bøn, bibellæsning og bevægelse.

Typisk indledes hver andagt med en bøn, som efterfølges af forskellige rolige bevægelser, der laves i bestemte sekvenser. Bagefter læser man en passage fra en udvalgt bibeltekst, og så kommer der en pause, hvor man enten bare skal sidde stille, lytte til musik, tegne eller fokusere på bestemte emner. En øvelse lyder eksempelvis, at man skal lægge sig ned på ryggen og placere sin bibel eller salmebog på brystkassen og lade den minde en om, at Gud er lige så nær ens hjerte som bogen. Herefter afsluttes andagten med, at et bestemt meditationsord gentages inde i en selv og i en vejrtrækningsrytme. Rie Frilund Skårhøj nævner som eksempel ordene ”I dine hænder betror jeg min ånd”, hvor de første tre ord siges, mens man ånder ind, og de fire sidste, når man ånder ud.

”Man behøver ikke lave alle andagtens dele hver gang, men de kan bruges på den måde, der giver bedst mening for en. Det vigtige er, at man i stedet for kun at tænke eller reflektere over de kristne budskaber også arbejder med at mærke, se, skrive eller forestille sig forskellige ting forbundet med dem. Man involverer mere af sig selv,” siger Rie Frilund Skårhøj og tilføjer, at der er at tale om at fremme en holistisk – helhedsorienteret – kristendom.

”Ved at kombinere bøn og meditation kan vi fokusere på, at vi mennesker er skabt med intellekt og med sjæl, følelser og krop,” siger hun.

Selvom pilgrimstraditionen så småt har vundet indpas, spiller bevægelse ifølge Rie Frilund Skårhøj fortsat kun en meget lille rolle i de danske kirker. Hun ledte selv forgæves efter en bog med øvelser, der kombinerede meditation og bøn, og da hun ikke fandt den, besluttede hun sig for at lave en selv. For mennesker i dag har behov for at få kroppen med, siger hun.

”Særligt i vores kultur og tidsalder er vi som mennesker meget i vores hoveder. Vi har travlt med at analysere, tænke fremad og forstå sammenhænge. Derfor glemmer vi kroppen, hvilket man blandt andet forsøger at kompensere for med fitness og yoga. For mig handler det ikke om at forherlige en indisk spiritualitet, men fordi vi sidder så meget ned og er så meget i hovedet, så har vi brug for redskaber til at komme ned i kroppen, slippe vores to do-lister og mærke, hvordan det føles at trække vejret og bevæge kroppen på forskellige måder. Det er enormt afstressende,” siger hun.

Rie Frilund Skårhøj påpeger selv, at det kan lyde banalt, at man med små bevægelser og vejrtrækningsøvelser kan føle sig tættere på Gud. Men hun må bare konstatere, at det virker.

Det oplevede hun allerede, da hun første gang stiftede bekendtskab med yoga for omkring fem år siden. Dengang var hun fitnessinstruktør, men havde holdt sig fra netop at dyrke yoga, da hun syntes, det virkede som en kedelig og langsom træningsform.

”Men da jeg prøvede det, oplevede jeg med det samme, at jeg kom et helt andet sted hen mentalt. Ved at bruge bevægelserne og bagefter slappe af, oplevede jeg noget helt magisk. Og jeg tænkte, at det ville kunne noget i forbindelse med det at meditere og søge stilhed i en kristen kontekst,” siger hun.

Efterfølgende blev Rie Frilund Skårhøj uddannet yogainstruktør hos den amerikanske instruktør Michelle Thie-len, som er grundlægger af Yogafaith, hvor yogaens øvelser kombineres med bibellæsning og bøn. I Danmark stiftede hun sin egen pendant til Yogafaith, nemlig Crossyoga, som ifølge hende passer bedre til en dansk og luthersk kultur.

Rie Frilund Skårhøj håber, at bogen kan hjælpe til at gøre kristen meditation bredere forankret i kirken. Og hun oplever allerede, at interessen vokser. På nuværende tidspunkt er der uddannet 23 instruktører i crossyoga, og Rie Frilund Skårhøj har 10 skrevet op på det kommende uddannelsesforløb. Blandt instruktørerne er der også præster, og hun mærker generelt en efterspørgsel fra kirker på at komme ud og lave workshops. I sensommeren sidste år startede hun sammen med en anden instruktør yogakirke i Adventskirken i København, som er et tilbud for folk med interesse for Gud, meditation og bevægelse.

”Det er noget, der stille og roligt vinder frem, ligesom pilgrimsvandring og andre former for bøn i bevægelse gør det. Det er positivt, og jeg oplever også, at folk, som ikke nødvendigvis har en kirkelig tilknytning, finder kristen yoga interessant,” siger hun.

Hvis nogen skulle vælge at gøre meditationsandagter til et nytårsforsæt, har Rie Frilund Skårhøj særligt et vigtigt råd at give videre: Giv ikke op, bare fordi det ikke føles nemt. Selvom hun selv både har dyrket og undervist i yoga og kristen meditation i mange år, finder hun det eksempelvis stadig svært at meditere, siger hun.

”En vigtig erfaring for mig at give videre er, at meditation ikke nødvendigvis er noget, man er god til. Jeg har læst en del bøger om meditation, som handler om at finde ind til total stilhed uden tanker inde i en selv. Det har jeg aldrig prøvet. Det kræver meget af en, og jeg tror, det kan få folk til at give op. Med bogen vil jeg gerne opmuntre folk til ikke at stoppe tankerne, men bare sørge for at lade bønnen og bibelordene tale til og påvirke os,” siger hun.

Rie Frilund Skårhøj underviser også børn i yoga, som for eksempel her i Adventskirken i Vanløse, København.