”Du er også parat til at stille op, er det ikke korrekt?”
Aftenens ordstyrer nikker i retning af en ældre mand, der rejser sig og kigger ud over den næsten fyldte sal i sognehuset i Holstebro, hvor der torsdag aften er orienteringsmøde forud for menighedsrådsvalget i september.
”Det er vist Oles idé”, siger han og nikker i retning af den nuværende formand for menighedsrådet, Ole Nymann.
”Men jo, det skulle så være, fordi jeg synes, at der er for mange kvinder. Og skal jeg blande mig i noget, må det være økonomi og det, der handler om at have med folk at gøre – det, man med et flot navn kalder HR og ledelse – for det har jeg da erfaring med,” siger han.
Menighedsrådet skal finde 15 valgte medlemmer, og dermed er der brug for mindst syv nye kandidater. På en powerpoint er billeder af syv kvinder og en mand, som er de i alt otte medlemmer af det nuværende menighedsråd, der er villige til genvalg.
”I behøver ikke have så meget af den der vestjyske beskedenhed,” siger rådets næstformand, Else Jensen, der har været med i 16 år og ikke genopstiller.
Hun har netop læst en liste op med kompetencer, som menighedsrådet efterspørger.
”Det lyder vældig fint, men det kan jo bare handle om, at man har lidt håndværksmæssig snilde eller har stået for julemarkedet, som da også er en form for projektstyring. Det vigtigste er, at man er interesseret i kirkens liv og vækst,” tilføjer hun.
Eller som menighedsrådsformand Ole Nymann udtrykte det, da han afsluttede sin beretning om menighedsrådets aktiviteter og visionerne for fremtiden:
”Man må meget gerne komme med kompetencer fra sit arbejdsliv. Men det vigtigste er, at man møder op med god vilje og sund fornuft, og så bliver man i øvrigt ikke spurgt, hvor from man er.”
Den sidste bemærkning fremkalder spredt latter blandt de knap 80 fremmødte, men der er også alvor bag ordene, forklarer Ole Nymann:
”Indre Mission stod meget stærkt for nogle årtier siden, og for 20-30 år siden var der stadig et skarpt skel mellem missionsfolk og grundtvigianere. Det er blødt op, men det er vigtigt, at menighedsrådet repræsenterer bredt,” siger han og tilføjer, at han som formand har forsøgt at skabe bred opbakning bag beslutningerne.
”Jeg hører ikke selv til dem, der vælger gudstjeneste efter, hvilken præst der prædiker. Jeg kommer kl. 10, og så kan jeg være mere eller mindre enig i det, der bliver sagt fra prædikestolen. Men mange her i menigheden har yndlingspræster og vælger gudstjenester efter det.”
Blandt deltagerne ved orienteringsmødet er der mange, som lægger vægt på, at kirkens liv skal afspejle folkekirkens bredde på mange parametre.
”Der skal være noget for småbørnsforældre, mænd, kvinder og ældre, og vi skal ikke have for mange af de der halleluja-tiltag. Vi skal ikke støde nogen væk, især ikke de ældre,” siger menighedsrådsmedlem Solvejg Led Sandholm med henvisning til Nørrelandskirken, der blev indviet i 1969, da Nørrelands Sogn blev udskilt fra Holstebro Sogn. Nørrelandskirkens tre præster har alle en missionsk profil, og menigheden er kendt som aktivistisk med et karismatisk præg og mange engagerede børnefamilier samt et stort arbejde for asylansøgere og flygtninge.
”Der er også folk, som synes, at vi skal have mere af det her i kirken. Men jeg synes, at vi skal bevare en balance, hvor vi har bredden med,” siger Solvejg Led Sandholm, der har været medlem af menighedsrådet i to perioder og er villig til genvalg.
”Da jeg kom med i arbejdet, var der en del konflikter. Men jeg synes, at vi har fundet en måde, hvor alle giver hinanden respekt og tid. Vi kan være uenige om meget, men bliver ikke uvenner. Det er på den måde, vi kan være de gode sten, som kirken skal bestå af,” siger hun.