Prøv avisen

Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed

Domprovst Anders Gadegaard mener, at det er for tidligt at sige, om vielser af homoseksuelle også skal være obligatorisk for præster. Foto: Leif Tuxen

Folkekirkens præster må finde sig et andet arbejde, hvis de nægter at vie fraskilte og dermed tilsidesætter Jesu bud om tilgivelse, mener Københavns domprovst, Anders Gadegaard

Anders Gadegaard, du vil have præsters ret til ikke at vie fraskilte afskaffet. Hvorfor?

Fordi tiden er løbet fra, at præster kan fritages fra at vie fraskilte. Det er nødvendigt med en tilvænningstid, når man indfører voldsomme forandringer i folkekirken, og derfor har vi med rette haft en fritagelsesparagraf. Men i dag er det normen, at præster vier fraskilte, og derfor behøver vi ikke længere den paragraf. Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed, som om præster er en særlig sart type mennesker.

Ifølge en opgørelse fra 2006 var der på det tidspunkt 81 sognepræster, som ikke vil vie fraskilte. Hvad skal de præster gøre?

Tiden er kommet til, at de må rette ind. Sådan var det også i sin tid for dem, der var modstandere af kvindelige præster. I øvrigt er det min fornemmelse, at der blandt de såkaldte missionske præster er en tendens til, at flere i dag gerne vil vie fraskilte.

Er det et udtryk for folkekirkens rummelighed at fratage præster retten til at handle efter deres samvittighed?

Ja, for rummeligheden over for fraskilte er vigtigere end at tage særligt hensyn til den enkelte præsts samvittighed. Der findes ganske enkelt en række ting, præster ikke kan slippe for. Man kan for eksempel heller ikke sige nej til at anerkende kvinder som præstekolleger eller til at vie folk, der har haft sex før ægteskabet, selvom ens samvittighed skulle forbyde det.

Hvad skal den slags præster så gøre for ikke at øve vold på deres samvittighed?

De skal grundigt overveje deres argumenter for, hvorfor de ikke vil vie fraskilte, og hvorfor de vil gøre kristendom til en lovreligion og ikke en tilgivelsesreligion. For det handler lige præcis om tilgivelse. Jeg anerkender, at man lider et nederlag, når man bliver skilt, fordi man bryder et løfte om at leve sammen indtil døden. Men det skal man ikke dømmes ude af kirken for.

Hvad bør konsekvensen være for en præst, der nægter at vie fraskilte med henvisning til sin egen samvittighed?

Vedkommende kan som yderste konsekvens så ikke længere være præst i den danske folkekirke. Det er tjenesteforsømmelse, idet det er præstens pligt at vie mennesker.

Betyder der, at der er tre præster i Kolding, der burde afskediges, hvis de ikke ændrer holdning?

Det må være konsekvensen, hvis man vil være med på mit forslag. Men jeg tror, at de besinder sig.

Hvorfor ikke bare hive en præst ind udefra, når fraskilte vil vies i et sogn, hvor præsterne nægter?

Fordi hensynet ikke skal tages til præsten, men til de fraskilte. Folkekirkens medlemmer er vigtigere end præsterne. Det er centralt i evangelisk-luthersk kristendom, at tilgivelse og barmhjertighed skal være det gældende og ikke lov og regeltænkning.

I Bibelen står der, Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Gælder det ikke i dag?

Det gælder! Men jeg tolker det sådan, at dér, hvor Gud som kærlighedskraft knytter mennesker sammen, må ingen tredjepart ødelægge forholdet. Det skal ikke tolkes som regelstyring; at Gud kun handler, når to siger ja foran kirkens alter. Gud handler, når og hvor han vil. Ægteskabet er en praktisk anordning, ikke et sakramente.

Er det ikke at vælge til og fra af de bibelske tekster, som du finder bedst?

Det kan man altid hævde. Men der er ikke frit slag i fortolkningen af de bibelske tekster. Fortolkningen skal altid ske ud fra fortællingerne om, hvad Jesus sagde og gjorde. Og hans ord handler om tilgivelse og ikke om at sætte regler op mellem Gud og mennesker.

Nogle præster siger, at når folk en gang har brudt deres løfte om at leve sammen, så kan kirken ikke lade dem love det samme en gang til. Hvad mener du om det?

Det er ikke et godt argument, for så ville vi mennesker aldrig komme nogen vegne. Der findes ikke et menneske, der ikke har brudt et løfte. Skulle man, fordi man er kommet til kort, dermed være forholdt muligheden for igen at love noget? Selvfølgelig ikke. I kirken forkynder vi, at Kristus kommer til os i vore nederlag. Derfor strider det mod evangeliets kerne at ville bruge det argument.

Man devaluerer heller ikke ægteskabsløftet ved at aflægge det igen. Måske er det tværtimod tegn på, at man tager det dybt alvorligt, fordi man siger ja vel vidende, hvor svært det kan være.

Mener du dermed også, at alle præster skal tvinges til at vie homoseksuelle, hvis kirken får sådan et ritual?

Det er alt for tidligt at sige. Det må vise sig.