Prøv avisen

Valgmenighedspræst Massoud Fouroozandeh: Vi skal ikke være en ghetto-kirke

Præst Massoud Fouroozandeh ses på prædikestolen i lørdags. - Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Valgmenigheden Church of Love holdt i lørdags gudstjeneste i ny kirkesal for første gang siden indvielsen. At valgmenigheden nu ejer egne lokaler er udtryk for en vækst i kirken, der skal fortsætte ved blandt andet at få flere med dansk baggrund med, siger præsten

Ved Dagli’ Brugsens parkeringsplads, mellem et pizzaria og et apotek, ligger det nyeste udtryk for, at valgmenigheden Church of Love vokser. Efter at være begyndt som en missionsbevægelse i 1997 blev den folkekirkens første migrantvalgmenighed i 2014, og nu ejer den egne lokaler i den fynske by Vissenbjerg 20 kilometer vest for Odense.

Denne lørdag er første gudstjeneste efter indvielsen af den nye kirkesal, og medlemmer af menighedens afdelinger i Aarhus og København kommer derfor med busser for at deltage. Indtil nu har valgmenighedens hovedsæde været i Odense, hvor den har lejet sig ind hos andre kirker for at holde gudstjeneste.

Men nu er det slut med at leje, siger valgmenighedspræst Massoud Fouroozandeh, der inden gudstjenestens begyndelse bevæger sig rundt i lokalet og hilser på kirkegængere, der møder op.

”Vi er blevet velsignet med denne bygning, som vi har købt næsten udelukkende gennem private sponsorater. Den er afgørende for, at vi kan vokse endnu mere, lave endnu flere arrangementer gennem kirken og få integreret flere med dansk baggrund i menigheden,” siger han.

Der var tidligere bibliotek i lokalet, hvor præsten nu taler med folk. Lokalet adskilles fra kirkesalen af en hvid skillevæg. En iransk lovsang blæser ud af højtalerne, mens folk vandrer ind på deres pladser.

Enkelte synger med på sangen, hvis tekst står på en 40 tommer fladskærm på sidevæggen. Nogle kvinder og præsten Massoud Fouroozandeh løfter hænderne over hovedet, mens de synger med og vrikker lidt på stolene.

Det er primært mennesker med iransk baggrund, der deltager i gudstjenesten, der foregår på farsi. For den håndfuld kirkegængere, der ikke forstår sproget, er der oversættelse via trådløse hovedtelefoner. En af dem, der gør brug af tolken, er Carl Gunnar Christensen. Han er begejstret for, at kirken nu ejer egne lokaler.

”Det er stort. Jeg har været med siden 2003, hvor vi holdt gudstjenester i folks hjem. Der har været en stor vækst i kirken, og det, at vi har egne lokaler, giver os nu mulighed for at gøre meget mere,” siger han.

På bagerste række sidder sognepræst Helle Frimann Hansen fra Assens Kirke. Hun er kørt hertil med to kristne asylansøgere, hun kender fra sit sogn.

”De er kristne og opsøgte mig, fordi jeg er præst. Men Assens Kirke er af mange årsager ikke gearet til at tage sig af dem. De søger en anden gudstjenesteform, taler et andet sprog. Og de søger et fællesskab, som jeg tror Church of Love i højere grad vil kunne give dem,” siger hun.

Der er ingen levende musik i kirken. I stedet sidder to kvinder bagerst med en computer og sætter iranske lovsange på. Omtrent halvdelen af kirkegængerne rejser sig og synger med. Inden prædikenen er der indsamling, hvor en kvinde præsenterer den med ordene om, at Gud lægger vægt på, at man giver tiende til det sted, hvor man føler sig hjemme.

I sin prædiken taler Massoud Fouroozandeh om at vokse i troen. Han prædiker ud fra lignelsen om sennepsfrøet og siger, at mennesker er afhængige af både hinanden og Gud. Man kan ikke tilbede Gud uden at elske mennesker, og man skal ikke finde sin identitet i at gøre gode ting for mennesker uden at have Gud med, lyder det blandt andet.

Mens prædikenen handler om åndelig vækst, er de nye lokaler et udtryk for den fremgang i både medlemmer og midler, Church of Love-menigheden har fået, siden den blev grundlagt i 1997. Med de nye lokaler håber Massoud Fouroozandeh, at menigheden vil vokse endnu mere. Specifikt vil han prøve at få flere med dansk baggrund i kirke.

”Vi vil lige så stille begynde at lave dansksprogede gudstjenester om formiddagen. Det er vigtigt, at folk med udenlandsk baggrund kan komme og få forkyndelse på det sprog, de kender, men vi skal ikke være en ghetto-kirke. Vi skal have en dansksproget del af kirken, der langsomt skal knyttes sammen med den øvrige del,” siger han.

Præst Massoud Fouroozandeh ses her under altergangen. – Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix