Når Jørgen Møllekær synger med på en af de kendte salmer af Grundtvig eller Brorson til en gudstjeneste, mærker han, hvordan de kirkelige traditioner er med til at skabe fællesskab.
”Når jeg synger en salme af Grundtvig, er der en genkendelsens glæde i det. Der dukker billeder op i erindringen fra min opvækst i en lille flække øst for Flensborg. Jeg ser en fregnet dreng med kassebriller, der synger igennem til morgensang i den danske skole, og en teenager, der er med til morgensang på Duborg-Skolen i Flensborg i gymnasietiden. Men det er ikke bare nostalgi. Det er også knyttet sammen med kristne værdier, som jeg virkelig mener, at vi skal kæmpe for at fastholde,” siger den 53-årige journalist, der siden 2013 har været chefredaktør og administrerende direktør på Flensborg Avis.
Han understreger, at det at fastholde kristne værdier ikke skal forstås ekskluderende.
”Der er ingen modsætning mellem åbenhed over for mindretal og fastholdelse af egne værdier. Det oplevede jeg som barn og ung, hvor jeg og mine søskende blev dannet i en dansk kristen tradition, selvom det danske mindretal kun udgjorde omkring 10 procent af befolkningen i Sydslesvig,” siger han.
”På samme måde mener jeg, at vi i dag sagtens kan rumme muslimske, jødiske, russisk-ortodokse og alle mulige andre mindretal, uden at vi mister vores identitet og grundværdier,” uddyber han og henviser til, at der i Flensborg er omkring 120 forskellige nationaliteter.
Samtidig er der, erkender han, reelle problemer med modtagelse og integration af de mange asylansøgere og migranter, som især siden 2015 er søgt til Europa, herunder Tyskland.
Og netop i relation til disse udfordringer oplever Jørgen Møllekær, at søndagens prædiketekst er højaktuel.
”Som jeg ser det, er den populisme, der præger europæisk politik i dag, bygget på sand. Den fører ikke til langsigtede løsninger, men fastholder snarere problemerne og skaber grundlag for flere kortsigtede indgreb. At bygge sit hus på klippen vil tværtimod sige at tænke langsigtet og fastholde værdier som næstekærlighed og anstændighed. Det er bare meget svært at få øje på den slags i både europæisk, tysk og dansk politik i dag,” siger Jørgen Møllekær.
Han understreger, at han ikke anser det for realistisk eller ønskeligt, at grænserne åbnes fuldstændigt i næstekærlighedens navn.
”Det handler om at finde det gyldne kompromis, hvor vi både er konsekvente og næstekærlige. Hvor vi sørger for, at folk kan søge hertil på en værdig måde, uden at vi lukker alle ind, og hvor vi samtidig gør noget ved årsagerne til, at så mange søger mod Europa.”
Men langsigtede løsninger eller politik bygget på klippegrund er der efter Jørgen Møllekærs mening ikke meget af i dagens Europa.
”Angela Merkel forsøger at blive stående på klippen, men det er svært, for hun er omgivet af politikere, der bygger på sand, og de har formået at flytte vælgerne med sig. Mange vil nok også mene, at vi har forsøgt på forskellig måde, og nu er der kun de hårde løsninger tilbage. Men med søndagens tekst i baghovedet mener jeg, at vi må blive ved med at prøve at finde bedre løsninger,” siger han.
I sine avisledere forsøger chefredaktøren at argumentere for langsigtede løsninger. Han har blandt andet opfordret til, at de europæiske lande forhøjer deres udviklingsbistand i stedet for at bruge dele af bistandsmidlerne til at løse integrationsproblemer.
”Vi skal turde stå ved, hvem vi er, og hvor vores værdier stammer fra. Det fastholder jeg også over for mine tre børn. De er døbt og konfirmeret, og hvis en af dem kom og ville melde sig ud af kirken, blot fordi præsten var kedelig at høre på, ville jeg argumentere imod. Værdier, der har overlevet flere tusinde år, skal ikke smides ud med et klik med musen,” siger Jørgen Møllekær.
Selv blev han som barn jævnligt taget med i kirke af sine forældre, hvoraf især moderen var troende og influeret af morfaderen, der var skoleleder, men uddannet teolog.
”Der blev ikke bedt aftenbøn hjemme, men kristendommen var en del af min kulturelle dannelse. Vi var medlemmer af Dansk Kirke i Sydslesvig. Og da jeg siden flyttede til Danmark for at studere og blev dansk statsborger, meldte jeg mig også efterfølgende ind i Folkekirken, ligesom jeg igen har meldt mig ind i Dansk Kirke i Sydslesvig, da jeg flyttede tilbage til Flensborg,” siger han.
Jobbet som chefredaktør og direktør giver ham rigeligt arbejde til døgnets 24 timer, og han kan føle sig fristet til at tjekke nyheder og mails døgnet rundt. Alligevel har han prioriteret at engagere sig i frivilligt arbejde – som udtryk for, at han også i sit private liv forsøger at bygge på klippegrund.
”Som ung var jeg frivillig træner i sejlklubben i Flensborg og i håndboldklubben, og jeg mener stadig, at det er vigtigt at bidrage til fællesskabet. Inde i mig selv er følelsen af, at det er nødvendigt at lægge noget arbejde i civilsamfundet, blot vokset de senere år i takt med polariseringer og populisme,” siger han.
Desuden forsøger han som forælder og leder at inspirere og engagere andre – i tråd med Jesu myndige måde at undervise på i søndagens tekst.
”Den sidste sætning i teksten siger mig, at vi ikke blot kan recitere udenadslære. Hver generation må fortolke og formidle teksterne og vores værdier, så de inspirerer andre. På den måde kan vi give noget til fællesskabet – og være med til at bygge på klippegrund.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
”Jeg ville tage fat i de aktuelle politiske diskussioner om asyl og migration og pege på, at vi er nødt til at finde langsigtede løsninger, der både er konsekvente og næstekærlige. Altså bygge på klippegrund i stedet for at vælge populistiske og kortsigtede løsninger, der er bygget på sand.”
Hvad er det vigtigste for dig af De Ti Bud?
”Det ottende. Som 12-13- årig købte jeg sammen med en kammerat en pakke cigaretter. Jeg løj og sagde, at det var til min far. Det billede kan jeg fortsat få spontant frem den dag i dag, fordi det gav mig dårlig samvittighed. Jeg forsøger at holde mig selv fast på et godt råd, jeg engang fik: Hvis du er i tvivl, så sig sandheden.”
Hvordan er din ønske- gudstjeneste?
”En gudstjeneste med masser af salmesang, både eviggyldige kendinge af Brorson og Grundtvig, som alle kan synge med på af deres lungers fulde kraft, og nyere moderne salmer, som sådan én som mig ikke altid kender tekst og melodi til. Og så en præst, der er dygtig retorisk og kan få både unge og gamle med ved at sætte en aktuel krog i dagens tekst.”
Hvordan er dit gudsbillede?
”Det afspejler den tro, jeg blev præget af som barn. Konkret er det et billede af Jesus, som også for mig er et billede på de værdier, jeg forsøger at udleve ved at være et åbent, anstændigt og ærligt menneske i mødet med andre.”