Prøv avisen

Vi skal kunne høre stilheden

Ilse Sand er formand for foreningen Vi Elsker Stilhed. Foto: .

Ilse Sand, foreningen Vi Elsker Stilhed, opfordrer folkekirken til dialog

Der findes et godt stykke over 2000 kirker i Danmark, når alle kirkesamfund regnes med, og de har som regel alle en eller flere kirkeklokker. I folkekirken bruges klokkerne efter gældende lov hver morgen og aften samt i forbindelse med kirkelige handlinger og gudstjenester. Nu har foreningen Vi elsker Stilhed skrevet til partiernes miljøpolitiske ordførere for at få kirkeklokker underlagt de samme miljøkrav som andre lydkilder. På sigt er målet at få kirkerne til at lyddæmpe klokkerne.

LÆS OGSÅ: Forening vil dæmpe landets kirkeklokker

Vi Elsker Stilhed er stiftet i juni i år og har på nuværende tidspunkt omkring 300 medlemmer, oplyser formanden, psykoterapeut og cand.theol. Ilse Sand, der er tidligere sognepræst. Formålet med foreningen er at fremelske naturlig stilhed og at gøre opmærksom på, at mange mennesker forstyrres og stresses af støj.

Hvorfor tager I spørgsmålet om kirkeklokkernes lyd op?

Siden foreningen blev stiftet har vi fået rigtig mange henvendelser fra mennesker, som forstyrres af landets kirkeklokker. Vi har virkelig diskuteret det indgående i bestyrelsen, for ligesom vindmøller kan have en klang af klimabeskyttelse, så ser mange også positivt på kirkeklokkernes kristne budskab. På den anden side er der også mange, som bor tæt på klokkerne, der føler sig generet af dem.

LÆS OGSÅ: Kirkeklokker mod stress

Er kampen mod kirkeklokkerne en mærkesag for jer?

Det er meget vigtigt, at vi ikke sættes i bås som en kirkeklokkeforening, især da pressen netop interesserer sig mest for det spørgsmål. Men vi er også imod al mulig anden støj for eksempel fra vindmøller, udendørs maskinstøj i haverne, og vores første tiltag var en opfordring til at indføre en støjfri søndag i haveområder.

Er man utilfreds med kirkeklokkerne, fordi man på den måde påtvinges at lytte til et bestemt kirkesamfund?

Det er nu sjældent, at det er begrundelsen. I dag vil mennesker gerne bestemme selv, og det gælder også, hvornår de vil vækkes om morgenen. I dag skal alle kirkerne jo ringe ved dagens begyndelse, og det sker gerne klokken syv eller klokken otte. Mange ville ønske, at kirkerne bare kunne vente et par timer, især i weekender og ferier. Det er vigtigt, at folkekirken er positiv og vil gå i dialog i forhold til problemet, for ellers melder folk sig måske bare ud.

Kirkeklokken er en 1000 år gammel kommunikationskultur i Danmark. Er det ikke sin sag at ville begrænse den?

Kirkeklokker er ikke det vigtigste på foreningens dagsorden. Vi foreslår heller ikke, at de helt skal holde op med at ringe. Men de skal ikke længere være omfattet af begrebet samfundsaccepteret støj, ligesom for eksempel udrykningssirener, hvilket betyder, at lydniveauet ikke kan reguleres.

Hvilke krav stiller foreningen til landets kirker?

Vi mener, at kirkerne skal skrue ned for klokkerne gennem en eller anden form for lyddæmpning. Mennesker skal kunne gå ind i deres bolig og lukke vinduerne, uden at klokkerne alligevel lyder generende højt. Det kan man ikke i dag, hvis man bor tilstrækkelig tæt på kirken.

54,5 millioner danskere er medlem af folkekirken og dertil kommer de andre kirkesamfund. Det ser ud til, at der er opbakning bag klokkeringningen?

Det skal du nu ikke være sikker på. Jeg tror, der sidder mange præster ude i de små præstegårde, som ville ønske, at kirkeklokken ikke ringede så tidligt om morgenen. Man kan sagtens være medlem af folkekirken og gå rigtig meget ind for det, og så gerne selv ville bestemme, hvornår man vil vækkes om morgenen.

vincents@k.dk