Prøv avisen

Vi skal lære at gå ind i mørket

"For at leve et fuldt menneskeligt liv, så skal vi både leve i mørket og i lyset,” siger den amerikanske præst og teologiprofessor Barbara Brown Taylor. Foto: St. Paul's Cathedral

Livets mørke sider er også steder fyldt med håb. Den amerikanske teolog Barbara Brown Taylor ser mørket som en stærk positiv og guddommelig kraft

Stående under den store kuppel i St. Paul's Cathedral i London syner Barbara Brown Taylor ikke af meget.

Men den 63-årige amerikanske kvinde er ikke for ingenting kendt som en af de bedste prædikanter i USA. Men det er ikke på den karikerede og overenergiske måde, men blot med ordet alene tilsat små regibemærkninger, der får tilhørerne til at trække lidt på smilebåndet.

Barbara Brown Taylor er ordineret som præst i den episkopale kirke i USA, er professor i teologi og ikke mindst forfatter til en lang tække bøger om den kristne tro. Sidste år blev hun tilmed udnævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer af det amerikanske Time Magazine. En introduktion, der får hende til at spænde musklerne i overarmene ledsaget af et selvironisk smil.

Et stort forventningsfuldt publikum er kommet for at møde hende i St. Paul's Cathedral, som er et af mange stop rundt i kirker og domkirker i England, hvor hun dels har været gæsteprædikant og dels har holdt foredrag om sin seneste bog, ”Learning to Walk in the Dark”, der - som titlen antyder -handler om, hvordan vi som mennesker skal lære at gå ind i mørket. Og det handler ikke kun om det konkrete fysiske mørke, men også om det indre mentale og åndelige mørke.

”Frygten for mørket er så dybt forankret i os. Og nogle gange er den frygt både så kulturelt og religiøst underbygget, at næsten ingen af os sætter spørgsmålstegn ved det mere. Men den frygt fratager os halvdelen af, hvad det vil sige at være menneske, og den fratager os de skatte, der er gemt i mørket,” siger Barbara Brown Taylor, som trækker på sin egen barndom, hvor hun legede sent udenfor uden at være bange for mørket.

Men frygten kom, når hun lå i sin seng, og lyset var slukket. Mørket i hendes pigeværelse var, hvor hun lod fantasien få frit løb og tage magten.

”Fantasien er, hvor vi danner opfattelsen af, hvad det guddommelige er. Og hvad Djævelen er.”

De billeder blev understøttet af, hvad hun som ung pige hørte i kirken.

”Jeg lærte i kirken, at der ikke var plads til mørket. Gud var lys, sjælen var kroppens lys. Jesus var livets lys. Mørket gik i en helt anden retning. Satan var mørkets fyrste. Helvede var mørket. Lyset havde intet med mørket at gøre,” fortæller hun om den måde, hendes kirke fremmanede et billede af mørket på.

Hun lavede et mentalt arkiv, hvor alt ubehageligt blev gemt under mørke. Døden efter bedsteforældrenes død, Sovjetunionen efter missilkrisen i Cuba og også seksualiteten, da hun kom i puberteten.

”Jeg delte virkeligheden op på den måde, jeg havde lært, og vendte mit ansigt mod lyset og ryggen mod mørket. Og jeg undgik folk, der havde læst Friedrich Nietzsche.”

Men tanken i hendes bog er, hvordan vi lærer at leve med mørket.

”Jeg begyndte at forstå, at mørket ikke var hele problemet. Men kunne også blive blændet af lyset. Og ingen lærte os, at der også var noget guddommeligt i mørket,” siger Barbara Brown Taylor.

”For at det menneskelige kan blomstre, er det afhængigt af regulære cyklusser af mørke og i lys. I dagslys, i måneskin og solformørkelser. Det er sandt lige så meget på det åndelige plan som på det fysiske,” siger Barbara Brown Taylor, der sammenligner menneskelivet med en lilje, der vil visne, hvis den står i direkte sol hele tiden, men aldrig vil gro, hvis den er i konstant mørke.

Hun har også studeret Bibelen nøje for at se, hvad den siger om mørket.

”I Bibelen er der i de engelske udgaver kun omkring 100 referencer til mørket og lidt flere på hebræisk. Og i bibelsk forstand er mørket lig med dårlige nyheder. I Det Gamle Testamente er lys lig med liv og mørke lig med død. I Det Nye Testamente står lys for viden, mens mørket er uvidenhed,” siger hun og citerer fra Judasbrevet om folk uden tro: ”Og dystert mørke venter dem til evig tid.”

Men hun udvider også mørket til at se på de fantastiske ting, der sker om natten i Bibelen, som eksempelvis Jakobs drøm om stigen og flugten fra Egypten.

Hendes mission er, at mennesket skal genvinde og turde gå ind i mørket.

”Mørket kan være så frugtbart og rart. Prøv at bede med folk med kun stearinlys tændt. Eller i et mørke, hvor du kun hører personen ved siden af dig græde, men ikke ser personens ansigt. Der er en privatsfære, som gør det muligt at sige det, som vi ellers ikke kan fortælle,” siger Barbara Brown Taylor, som vil lære folk at gå ind i mørket.