Der er to evangelietekster for folkekirkens præster at vælge imellem, når de skal prædike i morgen. De handler begge om de sidste tider, om Jesu genkomst, som følges af en kraftig opfordring til at være vågen og rede og om at bede og ikke blive trætte.
For, argumenteres der, når en dommer, der ”ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker”, alligevel endte med at hjælpe en betrængt enke til hendes ret, ”skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat?”.
Alligevel slutter dette evangeliestykke med et åbent spørgsmål: ”Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”.
Spørgsmålet er for kunstneren Elin Quist aktuelt som aldrig før. Og bekymrende og stort: For er vi på vej mod en verden uden tro og frelse?
”Som det er i dag, virker det jo, som om de fleste mennesker ikke længere tror på Jesus som verdens eneste frelser og Gud,” mener hun.
Selv havde Elin Quist i mange år ikke Gud med i sit liv, indtil hun midt i en alvorlig krise, på kanten af selvmord, blev stoppet af et syn på himlen af Jesu genkomst.
“Som ung forlod jeg Gud, fordi jeg ikke kunne mærke hans nærvær. Nu bliver jeg gennemstrømmet af Guds fred, kærlighed og glæde.”
Det himmelske syn er siden det motiv, Elin Quist gang på gang er vendt tilbage til i sin kunst, samtidig med at hun i årene, der fulgte, blev kastet ud i en kamp med de dæmoner, der havde fulgt hende. Som hun selv ser det, var det en åndelig kamp mellem Gud og Satan.
Synet af Jesus som himmelkonge har hun siden malet på over 100 malerier, flere af dem meget store. De fylder Galleri Himmel-Lyset, hendes atelier og galleri i lejligheden på Frederiksberg i København. For nogle år siden udgav Elin Quist bogen ”Tilbage til Gud”, hvor hun fortalte om sin livsrejse fra misbrug, psykoser, angst og depressioner tilbage til den Gud, hun var vokset op med i sit barndomshjem. Bogen skal i år følges op af endnu en selvbiografisk kunstbog.
I begge evangelietekster til gudstjenesten i morgen lyder der en klar opfordring til årvågenhed og udholdenhed. Ingen ved, om Herren kommer ”i den anden eller tredje nattevagt”, og der er barske fremtidsudsigter for dem, der opgiver, fordi tiden trækker ud – for ”den tjeners herre (skal) komme en dag, han ikke venter, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro”.
Men samtidig citeres Jesus for denne udtalelse: ”Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget.”
Elin Quist: ”Hvis man har valgt Jesus Kristus som sin Gud, Herre og frelser, har man intet at frygte. Som Guds barn kan man være tryg, for Gud har – som Jesus siger – besluttet at give sit rige til os. Det er overvældende og fantastisk.”
”Derfor får vi også at vide, at vi skal sælge ud af vores jordiske gods og gøre os fri, det vil sige stole alene på Guds omsorg og ledelse, fordi vores rigtige hjem er i Himlen. Her på jorden har vi kun midlertidigt ophold. Det er i Himlen, vores skat er, og hvor vores hjerter skal være.”
Ved at lade Gud forvandle, rense og helliggøre os, kan vi omvende os fra ”den forkerte og onde menneskenatur, som er påvirkningen fra Satan, hvis onde væsen forårsagede syndefaldet og bragte alle mennesker ind under hans herredømme,” påpeger Elin Quist.
Modsat ondskaben står frelsen.
”Det største i verden er tilbuddet om frelsen: Tilbage til Gud for evigt.”
Samtidig fremgår det af evangelieteksten, at Gud har forventninger og krav til sine mennesker:
”Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og de, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.”
Elin Quist:
”Går man tilbage til sit gamle, syndige liv, fra før man kendte Gud, er det som at finde den største skat eller perle og derefter forlade skatten og smide den værdifulde perle væk. Eller rettere: Det er langt mere forfærdeligt at forlade Jesus, hvis man har kendt ham og virkelig ved, hvem han er. Alligevel vil Jesus altid tage imod én, hvis man ønsker at komme tilbage til ham. Det var jo, hvad jeg selv oplevede, da jeg midt i min livskrise fik synet af Jesu genkomst.”
I den anden af de to evangelietekster, teksten fra Lukasevangeliets kapitel 18, opfordrer Jesus til altid at bede og sætter bønnens virkning i relief med lignelsen om dommeren, der hverken frygtede Gud eller mennesker, men alligevel endte med at hjælpe enken, fordi hun blev ved med at plage ham for at få sin ret.
Elin Quist:
”Vedholdenhed og udholdenhed og taksigelse til Gud, også i de dybe, vanskelige kriser i livet, er nødvendige for at komme ‘ud på den anden side’ – ud i friheden fra bekymringerne og problemerne, som ellers kan kvæle livet. Det fandt Job og Jonas i Det Gamle Testamente ud af. Da de holdt op med at være vrede og i stedet begyndte at takke og prise Gud, havde de klaret og bestået prøvelsen, så Gud kunne hjælpe dem, løse og velsigne dem. Det samme gælder for os i dag. Vi har endda endnu mere at takke Gud for: Takke for, at Jesus tog al vor skyld og straf på sig på korset, hvor han besejrede døden, så vi derved fik mulighed for at vælge at blive frigjort fra dødens og Satans magt.”
”Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene...”
”Vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det. Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Men hvis den tjener siger: Min herre lader vente på sig, og giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro.”
Sammendrag af teksten fra Lukasevangeliet 12,32-48 til 9. søndag efter trinitatis, søndag den 29. juli.
Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte: ”I en by var der en dommer. I samme by en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær... Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat?... Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”
Sammendrag af teksten fra Lukasevangeliet 18,1-8 til 9. søndag efter trinitatis, søndag 29. juli.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike i morgen?
At vi skal modtage Jesus som vores frelser, Herre og Gud - takke og leve med ham, som giver sin kærlighed til os gennem Helligånden, så vi kan elske ham, hinanden og alle mennesker.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Det første, ”Du må ikke have andre guder end mig”.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
En gudstjeneste i fælles-kirkelig enhed mellem folkekirke og frikirke i en bevidsthed om Helligåndens nærvær og fylde. Med plads til, at flere får mulighed for at fortælle om deres oplevelser med Gud.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg tror på Gud Fader, Søn og Helligånd. At vi sammen i troen på Jesus Kristus er ét i Kristi legeme.