Prøv avisen
Før søndagen

Generalsekretær: Vi skal være bedre til at ofre os – også når det gør ondt

I Danmark har vi tidligere været gode til at stå sammen om sager som kvinders stemmeret og den kortere arbejdsuge, men ifølge Tim Whyte kan det i dag være sværere at få folk til at stå sammen om vigtige, men risikofyldte anliggender, når størstedelen lever et mere komfortabelt liv. – Foto: Mikkel Gottlieb

Søndagens tekst fortæller os, at vi skal have mod til selvopofrelse midt i usikkerheden, mener generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte. Flere gange i sit virke har han selv været vidne til så voldsomme konsekvenser, at tvivlen et øjeblik fejlagtigt overskyggede denne vigtige pointe

Der er forskel på at trykke ”synes godt om” på et halvtilfældigt velgørenhedsopslag på Facebook og derved føle, at man har støttet op om en god sag, og så faktisk at gå ind i et anliggende, hvor man er klar over, at det formentlig vil have nogle konsekvenser for en selv. Det er det budskab, som søndagens tekst handler om ifølge generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte. For spørgsmålet, som Jesu rejser, er netop, om disciplene er villige til at ofre sig for sagen.

”Jesu budskab er at søge modet til selvopofrelse midt i usikkerheden. Og den dag i dag er vi jo alle stadig tvunget til at handle og tro midt i de vanskelige situationer,” siger Tim Whyte.

Det er noget, som han tænker over i sit eget liv og arbejde. For de unge, som Mellemfolkeligt Samvirke hjælper, betaler ofte en særlig høj pris for de sociale sager, de går ind i.

”Sidste uge havde vi besøg af en gruppe unge fra Nicaragua. Jeg kom til at tænke på dem, da jeg læste søndagens tekst. Det er mennesker, der kæmper for at genindføre demokrati i en situation, hvor de skal gøre op med sig selv, om de er villige til at betale betale en pris for det, de tror på. Fængselsstraf, flugt eller i værste fald livet kan det koste,” siger han.

Det første job, som generalsekretæren havde, var et job som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal, hvor han arbejdede med gældsslaver i rurale områder. Her oplevede han på egen krop det budskab, som Jesus prædiker for sine disciple. Mens han var i området, krævede gældsslaverne deres frihed, og efter en seks måneder lang kampagne fra organisationens side endte regeringen med at sætte en stopper for slaveriet. Efterfølgende blev disse mennesker bogstaveligt talt smidt på porten af deres herremænd. Tim Whyte fulgte blandt andet en 40-årig mand på hospitalet, da den forhenværende godsejer havde hugget armen af ham. For ham havde troen på frihed fået ufatteligt smertelige konsekvenser, og generalsekretæren måtte lige sluge klumpen i halsen.

”Der var enormt mange stærke op- og nedture i det job. Og også øjeblikke, hvor jeg overvejede, hvad min rolle i hele den højspændte situation egentlig var? Der betød det meget for mig at vende tilbage til troen, når jeg kom i tvivl, om det nu også var det rigtige, vi havde gjort,” siger han.

Det er særligt i sådanne øjeblikke, han har søgt efter livets større sandheder. Under opholdet i Nepal genlæste han for eksempel selvbiografien af den åndelige leder Mahatma Gandhi (1869-1948), som han også sidenhen har været inspireret af. Blandt biografiens linjer fandt han dengang et svar, som gjorde stort indtryk på ham. Det var pointen om, at sandhed og kærlighed altid har vundet historisk set, selvom man indimellem kan komme i tvivl, når tyranner pludselig dominerer billedet for en tid.

”Af den erkendelse lærte jeg, at det altid er muligt at lave om på systemet,” siger Tim Whyte.

På samme måde har han været dybt inspireret af mange kristne skikkelser. Første gang han fik lyst til at engagere sig i socialt arbejde, var efter at have læst en bog af en præst fra Mellemamerika, som sagde, at fattigdom og uretfærdighed var imod Guds vilje, og at vi burde mobilisere og organisere folk for at gøre noget ved det.

Med to amerikanske forældre, der flyttede til Danmark inden hans fødsel for at undervise i antropologi på Københavns Universitet, er han blevet opdraget i en familie, der ikke praktiserede kristendom, men de havde fornemmelse for ”god protestantisk etik”, og han har taget de vigtige værdier om næstekærlighed og vigtigheden af hårdt arbejde med sig videre i livet. Under opvæksten boede familien desuden i Kenya, mens forældrene lavede feltarbejde.

”Udlandsopholdene gav mig erfaring med, at der findes mange forskellige syn på verden. Spirituelle, etiske og moralske – og at den ene ikke nødvendigvis er mere rigtig end den anden. Selv tror jeg på, at der er noget større end os selv, som vi hver især er forpligtet til at lytte til i samtalen med andre, i stilheden og ved at lytte og læse tekster,” siger han.

I forlængelse af det er en anden vigtig pointe, som Jesus også kommer ind på ifølge generalsekretæren, at vi skal huske at se værdien af det kollektive. Man skal følge en sag af kærligheden til sine medmennesker.

”Den første person, som rejser sig op, tager jo en enorm risiko. Men når man er flere, er det lettere at turde kaste sig ud i det. Det misser vi sommetider i den tid, vi lever i. Vi glemmer værdien af at være sammen med andre i forsøget på forandring. Det er det, der giver modet og troen på, at det kan lade sig gøre – apropos Jesu henvisning til hæren på de tusindvis af mænd. Ingen vinder alene,” siger Tim Whyte.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg vil sige, at alle bør finde en sag, som man tør kæmpe for. At gøre op med sig selv, om man vil gøre, hvad der skal til for at vinde den – også selvom det ikke er omkostningsfrit.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det syvende. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. For tiden ser vi alt for ofte, at ekstreme fortolkninger af religion skaber had, konflikt og krig.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Den kristne gruppering kvækerne, der faktisk også grundlagde Mellemfolkeligt Samvirke, gør det på en god måde, synes jeg. De holder deres søndagsandagt i stilhed som et slags meditativt åndehul. Her er ingen talsmand, der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert at tro på eller gøre i sit liv. Det er op til en selv at finde ud af.

Hvordan er dit gudsbillede?

De tider, hvor jeg har følt mig tættest på noget spirituelt, har været i de naturskønne, kæmpemæssige amerikanske nationalparker, hvor træerne er flere tusinde år gamle, og hvor jeg føler mig overvældende lille.