Anders Sørensen: Vi skal være omsorgsgivende, ikke omklamrende

Det er initiativrige hjælpere, der slår hul i taget og firer en lam mand ned til Jesus i søndagens tekst. På samme måde er det sociale arbejde afhængig af, at frivillige gør en indsats, påpeger Anders Sørensen, ny leder af Reden Aarhus

Naturligvis må vi tage hånd om den, der ligger ned, men skal der en vedvarende hjælp til, kræver det vilje og motivation hos den, der skal hjælpes. Sådan siger nytilkommet leder på Reden i Aarhus Anders Sørensen. – Privatfoto.
Naturligvis må vi tage hånd om den, der ligger ned, men skal der en vedvarende hjælp til, kræver det vilje og motivation hos den, der skal hjælpes. Sådan siger nytilkommet leder på Reden i Aarhus Anders Sørensen. – Privatfoto. Foto: Brian Berg.

Vennerne går målrettet til værks i søndagens tekst. Da Jesus kommer på besøg i hjembyen Kapernaum, der blev et centrum for hans virksomhed i Galilæa, er der en sådan trængsel, at det er fuldstændig umuligt at komme igennem med båren med den lamme mand. Men i stedet for at opgive tager vennerne en resolut beslutning. De kravler op på taget, bryder hul og firer den lamme med båre og handicap og det hele lige ned for foden af Jesus, som glæder sig over at møde mennesker, der ikke er ligeglade, men har tro og vilje til livet og medmennesket.

Faktisk melder teksten intet om, hvorvidt de fire hjælpere er venner af den lamme eller blot tilfældige, der måske bare lige giver et nap med, men historien fra Markusevangeliet understreger en pointe for Anders Sørensen, der i august tiltrådte som leder af opholds- og rådgivningsstedet Reden i Aarhus for kvinder med misbrug og sociale problemstillinger. Det er i den grad vigtigt, at mennesker i nød ikke overlades til sig selv. For uden hjælpen fra de fire og en tro på, at der vil være hjælp at hente, var den lamme formentlig aldrig kommet ned gennem taget og i kontakt med Jesus den dag – endsige blevet rask og fået et nyt liv. For sygdom må vige, hvor Guds vilje gør sig gældende, og Jesus helbredte ”al sygdom”, som det anføres i Matthæusevangeliet.

Anders Sørensen kommer til Reden i Aarhus fra et job i den private organisation WeShelter i København, der tidligere hed Missionen blandt Hjemløse og som også arbejder blandt mennesker på kanten af samfundet. Her har man mellem 120 og 130 frivillige. Hos Reden i Aarhus er tallet mere beskedent, men man søger på hjemmesiden flere, og antallet ændrer ikke på, hvor vigtig den frivillige indsats er, hvis et socialfagligt, diakonalt arbejde skal fungere, understreger Anders Sørensen.

”Historien om mændene, der firer den lamme ned, kan i overført betydning ses som et billede på det sociale arbejde, vi i Reden i Aarhus og de andre organisationer står i. Opgaven er, hvordan kan vi være hos de svageste og række næstekærligheden videre med respekt for dem, vi skal hjælpe, så vi gør det på en værdig og ordentlig måde? Vi skal være omsorgsgivende, men med omtanke, ikke omklamrende .

Efter at den lamme er blevet helbredt, vender han tilbage til samfundet, bemærker Anders Sørensen.

”På samme måde er det idéelle mål for et hjælpearbejde jo, at brugeren bliver motiveret, så hun selv får vilje, mod og overskud til at arbejde videre med sit liv.”

”Grundlæggende mener jeg, at alle mennesker har et potentiale, og at vi allesammen er ansvarlige for vores eget liv. Vi har bare ikke allesammen lige muligheder og møder ikke alle de samme udfordringer. Vi skal som mændene, der for snart 2000 år siden slog hul i taget i Kapernaum, fire den lamme ned til hjælpen, et bedre liv, men måske skal vi ikke gøre hele arbejdet. Naturligvis må vi tage hånd om den, der ligger ned, men skal der en vedvarende hjælp til, kræver det vilje og motivation hos den, der skal hjælpes.”

I løbet af de seneste otte år har der været en stigning af hjemløse på op mod 33 procent i Danmark.

”Nu taler man så fra politisk hold om mere velfærd til de velstillede. Så ved vi af erfaring, at andre vil ryge ud til højre og falde igennem, fordi de ikke kan honorere de krav, der stilles i et stadig mere effektiviseret samfund. Vi ved, at velstand også genererer fattigdom. Nogle bliver altid tabere.”

Udsigten til stadig flere hjemløse understreger behovet for en styrkelse af de private hjælpeorganisationer, mener Anders Sørensen.

”Det offentlige bruger flere og flere penge på det sociale arbejde, men for mange er livet blevet så lammet, at der kun er overskud til små skridt, som måske kan bane større veje. Og der skal være tid og plads til at prøve forfra igen og igen, når det ikke lykkes. Derfor er det vigtigt med de frivillige sociale organisationer i forhold til det offentlige, hvor mere og mere sættes i systemer og helst skal være hurtigt og rationelt. Men der skal samtidig være et samarbejde med det offentlige, som der jo i vid udstrækning også er i dag.”

Det er KFUKs Sociale Arbejde, der står bag Reden i Aarhus og Reden i Aalborg, Odense og København, hvor kvinder i en svær livssituation kan få hjælp. Brugergruppen består hovedsageligt af danske og grønlandske kvinder, som kæmper med misbrug, psykiske lidelser, prostitution, manglende socialt netværk med videre.

For 10 år siden blev Reden i Aarhus udelukkende drevet af frivillige. Siden er desuden et fagpersonale kommet til.

”Men de frivillige udgør ‘flødeskummet’ i hverdagen. De er med til at skabe det ekstra, som der måske ellers ikke bliver tid til, og understreger med deres indsats, at diakoni i bund og grund handler om medmenneskelighed, næstekærligheden og udgør hjertet i det diakonale arbejde.”

Som hos dem, der havde hjerte til at kravle op på et tag og fire den lamme ned til et nyt liv, en ny begyndelse.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Opfordre til næstekærlighed, og at man husker dem, der har det svært og ikke kan klare livet på egen hånd. At man rækker ud og viser næstekærlighed.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det femte, tror jeg. Det med, at man ikke må slå andre ihjel – eller gøre andre ondt og ødelægge livet for dem.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Den skal være vedkommende og tale ind i vores nutidige samfund. I dag, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere, har vi brug for kirken, hvor vi kan finde ro, nærvær, sammenhæng og samhørighed med andre.

Hvordan er dit gudsbillede?

Det kan være svagt eller tydeligt i forhold til, hvor man står i livet. Som ved sygdom, død eller en bisættelse af en alt for ung bruger, hvor gudsbilledet og troen er mere nærværende. Et behov for at finde vej i livets virvar.