Prøv avisen
Før søndagen

Jørgen Carlsen: Vi skal vogte os for at bruge tomme ord

”Helligånd betyder, at evangeliet kommer os ved. Ånd, som vi taler meget om på højskolen, betyder, at livet kommer os ved,” siger Jørgen Carlsen, forhenværende højskoleforstander på Testrup Højskole. – Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Den største synd er at vende ryggen til glæden i livet, siger Jørgen Carlsen efter at have læst søndagens tekst. Ifølge ham er det befriende, at der findes en højere magt, som ser alle vores fejl og mangler

Søndagens tekst er en af de mere komplekse prædiketekster, synes højskolemand og forfatter Jørgen Carlsen. Her er Jesus helt oppe i det røde felt. Det forstår man tydeligt, når han siger: ”Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Han skælder ud.

Jesu vrede hænger sammen med en situation kort forinden, hvor han har haft sammenstød med farisæerne efter at have givet en døvstum mand talens brug igen, forklarer Jørgen Carlsen. Farisæerne tror ikke på, at en sådan handling kan være Guds gerning. Den må være Djævelens værk.

”De møder godhed med ondskab. Og det er den største synd at vende ryggen til glæden i livet. Det er faktisk tekstens kerne: Det er et forsøg på at vende sig imod mistænkeliggørelsen af livets godhed og glæde,” siger Jørgen Carlsen.

Teksten minder ham om tiden på Testrup Højskole, som han var forstander for fra 1986 til 2017. Livsoplysning, som kan kaste lys på det liv, vi har med os selv og hinanden, var netop en af præsten og salmedigteren N.F.S. Grundvigs grundlæggende idéer med højskolen.

”Det liv, vi lever, er mere eventyrligt, end vi til daglig er opmærksom på,” siger han.

For selvom Jørgen Carlsen godt er klar over, at der er hungersnød i verden, kan man som enkelt menneske ikke bære hele verden på sine skuldre.

”Livet skal leves med glæden som fortegn, Hvis man ikke kan det, så kan man ikke udrette noget som helst i verden. Det handler ikke bare om, hvad du bærer, men hvad der bærer dig,” siger han og kommer til at tænke på nummer 16 i Højskolesangbogen, hvor Poul Henningsen skriver, at dagen altid begynder med en sang.

”Man skal møde verden med lovsang, så får man energi. Det understøttes jo faktisk også af grundholdningen i skaberværket. Efter hver dag siger Gud, at nu er det ikke bare godt; det er endog godt, at det er her. Selvom syndefaldet efterfølgende bragte det onde ind i verden, er der altså i udgangspunkt god grund til at glæde sig over livet,” siger Jørgen Carlsen.

For de, der ikke gør det, er som farisæerne, der skyder Jesus i skoene, at han handler med okkulte kræfter.

”Det er en måde at forsynde sig mod det allermest grundlæggende i kristendommen: Guds nåde og syndsforladelse, som man som kristen kan håbe på, og Helligånden. Det er ærkesynd at ringeagte godheden,” siger Jørgen Carlsen.

Også et andet af Jesu citater i søndagens tekst taler ifølge Jørgen Carlsen særdeles godt ind i vor tid.

”Jesus siger: ’På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.’ Vores moderne verden gjalder netop af tomhed. Hele reklamesproget og politiker- og spin-retorikken er fuld af tomme ord,” siger Jørgen Carlsen og giver som eksempel Trumps møde med Putin, hvor præsidenten først siger ét for derefter at hævde det stik modsatte.

”Jeg er også selv lige så meget ramt af tomhedssnak som alle mulige andre. Folk, der kender mig, vil bryde sammen i krampelatter, hvis jeg påstod det modsatte. Så selvom det, jeg siger, er rigtigt, er jeg ikke selv et forbilledligt eksempel,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter:

”Vi skal vogte os for brugen af tomme ord. For vi bruger oftere ord til at skjule, hvad der er sandt, end til at opdage sandheden.”

Og sådan forholder det sig også, når vi vil skabe vores eget image over for omverdenen.

”Hver gang vi er tilbøjelige til at skulle definere os selv, er vi i gang med en selvforherligende manøvre. Det er befriende, at der er en instans eller magt, som kigger på os med nøgternt blik og ser alle vores fejl og mangler. Vi har en dybereliggende virkelighed, som vi ikke kan rende fra. For Gud ved, hvem jeg er, bedre end jeg selv gør,” siger Jørgen Carlsen, der ikke er vokset op med den kristne tro.

Hans tro begyndte i stedet at indfinde sig i gymnasieårene, hvor han blev en del af en studiekreds, som forfatter og præst Andreas Davidsen formede. Troen kom ikke som en følelsesmæssig oplevelse for ham, men som et resultat af en intellektuel søgen. For teologien kunne give ham svar på, hvordan Gud skulle forstås.

”Indimellem har jeg haft det, som præsten Johannes Møllehave sagde engang: at troen er som et blinklys. Men jeg ved alligevel altid, at jeg ikke er skyld i min egen tilværelse, og at jeg står i gæld til andre mennesker og til Gud,” siger han.

Det betyder ikke, at han synes godt om alle mennesker. Der er faktisk mennesker, som han ikke kan fordrage, og som sikkert heller ikke kan fordrage ham. Men den livsglæde, som er forbundet med det skabte, er det, der betyder alt for ham.

”Til syvende og sidst er min drivkraft i livet forundringsparathed og nysgerrighed. Hvis det hele ikke rummer en påmindelse om, at der er noget ved livet, der er enestående, ville det være svært at leve,” siger han.8

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

Gå ikke glæden forbi.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det første bud: Du må ikke have andre guder end mig. For det er en forudsætning for alle de andre.

Hvordan er din ønske-gudstjeneste?

Jeg bliver som regel tilfredsstillet ved at gå til en ganske normal højmesse i en dansk kirke en søndag formiddag. Og selvom der selvfølgelig skal være plads eksperimenter, må der ikke gå cirkus i det.

Hvordan er dit gudsbillede?

Gud er den, for hvem jeg er til i alvor. Gud ved, hvem jeg er, men jeg ved ikke, hvem Gud er. Og jeg ved heller ikke, hvem jeg selv er.