Prøv avisen
Interview

Jakob Kvist: Vi slipper for at skulle følge dem med alle de rigtige meninger

Selvgodheden, som kristendommen vil gøre op med, ses i dag i klimabevægelsen og i andre ideologiske bevægelser, hvor folk bliver absolut overbeviste i en nærmest religiøs forstand, siger Jakob Kvist. – Foto: Leif Tuxen.

For tidligere forlagschef Jakob Kvist er søndagens prædiketekst en af de mest frigørende passager i Bibelen. Al vores selvgodhed bliver fejet til side, siger han

Verden, som vi kender den, bliver vendt på hovedet i den evangelietekst, der bliver prædiket over i morgen i landets kirker. Her bliver både de forfulgte, de sagtmodige og de sørgende ophøjet og kaldt salige. Ja, himmeriget er ligefrem deres, siger Jesus om dem, der er fattige i ånden.

For forfatter og tidligere forlagschef Jakob Kvist er det noget nær essensen af kristendommen, der kommer til udtryk i teksten, der ofte bliver kaldt saligprisningerne og er en del af Jesu berømte bjergprædiken.

”Da Jesus holdt prædikenen, vendte han datidens religiøse verdensbillede på hovedet. Også i dag vil jeg sige, at teksten modsiger meget af det, vi tror, vi ved om, hvordan verden hænger sammen,” siger han.

Jakob Kvist fremhæver, at Jesus i teksten ser verden gennem de afmægtiges i stedet for de mægtiges øjne.

”Det betyder, at saligheden ikke tilhører de magtfulde. Det er vildt, at kristendommen indeholder den omvendthed, hvor al magt og selvgodhed bliver fejet til side, og kun de usleste kan nå frem til Kristus,” siger han og fortsætter:

”Dermed understreger teksten også, at Guds kærlighed ikke er noget, vi kan gøre os fortjent til eller være magtfulde nok til at opnå. Den får vi i det øjeblik, vi vedstår vores egen rådvildhed og åndelige armod.”

Det er i høj grad på grund af den pointe, at Jakob Kvist finder kristendommen frisættende.

”Jeg skal ikke ud og føje magthavere eller andre mægtige personer på Jorden. Jeg skal ikke adlyde alle dem, der siger, de har de rigtige svar i tiden, alle ypperstepræsterne. Det er en kæmpe frisættelse, at jeg ikke behøver at stille mig an i mit liv, men i højere grad kan lytte til mit vakkelvorne hjerte, min dunkle samvittighed og de ting, kristendommen i øvrigt opfordrer mig til at gøre. Det er et meget centralt livsråd,” siger han.

Kan du pege på en konkret begivenhed i dit liv, hvor det budskab har givet mening?

”Nej, det vil netop være imod teksten, hvis jeg vil gøre mig selv til og fremhæve, at jeg på et tidspunkt har handlet særlig rigtigt. Det gode er, at vi er fri for at skulle fremhæve os selv. Den slags bunder alligevel bare i forfængelighed,” siger han.

Hvem er det, du har i tankerne, når du taler om vor tids ypperstepræster?

”Det er folk, der blander det absolutte og relative sammen. Dem, der ikke formår at sætte deres egen overbevisning under kritisk lys og ikke formår at se alt det hykleri, den selvgodhed og forfængelighed, vores egen position her i livet altid er båret af. Hvis man ikke har den tone i sit liv, kører det hele meget hurtigt af sporet. Det ser vi mange eksempler på i det politiske, i klimabevægelsen og i andre ideologiske bevægelser, hvor folk bliver absolut overbeviste i en nærmest religiøs forstand,” siger han.