Debatten om medlemsskab af folkekirken har kørt, siden Ateistisk Selskab i foråret lancerede en kampagne, der fik tusindvis af danskere til at melde sig ud af folkekirken. Ateisterne benyttede en simpel funktion på en hjemmeside, som sendte forespørgslen direkte til den lokale kirke.
Udmeldelsesbølgen rejste diskussion om, hvor offensivt folkekirken skal forholde sig til denne type udfordringer. Nogle kirkestemmer har argumenteret for mere opsøgende arbejde fra folkekirkens side, mens andre har advaret imod at optræde som en koncern, der fremmer sit produkt med reklamekampagner. Folkekirkens biskopper har drøftet, hvordan man bør forholde sig til den aggresive kampagne imod folkekirken, som kan være et fænomen, der er kommet for at blive.
Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, på det seneste bispemøde diskuterede I udmeldelser af folkekirken. Hvad vil I gøre?
Vi har brug for viden om, hvem der melder sig ud og hvorfor. Vi må jo ikke spørge folk til deres årsager, når de melder sig ud. Derfor skal det være ad frivillighedens vej, hvor folk selv vælger at fortælle om det.
Hvordan vil I samle viden?
Der er et initiativ i gang i Fyens Stift, som vi andre foreløbigt følger. Desuden vil vi gerne have et eftersyn af folkekirkens kommunikation. Vi skal vide, hvordan vi bliver bedre til at kommunikere oplysninger i mediebilledet om, hvad det giver at være medlem af folkekirken. Vi må erkende, at det tilhørsforhold til kirken, der tidligere var en selvfølge, ikke er så selvfølgeligt længere.
Tilhørsforholdet til folkekirken handler vel ikke kun om, at folkekirken er for dårlig til at kommunikere?
Det er rigtigt, at det er på det lokale plan i folkekirkens virke, at det afgøres, om man har en tilknytning eller ej. Men det er også derfor, at det er interessant at se mønstret i, hvem det er, der melder sig ud. Opgaven er at komme i dialog med dem, der melder sig ud, og der har vi brug for de faktuelle oplysninger, inden vi begynder at skyde med spredehagl.
Når I har fået blotlagt årsagerne til udmeldelserne, hvordan vil I så sætte ind?
Vi holder en fælles temadag i april om folkekirkens kommunikation. Der skal vi afdække, hvad der vil være fornuftigt og relevant at gøre. Man hverken kan eller skal bestemme over menneskers trosliv, så det handler ikke om, at alle skal være medlemmer af folkekirken, men at man skal være medlem på et oplyst grundlag.
Hvad er succeskriteriet?
Jeg tror, at det er den kommunikative indsats, hvor vi skal vide, hvad det er, der faktisk sker med udmeldelserne. Og så skal mennesker i det danske samfund have en fornemmelse af, hvad folkekirken betyder i deres og samfundets liv, så de føler, at de har et veloplyst grundlag til at tage stilling til, om de vil være medlemmer eller ej.
Debatten udspringer jo af Ateistisk Selskabs kampagne tidligere i år. Skal folkekirken på samme måde lave en aktiv kampagne?
Det er præcis det, vi diskuterer lige nu. Vi vil aldrig selv lave sådan en kampagne, men vi kan også se, at vores medlemmer efterspørger et klarere svar. Et ufatteligt stort antal mennesker er trods den kampagne blevet i folkekirken. Men det er i lyset af den debat, det afstedkom, at vi må diskutere, hvordan vi kommunikerer. Vi laver ikke bannerreklamer på busser, men vi skal vide, hvordan vi kan kommunikere på en måde, så mennesker kan forstå folkekirken og betydningen af deres medlemsskab.