Med birketræerne og himlens fugle over sig, fjordens stille vand og vuggende siv ved siden af og omfavnet af et trygt, gammeldags stengærde. Sådan et hvilested er sognebørnene i Sønder Starup, lidt uden for Haderslev i Sønderjylland forundt, hvis de vælger, at de vil begraves på kirkens naturkirkegård, når de dør.
LÆS OGSÅ: Hvordan sikrer jeg en korrekt begravelse?
Sognet er et af de danske sogne, som har valgt at udvide deres kirkegård, så den i højere grad smelter sammen med den omgivende natur. Selv kalder de lunden for deres skovkirkegård, og efterspørgslen på gravstederne her er stor:
Det har været meget populært. Hvis vi skulle åbne for, at folk uden for sognet kunne begraves der, så ville skovkirkegården være fyldt op på ingen tid. Og det har nok noget at gøre med beliggenheden at man ligger tæt på naturen her, og at kirkegården løber langs med fjordbredden, siger Jørgen Dahlman, menighedsrådsformand i Sønder Starup Sogn.
Anne Marie Møller, landskabsartikekt og kirkegårdskonsulent i Aarhus Stift, har selv været med til at tegne en ny klitkirkegård ved Nørre Lyngvig Kirke i Vestjylland, som står klar til indvielse i august. Kirkegården er blevet til blandt andet efter ønske fra mange sommerhusejere i området, der vil begraves midt i den rå natur, de har nydt gennem livet.
Jeg mærker interessen for de naturprægede gravstedsområder i mit arbejde og tror, at det skyldes, at nogle mennesker har haft et særligt tilhørsforhold til naturen det sted, hvor de bor eller for eksempel har fritidshus. Derfor søger de en kontakt til den natur, når de vælger gravsted, forklarer hun.
Der findes ikke klare tal på naturkirkegårdenes udbredelse, men ifølge formanden for Foreningen for kirkegårdskultur, provst Elof Westergaard, er de grønne, tilvoksede afsnit et stadig mere udbredt fænomen på danske kirkegårde. Tendensen ligger i forlængelse af de sidste 200 års kirkegårdskultur, hvor de store, grønne kirkegårde uden en tilknyttet kirke er kommet til, mens kirkegårdene før 1805 altid lå omkring en landsbykirke, fortæller han.
I Silkeborg, hvor jeg er, er man for eksempel i gang med at ansøge om et sådant område på kirkegården, og det sker også flere andre steder, siger Elof Westergaard.
Naturen symboliserer noget uforgængeligt, og derfor vil vi gerne i kontakt med naturen også i døden. Det mener Michael Hviid Jørgensen, sociologiprofessor ved Aalborg Universitet, som forsker i begravelseskultur og danskeres forhold til døden:
At blive begravet i naturlige omgivelser, hvor man organisk indgår i den store, smukke og udødelige natur, er et forsøg på at skabe en mening med den meningsløse død. Derfor vil der også være efterspørgsel på kirkegårde, der er henlagt til naturskønne omgivelser. Og det er netop noget, der kendetegner moderne mennesker i dag i deres individuelle søgen efter mening, autenticitet og en slags tilbage til naturen-nostalgi.
Per Østergaard, ph.d. i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet, mener, at en anden, mere jordnær forklaring kan være, at den generation, der dør nu, gennem deres liv har lagt vægt på andre ting end det ordentlige og afgrænsede, som de gamle gravsteder repræsenterer:
Nu begynder 68-generationen at dø, og de er måske aldrig gået så meget op i at have en velfriseret have men så har de til gengæld lagt mere vægt på naturbevarelse og økologi.
Han tror desuden, at de fleste i høj grad tænker økonomi, når de vælger gravsteder som disse:
I disse krisetider er der nok en del, der synes, at det traditionelle gravsted, der kræver megen vedligeholdelse, bliver for dyrt. Og hvis kirken så tilbyder et billigere alternativ, så er det en god mulighed for at spare penge, siger han.
Naturkirkegårdenes popularitet kan dog måske i sidste ende blive deres død: Når der bliver halvanden meter mellem gravstederne, og ejerne samtidig placerer en masse potteplanter og ting som bamser og lys på gravstederne, forsvinder det naturlige og enkle præg, forklarer Anne Marie Møller:
Af hensyn til helheden på de naturprægede kirkegårde er det vigtigt, at der er nogle klare regler for ejernes udfoldelse. Ellers kan naturpræget ikke opretholdes. Hvis den enkelte gravstedsejer ønsker en høj grad af individuel udfoldelse med hensyn til beplantning, placering af blomster, kranse og så videre, er det traditionelle hæk-omkransede gravsted mest velegnet.