Brian Arly Jacobsen, i næste måned afsluttes et forskningsprojekt på Aarhus Universitet om moskéer. Du står i spidsen for et andet. Hvad nyt kommer dit projekt til at bidrage med i forhold til det?
Mosképrojektet fra Aarhus Universitet har Kirkeministeret bestilt i forbindelse med den politiske aftale om den såkaldte imamlov, der kom sidste år. De fik 200.000 kroner til at opdatere et projekt fra 2006 om, hvilke moskéer der er i Danmark, og hvilke typer de er. Altså en bred indføring.
Vores projekt har fået en bevilling på 5,5 millioner kroner og handler om, hvad der foregår i moskéerne. Der har været megen debat om netop dét de sidste år. Vi vil bruge mere tid i den enkelte moské end projektet fra Aarhus, og vi vil være mere optaget af magtperspektivet, for det står i centrum af mange offentlige debatter om moskéerne: Hvilken magt, hvis nogen overhovedet, har en imam, en bestyrelsesformand og andre ledere i forhold til muslimer i en moské?
Hvordan skal I gøre det?
Vi kommer til at lave feltarbejde og interview med forskellige interessenter i moskéerne og omkring dem. Vi skal senere bestemme præcis, hvor mange og hvilke moskéer vi skal besøge.
Hvad er kriterierne, når I udvælger moskéer til projektet?
Dels er der forskellige moskéer baseret på etnicitet. Der skal vi have repræsenteret nogle forskellige. Vi skal også have moskéer med forskellige grader af ortodoksi. Vi skal have moskéer, der repræsenterer nybrud inden for islam. Det kan for eksempel være den nye kvinde- moské.
Der er forskere, der allerede har prøvet at kategorisere moskéer og lavet typologier over forskellige slags moskéer. Det skeler vi selvfølgelig til, når vi vælger de moskéer, vi besøger, så vi kan få et bredt udvalg af dem. Vi er ikke kun interesseret i én type moskéer.
Sidste år kom den omdiskuterede dokumentar fra TV 2 ’Moskéerne bag sløret’, der afslørede problematiske forhold i flere af landets moskéer. Regner du med at finde noget lignende med dette forskningsprojekt?
Det kan jeg ikke sige på forhånd. Men vi har ikke tænkt os at bruge skjulte optagelser i vores projekt. Det gør man generelt ikke i forskning. Vi kommer ikke til at lave en gentagelse af, hvad TV 2 gjorde, blandt andet fordi vi ikke bruger samme metode.
Vi har en åben tilgang til det. Spørgsmålet er, hvor åbne repræsentanterne fra moskéerne er over for os, når vi vil diskutere disse ting. Om de vil vise os alle dokumenter om tilblivelsen af moskéerne og så videre. Det er i sidste ende det afgørende punkt, om vi kan få adgang til den slags information, ud over hvad vi selv observerer.
TV 2’s dokumentar kunne netop afsløre, at lederne i nogle af moskéerne talte med én tunge, når det var offentligt og en anden i lukkede forsamlinger. Hvordan vil I sikre jer, at I ikke får den polerede version af virkeligheden i moskéerne?
Det er et spørgsmål om graden af tilliden mellem os, der skal undersøge det, og dem, vi skal tale med. Og så handler det om, at vi skal tale med så bred en skare af mennesker som muligt. Vi skal ikke bare tale med lederen af moskéen, men også almindelige moskégængere, eksmuslimer, kommuner, samarbejdspartnere og så videre. Hos muslimerne selv findes der også kritiske stemmer over for, hvad der foregår i visse moskéer.
Det er vel ikke helt tilfældigt, at der kommer to nye forskningsprojekter om moskéer inden for et år?
Nej, jeg tror bestemt, at bevillingerne er kommet, fordi man vurderer, at det har en værdi for samfundet. Flere ting har gjort, at islam og moskéerne fylder meget i den offentlige debat nu, og derfor er det vigtigt at få det undersøgt. Jeg kunne nemt forestille mig, at der kommer flere forskningsprojekter om moskéer, men med andre perspektiver.