Prøv avisen

Vi vil vise japanerne solidaritet

"Vi er forbundet med det japanske folk, det er vi særligt i troen på Gud, der er alle menneskers far," siger sognepræst og foredragsholder Martin Herbst, der i aften holder velgørenhedsgudstjeneste for de japanske tsunamiofre. "Jordskælv og tsunamier indikerer, at der er noget, vi ikke er herre over. Det bevidstgør os om, at vi ikke er verdens navle," siger han. Foto: Mette Frandsen.

Japanernes forhold til selvopofrelse ligger ikke langt fra det kristne budskab, mener sognepræst Martin Herbst. Når han i aften holder gudstjeneste, er det for at signalere solidaritet med japanerne og minde om, at naturkatastrofen i Japan peger på, at noget er større end os selv

Størstedelen af Japans befolkning er buddhister, men det afholder ikke sognepræst Martin Herbst fra at holde en velgørenhedsgudstjeneste for de japanske tsunami-ofre.

I aften lægger hans kirke på Amager lokaler til en gudstjeneste, der får en velgørende karakter, idet der vil være mulighed for at donere penge til Den Japanske Forening i Danmark.
Idéen til gudstjenesten opstod, da sognepræstens japanske kone, Yuriko, oversatte et brev for ham fra Den Japanske Forening i Danmark, hvori de foreslog en indsamling via den lokale kirke.

LÆS OGSÅ: Situationen er mere stabil i Japan

"Japanere beder aldrig om hjælp, så jeg var målløs," siger Martin Herbst, som ikke hurtigt nok kunne få stablet et arrangement på benene for at vise kirkens solidaritet med japanerne.
"Vi holder gudstjenesten dels i solidaritet med dem, dels for at lave en konkret indsamling. I min prædiken vil jeg flette begivenhederne fra Japan ind, så det giver en mening i en kristen kontekst, uden at det bliver over-missionerende," siger han.

Martin Herbst er specielt fascineret af japanernes indstilling til katastrofen.
"Japanerne har den stolthed, den fornemmelse for værdighed, der betyder, at de bider lidelse i sig, selvom de er ofre for noget så urimeligt som et jordskælv. De reducerer ikke bare sig selv til at være ofre, det synes jeg virkelig er forbilledligt," siger han.
Kendskabet til den japanske kultur har han fra sit snart 30 år lange ægteskab. Martin Herbst mener, at japansk kultur og kristendom har en del tilfælles, selvom størstedelen af den japanske befolkning er buddhister.

"Hvad angår at vise offervillighed og det at sætte sig selv til side for det større sociale fællesskab, efterlever japanerne de kristne dyder mere, end vi gør. For japanere er selvopofrelse naturligt også uden at få noget tilbage. Det er en del af deres selvforståelse," siger han.
For år tilbage var Martin Herbst med i Moon-bevægelsen og har derfor stor forståelse for fjernøstlig religion.
"I Orienten er helheden vigtigere end den enkelte. Første gang jeg var i Japan, oplevede jeg, at min japanske svigerfar flyttede ud af sit soveværelse til fordel for nogle arbejdere, han havde på besøg. Så kunne arbejderne sove på hans værelse. Det var helt naturligt," siger han.

Sognepræsten ser en afgørende lighed mellem kristendommen og buddhismen:
"Buddhister har også erkendt, at den menneskelige tilværelse er lidelsesfuld. Det, at man skal tage den lidelse på sig, at man skal ofre sig og være noget for andre, vægter de højt, og det er jo lige i den kristne ånd."
Martin Herbst har oplevet, at der er stor respekt for kristendommen i Japan, fordi de kan relatere til en mand som Jesus, der har ofret sig selv for andre.
Når Korsvejskirken i aften holder gudstjeneste, er det også for at pointere, at det, der er sket i Japan, er et eksempel på, at Gud er større end mennesket.

"Vi har de seneste 20-30 år levet i troen på, at det er os, der er centrum. Jordskælv og tsunamier indikerer, at der er noget, vi ikke er herre over. Det bevidstgør os om, at vi ikke er verdens navle. Og at der er noget, der er større end os. Bevidstheden om, at noget er større end én selv, er rigtig, rigtig god,"siger han.
Martin Herbst mener, at velgørenhedsgudstjenester er "et vidunderligt signal at sende fra kirken", fordi det "signalerer, at man tænker på andre end sig selv.

På trods af buddhismens fællestræk med kristendommen er der dog ikke mange kristne i Japan, fortæller sognepræsten.
"I Korea har der været en utrolig kristen opblomstring. Men bølgen af omvendelser er aldrig kommet til Japan. Med den her gudstjeneste kan det fint pointeres, at afstanden mellem kristendommen og den japanske kultur ikke behøver at være stor," siger han.

pallesen@k.dk