Videnskab og tro på efterlivet kan forenes

Danskerne er blevet mere åbne for at diskutere livet efter døden. Derfor skal de have mulighed for at få alle emnets nuancer med, mener forskere

DR2-program handler om, hvordan videnskaben kan bruges til at sætte fokus på og spørgsmål ved livet efter døden. -(arkivfoto)
DR2-program handler om, hvordan videnskaben kan bruges til at sætte fokus på og spørgsmål ved livet efter døden. -(arkivfoto). Foto: stock.xchng.

I gennemsnit har 160.000 danskerne fulgt med, når DR 2 over fem søndage har udforsket livet efter døden. Programserien Livet efter livet kan ud fra både seertal og andelen af seere på sendingstidspunktet konkluderes at være en succes, hvilket også var tilfældet, da DR 2 for et par år siden satte fokus på samme spørgsmål i serien Sjæl og Videnskab.

Der er dog en væsentlig forskel på de to programmer. For hvor Sjæl og Videnskab med hjælp fra videnskaben forsøgte at give seerne svar, forsøger Livet efter livet i højere grad at så tvivl, siger journalist og tilrettelægger på programmet Halfdan Muurholm.

Vi forsøger at sige, at det overordnede dogme, om at der ikke findes noget som helst efter døden, måske ikke er så stærkt, når det kommer til stykket. Der kommer ingen endegyldig konklusion i programmerne, men mit ærinde er at så tvivl om, hvorvidt virkeligheden er så fastlåst, som vi tror, siger han og tilføjer, at han oplever, at der et behov for at behandle spørgsmålet om efterlivet på netop den måde i dag.

Det har han også fået bekræftet i kommentarer fra seere, der har været glade for en mindre firkantet beskrivelse af spørgsmålet.

Derudover behandler flere videnskabsmænd også spørgsmålet om livet efter døden i dag, tilføjer Halfdan Muurholm, som til serien blandt andet har interviewet den amerikanske neuro-kirurg Eben Alexander, der efter en nærdødsoplevelse skrev bestsellerbogen Proof of Heaven: A Neurosurgents Journey into the Afterlife. (Bevis for Himlen: En neurokirurgs rejse ind i efterlivet).

I interviewet siger Eben Alexander, at det vigtigste, man kan gøre nu, er at bygge bro mellem videnskaben og mystikken. Det har der ikke været i århundreder, men det er der behov for.

LÆS OGSÅ: Historiens 5 største sammenstød mellem tro og videnskab

Professor i social antropologi Rane Willerslev deltog også i DR 2s Livet efter livet, hvor han delte sine egne tanker om, at der er noget efter døden:

Havde jeg gjort det for 10 år tilbage, havde man betragtet mig som useriøs og latterlig. Jeg ville undergrave min egen autoritet, for dengang kunne videnskabsmænd slet ikke spekulere i livet efter døden, siger han.

Årsagen til dette er ifølge Rane Willerslev, at videnskaben i dag finder ud af mere og mere om livets opståen, hvilket bryder med gamle opfattelser og dermed også gamle dogmer, der helt afviste et liv efter døden. I dag ser man ligefrem, at videnskaben forsker i de efterlivsforestillinger, som de tidligere har afvist at tale om, siger han og henviser til et center i Virginia, der forsker videnskabeligt i efterlivet.

Udviklingen ser Rane Willerslev som positiv for både videnskaben og menneskelivet, da der udvikles en ny indsigt i det mest fundamentale spørgsmål gennem alle tider.

Det største mysterium for mennesket er, hvorfor vi er født, hvorfor vi dør, og om der er en sammenhæng. Vi er det eneste dyr med en bevidsthed om vores fremtidige død, og det tackler vi forskelligt afhængigt af vores kultur. Spørgsmålet om, hvorvidt der er noget efter døden, konfronterer os med noget eksistentielt.

Professor i teologi ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen ser det også som en god udvikling, at man nu kan tale mere åbent om efterlivet end i det meste af det 20. århundrede, hvor teologer mest har talt om kristendommen, som om det var en sag mellem Gud og den enkelte. Ifølge ham er en af årsagerne til udviklingen, at der er dukket en mere fællesskabsbevidst tro op i løbet af de seneste 10-20 år.

Særligt i kristendommen har man en tro på et fællesskab, der rækker ud over liv og død. Mennesker hænger sammen, lever sammen, og vi dømmes sammen. Vi lever ligesom i en flod, hvis bevægelse vi følger sammen med de andre dråber i den. Af den grund må alle, der har mistet en, de har haft nær, stille sig selv det spørgsmål, om der så ikke længere er nogen forbindelse, siger han og tilføjer, at teologien her står over for en større formidlingsopgave.

Teologisk set bliver man inden for kristendommen nødt til at formulere, at der er et liv efter døden, som ikke bare angår den enkelte og Gud. Live leves ikke i lukkede timeglas, men i netværk præget af kærlighed og det modsatte. Hvordan hænger livet efter døden sammen med dette liv? Dét er spørgsmålet. Kirkens opgave er ikke at forklare livet efter døden, men at komme med en afklaring.

Ifølge sociolog ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen er årsagen til udødelighedstankens genkomst paradoksalt nok at danskerne i højere grad tror, at livet slutter ved døden.

Man ser danskerne som mortalister i dag, der ikke tror på noget efter livet. Men det giver et meningsløst liv, hvis der ikke er en forhåbning om, at noget ligger hinsides, hvorfor danskere så må gøre sig forestillinger om, hvad der ligger på den anden side, siger han og tilføjer, at han dog tvivler på, at danskerne er blevet mere åbne for at tale om det, da det efterlivet stadig er omgærdet af for mange spekulationer.