Man kunne måske have forudset, hvad der ville ske, når man satte en videnskabsmand til at forholde sig til en bibeltekst. I hvert fald hvis den videnskabsmand hedder Holger Bech Nielsen.
For den 72-årige professor og fysiker fra Niels Bohr Institutet i København behandler ikke teksten som en beretning eller en lignelse, men ganske enkelt som en teori. Og når en videnskabsmand skal kigge på en teori, så gør han det med et blik, der forsøger at finde ud af, om den er rigtig eller forkert. Derfor kommer den første del af interviewet til at gå med sandsynlighedsbegreber og faldgruber ved søndagens tekst, hvor Jesus helbreder en mands søn og dermed udfører et mirakel.
For man kan diskutere, hvorvidt der nu også er tale om et mirakel og et bevis på, at Jesus er Guds søn, siger Holger Bech Nielsen eller om det blot er en tilfældighed, at sønnen bliver rask, efter at hans far har talt med Jesus.
Hele sit arbejdsliv har Holger Bech Nielsen beskæftiget sig med at bevise og modbevise teorier og finde svar på spørgsmål om blandt andet universets opbygning og opståen. Derfor føler han i en eller anden forstand, at det er ham selv, der hentydes til, når Jesus i søndagens tekst siger, at hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.
I teksten taler Jesus på en måde til alle de videnskabsmænd, der ligesom mig finder det helt naturligt ikke at tro på noget, som man ikke har set bevist. Det er sådan, jeg mener man bør forholde sig til informationer, og sådan tror jeg, de fleste har det i dag. Vi er egentlig alle en lille smule videnskabsmænd, for vi er alle indstillet på at skulle tro på noget og ikke på noget andet.
I grunden er miraklet i søndagens tekst også et forholdsvis lille mirakel, siger Holger Bech Nielsen, stadig fanget i sin videnskabelige tankegang. For måske kunne sønnens sygdom være gået over af sig selv, mens faderen tilfældigvis var væk.
Til gengæld er det utroligt, at sønnen bliver rask i netop den time, hvor han taler med Jesus, tilføjer han, da han lidt tid senere i interviewet forsøger at tegne modeller for miraklets sandsynlighed på tavlen, der fylder hele den ene væg af hans kontor.
Et tidligere bevis for Higgs-partiklen en partikel, forskere mener har haft afgørende indflydelse på universets tilblivelse og sammenhæng er netop blevet visket ud, og i stedet er en akse blevet tegnet med et skraveret felt, der skal vise tidsintervallet, hvori Jesus taler med manden, og sønnen bliver rask. To procents sandsynlighed skriver Holger Bech Nielsen nedenunder. Derefter kommer endnu en boks op. Den handler om, hvor sandsynligt beviset bliver, afhængigt af hvor mange gange en mand er kommet til Jesus for at få helbredt sin søn, og i hvor mange tilfælde sønnen så er blevet helbredt.
Ved siden af tavlen står Holger Bech Nielsens stationære computer, som denne dag har været brugt til at slå op på hjemmesider om evangelier, mirakler og søndagens specifikke tekst. Omkring 30 minutter har han nået at forberede sig inden interviewets start. Plus tiden i bussen mod instituttet, hvor han læste i sin bibel. Den sorte og efterhånden ret slidte bog ligger nu opslået ved siden af computeren og skiller sig meget ud fra alle mapperne og bøgerne om fysik og videnskabelige teorier samt diverse priser vundet for forskning.
På den halve time foran computeren nåede Holger Bech Nielsen blandt andet at læse kapitlet i Johannesevangeliet, som søndagens tekst er fra, hvor der står, at enhver, der tror på Guds søn, skal have et evigt liv.
Dette må også være en grund til, at Jesus udfører mirakler, nemlig, at han så kan overtale andre til at følge ham og dermed blive frelst. Det specifikke mirakel er altså underordnet i forhold til at erkende, at vi er forbundet med Jesus, og at vi skal tro på ham, også selvom vi ikke får beviser for det.
Som sagt synes Holger Bech Nielsen ikke, man kan bebrejde folk ikke at tro på ting, de ikke har set, og selv er han meget utilbøjelig til at tro på mirakler. Men som han står der ved tavlen på kontoret, må han faktisk erkende, at det er svært for ham som forsker at tale Bibelen helt ned.
Jeg tror ikke, det er nemt at slippe uden om, at Jesus kunne lave mirakler, for selvom helbredelsen i søndagens tekst er lille, så er flere andre mirakler i Bibelen svære at bortforklare, og tilsammen bliver det svært at kalde dem tilfældigheder. En mulighed er, at det hele skulle være løgn, men det er heller ikke en god forklaring. Så videnskabeligt set er den bedste løsning måske bare at tro på, at Jesus var Kristus og var forbundet med Gud.
Og den løsning er heller ikke dum, synes han. For samfundet kan ikke klare sig med videnskaben alene.
Der skal være en form for tro i samfundet, for videnskaben fortæller os, hvad der sker under forskellige omstændigheder, men ikke, hvad vi skal gøre. Det er som sådan godt nok, men vi har brug for en moral, og den finder man ganske enkelt ikke i videnskaben. Det er også en pointe, man kan finde i søndagens tekst. Her ønsker Jesus, at man følger ham moralsk og ikke på grund af nogle beviser for, hvem han er, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig altid kan diskutere, hvor meget tro og moral er forbundet i samfundet i dag.
Men hvis vi ser på vores primære moralske principper, som for eksempel næstekærlighed, så tror jeg, det kan være svært at undgå en sammenhæng mellem dem og kristendommen. Jeg tror, kristen moral er et af de væsentlige budskaber i søndagens tekst og måske også det budskab, vi skal forholde os til som mennesker i dag.
Og ifølge Holger Bech Nielsen er der gode muligheder for at forholde sig til tro og kristen moral i dag. For kendskabet til kristendommen er udbredt, og bliver fortsat behandlet i skolen, i kirken og i kulturen.
Selv kom han først for alvor til at forholde sig til det at tro ved konfirmationen. Allerede i årene på en kristen privatskole på Frederiksberg stiftede han bekendtskab med kristendommen gennem morgenbøn, bibeltekster og kristendomsundervisning, men det var først, da han skulle sige ja eller nej til at bekræfte sin kristne tro, at han for alvor måtte tage stilling.
Under konfirmationsforberedelserne kunne jeg ikke undgå at komme til at tænke på, hvor troende jeg var. Jeg valgte at blive konfirmeret, men havde samtidig også min tvivl. Det kan være, det skyldtes, at jeg allerede dengang havde en videnskabsmand gemt i mig.
I dag ser han ikke troen som en fast del af sin hverdag, og ligeledes synes han til tider, det kan knibe med altid at huske de moralske værdier. Men så har han heldigvis sin kære kone til at minde ham om dem, siger han og griner.
Men tanken om, at der er en Gud, synes Holger Bech Nielsen godt om.
Det er på en måde en trøst, at vi har en god styrer af universet frem for videnskaben. For så lader vi os frem for alt styre af moral.
Søndagens tekst:
Teksten til 21. søndag efter trinitatis, Johannesevangeliet 4, 46-53