Prøv avisen

Videnskabsminister beklikkes atter på tro og troværdighed

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) er uddannet teolog og kom i modvind i sommer, da han i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten sagde, at han tror på en skabende Gud.

Med en bevilling på fem millioner kroner til reformationsjubilæet er der igen sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem Esben Lunde Larsens tro og ministerpost

Kan man som troende videnskabsminister afsætte penge til forskning i kristendom? En bevilling til reformationsjubilæet på næste års finanslov har pustet nyt liv i debatten om forholdet mellem uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) virke og tro.

I Information kunne man forleden læse, at Esben Lunde Larsen har afsat fem millioner kroner til forskning i Reformationens betydning for det danske samfund i anledning af 500-årsjubilæet i 2017. Det sker oven i regeringens 1,4 milliarder store besparelse på forsknings- og uddannelsesområdet.

I sommer opstod der stor debat om, hvorvidt Esben Lunde Larsens tro på en skabende Gud kunne forenes med hans post som videnskabsminister.

Den problematik rejses nu igen af flere af Informations læsere. En skriver:

”Der er ikke noget underligt i, at en religiøs forskningsminister interesserer sig for religionsforskning. Det bemærkelsesværdige er, at han benytter sin magtstilling til at få bevilget penge til sine egne interesser.”

Og læserne er ikke alene om kritikken. Professor i organisationsfilosofi ved Copenhagen Business School Bent Meier Sørensen mener, at bevillingen til reformationsforskning sender nogle ”meget uheldige signaler”.

”Som teolog falder Reformationen inden for Esben Lunde Larsens videnskabelige område, så det er et uheldigt signal at sende midt i en tid, hvor mange forskere må kigge i vejviseren efter forskningsbevillinger. Det vil uden tvivl falde en del forskere for brystet, at man skærer så drastisk ned på forskningsområdet, men finder lejlighed til at uddele midler på egen hånd,” siger han og fortsætter:

”Det kan sagtens være relevant at forske i Reformationen, ikke mindst i forbindelse med jubilæet i 2017. Men vi har forskningsråd og en række institutioner til at afgøre relevans. Det ligger i armslængdeprincippet, at forskningsmidler fordeles af uafhængige råd, der ikke har nogen private eller partimæssige tilknytninger, men arbejder ud fra, hvad der tjener videnskaben.”

Religionshistoriker ved Syddansk Universitet Tim Jensen kan godt forstå kritikken, men mener ikke, at der er tale om en interessekonflikt.

”Jeg synes, det er bekymrende og kritisabelt, hvad regeringen gør i forhold til nedskæringerne på universitets- og forskningsområdet. Når den bombe netop er sprunget, og man ser, at der er sat fem millioner af til reformationsjubilæet, kan man derfor nok undres. På den anden side: I det omfang man kan begrunde det forskningsmæssigt, synes jeg, man skal passe på ikke at gå i for små sko. Fem millioner kroner er ikke mange penge i det store spil,” forklarer han og uddyber:

”Reformationen er en historisk vigtig begivenhed, og jeg er overbevist om, at der sagtens kunne være andre, som også ville bevilge penge til det formål, også selvom de ikke selv var 'gode kristne' medlemmer af folkekirken. Hvis man kan finde noget nyt at forske i og undlader at bruge pengene på blot at fejre jubilæet, så synes jeg, bevillingen kan forsvares. Men jeg forstår godt, at folk er på vagt.”

Ministeren har på grund af ferie ikke ønsket at kommentere kritikken, men ifølge Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Anni Matthiesen, er bevillingen et udtryk for prioritering.

”Det er ikke ministeren alene, der træffer en beslutning om en bevilling på det her område. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får forsket i Reformationen, fordi den har haft en vigtig betydning for, hvordan det danske samfund har udviklet sig,” siger hun.