Prøv avisen

Ville et stort flertal af kvindelige præster være godt for folkekirken?

I dag, hvor folkekirken fik sine første kvindelige præster for 70 år siden, er mere end halvdelen af folkekirkens præster kvinder. Med kvindelige flertal på både teologistudierne og pastoralseminarierne, der uddanner præsterne, har fremskrivninger i flere år forudsagt, at tendensen vil fortsætte. Kristeligt Dagblad har spurgt tre teologer, om det er en gevinst for folkekirken, hvis vi om 20 år har et massivt flertal af kvindelige præster

"JA", mener Lene Sjørup, teolog og ligestillingsforsker:

”Hvorfor skulle der være et problem i det? Der ville ikke være noget som helst forkert i et flertal af kvindelige præster. Før 1948 havde vi i flere tusinde år stort set kun mandlige præster, så hvorfor skulle det omvendte være et stort problem? Flere kvinder har haft vigtige konsekvenser for folkekirken, og ingen af dem har været negative. Det kirkelige landskab har ændret sig fra, at man talte abstrakt, til, at man nu taler meget mere i sociologiske og psykologiske termer. Det synes jeg kun er en stor fordel. For det betyder, at budskabet formidles til mennesker og ikke kun gennem filosofiske begrebsklaprende prædikener, der sætter ting som nåde og synd over for hinanden – eller mænd og kvinder for den sags skyld. Fra kvindeteologisk side har vi i mange år talt mere om erfaringsnær teologi, der handler om, hvordan man selv erfarer Gud, og det har ført til et stort positivt skred i folkekirken. Der har gennem årene været nogle, der har snakket om kvindeteologi som noget føleri og forsøgt at nedgøre det og simpelthen håne den kvindelige erfaringsverden. Men de skal slappe af og nyde udviklingen. Der er så mange dygtige kvindelige præster, og det er godt for folkekirken. Jeg vil dog sige, at jeg ikke giver meget for statistiske fremskrivninger. Det er først inden for de sidste fem-seks år, at det er tippet til den side, hvor kvinderne pludselig er i flertal. Desuden er sagen i sin helhed ikke tjent med, at man skarpvinkler på køn på den måde. Det er sådan set det, jeg har at sige om den sag.”

"NEJ", mener Katrine Winkel Holm, sognepræst i Borup, Kimmerslev, Nørre Dalby Pastorat og samfundsdebattør:

”Det skal forstås på den måde, at jeg ikke mener, det vil være godt med en næsten ren kvindekirke. Det ville medføre risiko for flere ting, for eksempel at folkekirken bliver domineret af omsorgsteologi. Min erfaring er, at mænd er mere fagligt forfængelige og ambitiøse og går mere op i den tunge teologiske debat. Det er muligvis bare for, at de kan blære sig med det, og det er jo ikke nødvendigvis flatterende. Men den forfængelighed bringer også noget godt med sig, og der vil i højere grad blive mere brug for den lærde stærke faglighed, der kan forsvare folkekirken i en tid, hvor vi står over for mange truende elementer som voksende sekularisering og et i højere grad multireligiøst samfund. Her bliver det vigtigt at kunne trække grænserne op og klart definere, hvad kristendom er og ikke er. Med et stort kvindeligt flertal ville jeg frygte, at den hårde akademiske diskussion ville vige for de bløde værdier og en udflydende forkyndelse. Det psykologiske ville blive vægtet mere end det teologiske. Omsorgen er selvfølgelig også vigtig, og kvinderne spiller og har spillet en kæmpe stor rolle i kirkens historie, men det er bedst, hvis der i faget er en balance mellem kønnene. Jeg ville blive ked af det, hvis det blev en ren hønsegård, velvidende at jeg selv er en af hønsene. Det ville bare blive noget helt andet. Kvinder har også en tendens til at være mere konfliktsky end mænd, og hvis vi skal have de vigtige debatter, skal der også være nogen, der tør tage kampene. Vi skal kunne råbe op og råbe højt og ikke gå med strømmen. I fremtiden tror jeg, det bliver vigtigere, end det hidtil har været.”

"DET ER FULDSTÆNDIGT LIGEGYLDIGT", mener Stine Munch, sognepræst i Københavns Domkirke og stifter af kirketidsskriftet Nyt Babel:

”Det er slet ikke vigtigt, om det er mænd eller kvinder, der forkynder. Så længe ordet når folks ører og hjerter, er det fuldstændigt ligegyldigt, om alle præster er mænd, eller om alle præster er kvinder, hvis bare de er gode til deres arbejde. Det burde jo ikke have nogen konsekvenser. Jeg er godt klar over, at der findes modstand mod kvindelige præster, men med al respekt for for kolleger med den holdning mener jeg, at det synspunkt er alt for tyndt bibelsk funderet. For eksempel var de første opstandelsesvidner kvinder, der dermed var de første til at bringe budskabet videre, og man kan derfor sige, at de første præster netop var - kvinder. Hvis der bliver problemer fremover, så tror jeg, det bliver i formidlingen af forkyndelsen, men det har ikke noget med køn at gøre, men med teologi. Det er ikke nok kun at tale om humanisme og kristendom som livspoesi. Jeg tror, vi i fremtiden i stedet skal være bedre til at fortælle menigheden tydeligt og uden omsvøb hvem Gud er, nemlig Kristus. Så jeg er komplet ligeglad med, om præster er mænd eller kvinder, så længe de bare er klare i mælet og kan forkynde kristendommen klart og forståeligt."

Foto: Leif Tuxen
Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Foto: Malene Korsgaard Lauritsen