Prøv avisen

Vinden blæser over litteraten i Løgumkloster

Han kan ikke lide at gøre noget halvt. Den nye højskoleforstander på Løgumkloster Højskole, Jesper Skau, der tiltrådte for blot to måneder siden, betragter sig selv som et enten-eller-menneske. Foto: Claus Fisker.

For to måneder siden takkede Jesper Skau ja til jobbet som ny forstander på Løgumkloster Højskole. Den litteraturuddannede leder er både anfægtet og optaget af den blæsende ånd, der tales om i morgendagens prædiketekst

Han kan ikke lide at gøre noget halvt. Den nye højskoleforstander på Løgumkloster Højskole, Jesper Skau, der tiltrådte for blot to måneder siden, betragter sig selv som et enten-eller-menneske.

Jeg skal drive en højskole, og så skal jeg passe på mine børn og min kone.

LÆS OGSÅ:Sådan skaber du rum for samtaler om tro

Så enkelt er svaret for den 49-årige forstander på, hvad der nu er hans livsopgave. Han har de seneste fem år været lærer på friskolen i Løgumkloster få hundrede meter fra den højskole, hvor han for år siden var en fast del af lærerteamet.

Da højskolen for knap to måneder siden havde brug for en mand, der kunne bringe ro og stabilitet efter et år med flere udskiftninger på forstanderposten, henvendte bestyrelsen sig til Jesper Skau.

Det var en alvorlig beslutning. Højskolen, der er stærkt forankret i det kirkelige liv blandt andet i form af præsternes efteruddannelse i Løgumkloster og refugiet har lige siden sin grundlæggelse haft en præst eller teolog som forstander bortset fra ham før mig. Var jeg som lærer og litteraturvidenskabsmand den rette til posten?, spurgte Jesper Skau sig selv.

Svaret blev et klart og entydigt ja.

Nogle gange er der ting, du ikke kan gå uden om. Det kan være samme oplevelse som at få børn. I andre sammenhænge tales der om sådan noget som et kald. Det er dog for dramatisk en sprogbrug til min smag, siger Jesper Skau.

Han er imidlertid ikke bleg for at inddrage religiøse overvejelser i forbindelse med, at han nu tager over på en post, der ellers primært har været beklædt af præster. Den protestantiske kirkefader Martin Luther hives frem af gemmerne.

I en menighed er præsten og blikkenslageren kaldet i samme grad. Det betyder, at lægfolk som jeg også kan drive en højskole, der står på kirkelig grund, smiler forstanderen eftertænksomt.

Han er helt på det rene med, at det er et både tids- og ressourcekrævende job, han har sagt ja til. Familiefaderen Jesper Skau har derfor også haft behov for, at der i hans jobskifte stadig er tid og rum til at være far til to børn på henholdsvis 11 og 13 år.

Vi er blevet boende i vores eget hus få hundrede meter fra højskolen. Vi går og laver aftensmad, som vi altid har gjort, og har vores stunder sammen. Når det er sagt, så har mine børn i dag en alder, hvor de har det fint med at se mindre til deres far, siger Jesper Skau.

Jesper Skau gør som sagt ikke noget halvt. Han har, inden Kristeligt Dagblad dukkede op i det sønderjyske, brugt tid på at reflektere over søndagens prædikentekst . Litteraturvidenskabsmanden har sågar valgt at diskutere den med en af sine teologiske venner, Søren Holst. Jesper Skau er særlig optaget af den del af teksten, der handler om ånden og vinden, der blæser.

Søren gjorde mig opmærksom på, at på græsk er ordet for ånd det samme som ordet for blæsevejr. Det giver rigtig god mening i forhold til min forståelse af Helligånden. Det er ikke en størrelse eller kraft, som vi kan indfange. Det er noget, som vi kan rammes og ruskes af, men som vi ikke ved, hvad er.

Samtidig med, at Jesper Skau føler sig hjemme i kristendommen og finder ro i en højskole, der står stærkt i den grundtvig-koldske tradition så karakteriserer han sig selv som et anfægtet menneske. Han er i kamp med troen og stejler ved blind tro.

I privatboligen har han i husets overetage et veludbygget bibliotek og et arbejdsværelse, der bugner af gamle bøger. Her står Luthers Huus-Postille side om side med læderindbundne værker af Blicher, Holberg, Grundtvig og Herman Bang i lange rækker. For litteraturvidenskabsmanden har Bibelen samme status som andre tekster.

Jeg har det svært med tanken om, at Bibelen skulle være en åbenbaret tekst, der er faldet ned fra himlen. Den er skrevet af mennesker, der på hver sin måde har fortolket det, som de har set og hørt, siger han.

Netop anfægtelsen finder Jesper Skau allerbedst udfoldet hos en af sine yndlingsforfattere svenske Pär Lagerkvist.

Gennem hele sit forfatterskab søgte Pär Lagerkvist at begrunde og forstå kristendommen fordi han selv kæmpede med at finde sin tro, fremhæver Jesper Skau.

Anfægtelsen er for Jesper Skau troens følgesvend. Og med prædikentekstens betoning af, at Helligånden suser, hvorhen den vil den lader sig ikke indfange af mennesker er der al mulig grund til at stille sig kritisk an, når mennesker forsøger at påkalde sig ånden, mener Jesper Skau.

Vi kan ikke stille os op og sige fyld mig med ånd. Sådan fungerer det ikke, siger forstanderen og forsøger alligevel at få lidt greb om den susende vind.

Dét, jeg tror, er, at vi kan se Helligåndens virke i handlinger. Ligesom vinden i træerne er et synligt tegn på dens tilstedeværelse, så manifesterer ånden sig i vores handlinger det er her, vi kan se den virke, siger Jesper Skau og sammenfatter hans opfattelse af ånd:

Man kan vel tale om den som en virkende kærlighed. Det aspekt i Treenigheden, som forhindrer Jesus i at stivne i en historisk forståelsesramme.

Selvom højskoleforstanderen således taler om ånden som en virkende kærlighed i verden, så er han altid meget kritisk, når fællesskaber er båret af stærke stemninger, der får mennesker til at overgive sig.

Jeg er vokset op i en tid med Tvind, hvor der var masser af eksempler på, at fællesskaber intimiderede individer. Mennesker, der opløste sig selv og overgav sig til forførende fællesskaber.

Jesper Skau havde selv en sådan oplevelse, da han som 12-årig var med en kammerat til gudstjeneste i en apostolsk kirke, hvor der blev bedt og talt i tunger. En meget uvant oplevelse for den unge dreng, der kom fra et ikke-religiøst hjem.

Jeg havde en oplevelse af, at hvis jeg overgav mig, så ville mit liv ændre sig. Men for mig var det en følelsesmæssig oplevelse, der virkede intimiderende jeg mærkede ingen ånd, fortæller Jesper Skau.

Den nye højskoleforstander erkender samtidig, at morgendagens prædikentekst rejser et spørgsmål om ånden.

Helt overordnet kan man sige, at spørgsmålet er, om vi mennesker er nødt til at overgive os til ånden. Altså omvende os. Eller om vi netop fordi vi er barnedøbt allerede er blevet givet ånden. Om det er sådan, at en dåb, uanset hvornår den finder sted i livet, er at blive født på ny. Jeg hælder til den sidste tanke.

Jesper Skau

Søndagens tekst

Sammendrag af teksten til søndag den 26.5., Johannesevangeliet 3, 1-15.