”Jeg føler mig tættere på Jesus, når jeg synger. Det bringer kærlighed og håb ind i mit liv.” Ordene kommer fra 25-årige Hushang Rostami, der har været i Danmark i fire år som flygtning, og som siden 2017 har boet på udrejsecentret Kærshovedgård nær Ikast, hvor han venter på at blive sendt hjem.
Hushang Rostami er ligesom de øvrige afviste asylansøgere fra Kærshovedgård blevet budt indenfor på en bibelcafé drevet af blandt andet Luthersk Mission og Indre Mission i det nærliggende missionshus i Bording. Anna Lisbeth Sonne, der er organist i Luthersk Missions Kirke, spillede på klaver i bibelcaféen, og det fik et par af de afviste asylansøgere til at synge med på lovsangen. Siden kom flere til, og et kor blev dannet i december sidste år på initiativ af Anna Lisbeth Sonne og Niels Simonsen, der også er fra Luthersk Mission. Nu er det kirkelige initiativ kåret som modtager af Kristeligt Dagblads Initiativpris, fordi det kombinerer både diakonale, missionale og musikalske kvaliteter. I torsdags blev det markeret med en aften i lovsangens tegn arrangeret af missionshuset, hvor asylkorets glæde fandt udtryk i energisk lovsang, der fik tæerne til at vippe, stemmerne til at runge, øjne til at lukkes, og hænder til at knyttes.
Hushang Rostami tog imod ved indgangen til missionshuset, der i aftenens anledning summede af liv og ivrig snak på både dansk og farsi. Både mange afviste asylansøgere og en stor gruppe frivillige var mødt op. Det var langt fra første gang, asylkoret optrådte for et publikum. Koret har netop rundet sin 20. koncert, som det siden december har givet i forskellige kirker, missionshuse og til arrangementer rundt omkring i landet. Og det bringer om noget glæde ind i en ellers alvorlig virkelighed for de afviste asylansøgere, sagde korleder Anna Lisbeth Sonne, da hun modtog nyheden om, at asylkoret havde vundet.
”Netop det at være en del af fællesskabet i asylkoret, giver de afviste konvertitter et meget tiltrængt frikvarter i en ensformig hverdag. Derfor er det bare så dejligt, at det bliver anerkendt!” Det var netop asylkorets evne til at inkludere sværtstillede mennesker i et fællesskab, hvor de føler sig velkomne, som var en af de væsentligste grunde fra dommerpanelets side til at give prisen til korlederne og sangerne i Midtjylland.
Holdningerne var ellers mange, da dommerpanelet mødtes for at finde frem til dette års bedste kirkelige initiativ. Fire ud af seks dommere i panelet endte efter lang diskussion med at bakke op om asylkoret. Der blev blandt andet lagt vægt på, at kristendommen skal kunne åbne sig mod andre end gammeldanskere. Men valget blev også begrundet med initiativets evne til at lade konvertitterne synge sig ind i den danske kristendom og det danske samfund. Argumentet blev fremlagt af sognepræst i Kirke Saaby Kisserup Pastorat på Sjælland Poul Joachim Stender, der havde asylkoret som favorit fra begyndelsen.
”Konvertitterne har det ikke nemt. De står ofte sådan lidt flagrende efter dåben, og de har taget et valg, som kan få store konsekvenser for deres liv. Der er ofte ingen, der tager hånd om dem, og derfor er asylkoret et utroligt vigtigt initiativ. Med sangen glider de ind i kristendommen og tager samtidig ud i landet med koncertene og fortæller derved en enormt vigtig historie om kristenforfølgelser,” lød det fra Poul Joachim Stender, der blev bakket op i dette af generalsekretær i Åbne Døre, René Brocelius Ottesen.
”Der er både en masse ånd i initiativet, og så er der også noget missionalt. Vi har som kirke en særlig pligt til at åbne op for det fremmede, og så kommer sangen oveni, som vi har tradition for virkelig samler os som folk her i Danmark,” sagde han.
For flere af dommerne var det en afgørende faktor, at koret ikke ekskluderer hverken muslimer eller kvinder. Og det er netop ikke tilfældet, understregede korleder Anne Lisbeth Sonne. ”Alle er velkomne, og på Kærshovedgård er også muslimerne stolte af asylkoret. Mange vil gerne fortælle omvendelseshistorierne,” sagde hun. Anne Lisbeth Sonne var en af i alt ti talere, der i torsdags stillede sig op foran de fremmødte i missionshuset for at udtrykke taknemmelighed over prisen og ikke mindst over arbejdet med de iranske sangere. Den begivenhedsrige aften blev afsluttet med et kagebord og endnu en sangopvisning fra asylkoret, der næsten ikke var til at stoppe igen, da først hænderne klappede i takt med klaveret, hele forsamlingshuset stemte i, og sangene flød på en kombination af dansk, engelsk og farsi.
