Vinen har en forbindelse til det åndelige

Jesus beskriver sig selv som et vintræ, hvor ufrugtbare grene skæres af og kastes i ilden. Når vin spiller så vigtig en rolle i evangelierne, må det være, fordi den kan noget helt særligt, mener journalist og vinkender Poul Pilgaard

Journalist Poul Pilgaard Johnsen har interviewet mange troende mennesker i årenes løb. Fælles for mange af dem er, at de er frugtbart selskab at befinde sig i, siger han. – Foto: Paw Wegner Gissel.
Journalist Poul Pilgaard Johnsen har interviewet mange troende mennesker i årenes løb. Fælles for mange af dem er, at de er frugtbart selskab at befinde sig i, siger han. – Foto: Paw Wegner Gissel.

Gennem årene har journalist Poul Pilgaard Johnsen praktiseret en interviewteknik, som må siges at være unik. I sit radioprogram Flaskens Ånd, der blev sendt på Radio24syv, har han fået den ene prominente dansker efter den anden til at åbne sig, dels med gode spørgsmål, dels ved at dele en særligt udvalgt flaske god vin med dem.

I søndagens tekst spiller vin også en vigtig rolle. Jesus beskriver Gud som en vinbonde og sig selv som et vintræ. For at træet kan bære så meget frugt som muligt, skal de ufrugtbare grene skæres fra og brændes, og de frugtbare skæres til. Men hvad vil det egentlig sige at være frugtbar?

”Jeg både kender og har interviewet mange, som er kristne og troende, herunder præster, og det, man kan sige om dem, er i hvert fald, at de er et frugtbart selskab at befinde sig i. Der hersker en frimodighed. Jeg oplever, at mange af dem tør at give sig i kast med livet, fordi de ikke behøver at være bange. Evangeliet er det glædelige budskab om, at du er frelst, og hvis du tør tro på, at du er frelst, så er du en af de levende og frugtbare gren på vintræet,” siger Poul Pilgaard, der er ansat på Weekendavisen og har skrevet meget om vin.

Han læser søndagens tekst som en udfordring til alle dem, der tror, at de kan klare sig alene uden at være en del af vintræet.

”Mange mennesker, der ikke har beskæftiget sig med kristendommen, vil nok straks kigge på flammerne. Og det er da også det, man umiddelbart ikke kan lade være med at bide mærke i. At de grene, der visner, bliver samlet op og kastet i ilden og brændt. På grund af vores fortabelsesangst kan vi ikke lade være med at fokusere på lige præcis den del,” siger Poul Pilgaard, der dog mener, at når evangelium betyder ”glædeligt budskab”, er det nok et andet sted i teksten, kernen befinder sig. Her hæfter Poul Pilgaard Johnsen sig ved, at Jesus beskriver sig selv som et træ. Mennesket er grenene, og vi bliver i billedet altså en del af den samme organisme som Kristus, der både er Gud og menneske på samme tid.

”Træet er det frugtbare. Her sidder de levende grene. Og de visne grene er udtryk for manglen på troen på det glade budskab. Manglen på tro på, at man bliver frelst,” siger Poul Pilgaard og fortsætter:

”Vi får altså at vide, at hvis man ikke har troen på Gud, Kristus og det glade budskab at forholde sig til, så er man ilde stedt. Ikke på den måde, at man ryger i helvede, men på den måde, at man er henvist til at være krummet sammen om sig selv og måske bange og ulykkelig. Der står jo, at de, der bliver skilt fra ham, intet kan gøre. Teksten handler altså om, at uden troen på ham har man kun sig selv at holde sig til, og det er altså indimellem for lidt. Og hvis man tror, man kan klare sig uden tro, så ender man på en ørkenvandring. En ufrugtbar vej, en vissen gren,” lyder det fra Poul Pilgaard.

Som vinelsker glæder han sig over, at Bibelen og kristendommen er propfuld af vinreferencer. I fortællingen om brylluppet i Kana laver Jesus vand til vin, da festen løber tør, hvilket får skafferen, altså ham, der står for serveringen, til at brokke sig over, at den gode vin er blevet serveret til sidst i stedet for først, som man plejer.

”Jeg har bemærket, at det af den historie fremgår, at vin i Bibelen ikke bare er en generisk væske, men at der findes vine, der er bedre end andre,” siger Poul Pilgaard, der altså spøgefuldt læser historien som en slags guddommelig autorisation af vinbedømmelser, hvor vin inddeles i forskellige cruer. Igen og igen får vinen en særlig plads i teksterne, og da Jesus deler det sidste måltid med sine disciple, bruger han vinen som billede på sit eget blod: Selve symbolet på frelsen skænker Kristus som vin.

”Noget, som mange måske ikke tænker på, er, at når vi taler om det nuværende Israel for 2000 år siden, så er vinen jo ikke engang rød. Den var sandsynligvis ligesom resina, som er sådan en gylden væske. Den lignede altså ikke blod,” forklarer Poul Pilgaard.

”Så jeg vil tro, at vinen har fået denne særlige betydning, fordi den har den euforiserende effekt. Den har en forbindelse til det åndelige. Vinen kan stemme sindet, den virker afslappende og opløftende – især hvis man ikke drikker for meget af den.”