Prøv avisen

Virksomheder siger farvel til kristendom og goddag til mangfoldighed

– Tegning: Peter M. Jensen.

December måned på landets større virksomheder præges langtfra af den kristne jul. I stedet hyldes det flerkulturelle

Når medarbejdere rundt i det danske land går på arbejde i december måned, bliver de ofte mødt af både juletræ, nisser og kalenderlys. Julepynt og traditioner er i den grad til stede på landets arbejdspladser, viser en rundspørge til 10 store virksomheder, som Kristeligt Dagblad har haft kontakt til.

Men hvor julen traditionelt anses for en kristen højtid, er der intet kristent over julen på arbejdspladserne. I stedet hyldes mangfoldigheden og rummeligheden: TDC giver medarbejdere mulighed for at bestille halalmad til julefrokosten, Ikea inviterer til årsfest i stedet for julefrokost og Bestseller har skiftet julegaven ud med en nytårsgave. Ingen af de adspurgte har konkrete regler eller politikker for, hvordan de som virksomhed forholder sig til julen, men flere fremhæver, at julen først og fremmest er en kulturel begivenhed på virksomheden, ikke en kristen. Virksomheder som ISS og Ikea har desuden udarbejdet såkaldte mangfoldighedspolitikker og giver i høj grad udtryk for, at de som arbejdspladser ønsker at skabe plads til alle og ikke fokusere mere på én religion frem for en anden.

LÆS OGSÅ: Danske firmaer nedtoner jul og holder mangfoldighedsfester

I stedet for at holde en julefest holder vi en septemberfest i forbindelse med virksomhedsårets begyndelse. Her får medarbejderne også en årsgave i stedet for en julegave. Vi ville ikke lave noget, der skulle være afhængigt af religion. Det hænger sammen med virksomhedens mangfoldighedspolitik. Det er ikke, fordi der var en særlig efterspørgsel fra medarbejderne. Men vi har været en af frontløberne på det område, at der skal være plads til os alle sammen både i forhold til religion og alt muligt andet. I dag er det en naturlig del af virksomhedslivet, og der er ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det, fortæller Tina Lindharth, kommunikationschef hos Ikea.

På Københavns Universitet undrer religionssociolog og ph.d. Brian Arly Jacobsen sig ikke over udviklingen på landets store arbejdspladser.

Det, vi ser, er en udvikling, som man også ser i andre lande, hvor man i stigende grad inkluderer alle medarbejdere uanset religiøs baggrund ved at gøre de forskellige fester og fejringer til noget, alle kan deltage i. Det kan man gøre på to måder: enten ved helt at hive det religiøse ud af festerne, som vi ofte ser i Danmark, eller som man mere ser det i USA: markere flere religioners religiøse fester, det vil sige både hannukah, jul og ramadan, fortæller Brian Arly Jacobsen

Også Per H. Hansen, professor ved Center for Virksomhedsledelse på CBS (Copenhagen Business School) genkender tendensen.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at i takt med at Danmark er blevet et lidt mindre homogent samfund etnisk set, er der nogle ting med hensyn til kultur og værdier, der vil ændre sig. Det så vi for et par år siden, da Ikea besluttede, at de ikke længere ville fejre julefrokost. Den samme tendens ser vi i USA, som har været præget af det her i længere tid. Hvis jeg for eksempel skriver en julehilsen til amerikanske forskere, skriver de tilbage med et happy holiday. Og det vil vi også se slå igennem i de store danske virksomheder, hvis man har medarbejdere eller kunder med en anden baggrund end dansk, siger Per H. Hansen og forsætter:

LÆS OGSÅ: Julepynt i butikker er tømt for kristendom

Det handler i bund og grund om identitetspolitik. Vi bliver stadig flere etniske grupper, der hver især er orienteret mod vores egen etniske identitet. Det bliver virksomheder nødt til at forholde sig til, og dermed ser vi, at de i stigende grad fokuserer på, at forskellige grupperinger har forskellige fortællinger. Samtidig er vores verdensdel præget af, at troen på én sandhed er væk. Der findes ingen absolutter mere, måske lige bortset fra menneskerettighederne. Derfor vil en større forskellighed i nationaliteter og religion i virksomhederne betyde, at virksomhederne ønsker at rumme mere, og det bliver sværere at fastholde en dansk kultur og et dansk værdisæt.

TDC er en af de arbejdspladser, der igennem de seneste år har søsat forskellige initiativer for at komme personer med anden baggrund end dansk i møde. For eksempel er der mulighed for at få serveret en halalmenu ved julefrokosten, ligesom der i TDCs lokaler på Borups Allé i København er indrettet et bederum.

Vi synes, det er meget fornuftigt at tage disse hensyn, for folk er jo hele mennesker og tager også deres tro med på arbejde. Det vil vi gerne fremme og understøtte, selvfølgelig på betingelse af, at man passer sit arbejde, fortæller Miriam Hvidt, koncernchef i TDC.

LÆS OGSÅ: Kristendom giver sammenhold og fællesskab

Tilbage på Københavns Universitet vurderer Brian Arly Jacobsen, at de kristne værdier og traditioner sandsynligvis har spillet en større rolle på de danske virksomheder, end vi ser det i dag.

Men de kristne værdier har de seneste 20-30 år været under opblødning, fordi verden er under forandring, og vores virksomheder bliver mere internationale. Og det afspejler sig også i arbejdspladsernes kultur og traditioner.

Men ikke alle ser tendenserne hos virksomhederne som noget, der afspejler samfundet generelt. Religionsforsker Iben Krogsdal oplever ikke, at det kristne element i julen generelt betyder mindre for danskerne.

Det overrasker mig ikke, at man på en arbejdsplads gerne vil arbejde med integration og sætte fokus på, hvordan vi alle bedst muligt lever sammen. For en arbejdsplads er et sted, hvor man skal få tingene til at gå op i en højere enhed og tjene penge. I samfundet derimod er min fornemmelse, at julen som kristen højtid faktisk begynder at fylde mere, siger Iben Krogsdal og fortsætter:

Når jeg via min forskning har talt med folk om julen, så synes jeg, den betyder meget for dem. Julen markerer en stor ting, og inde bag ved nisserne, stearinlyset og juletræet er der noget, der er meget vigtigt. Og min fornemmelse er, at det faktisk er blevet vigtigere de seneste år. Måske netop fordi vi lever i den her mangfoldige verden. Se nu bare sagen om juletræet i Kokkedal. Jeg tror, der bag meget af den kultur, vi forbinder med julen, ligger en religiøsitet og kristendom, der betyder noget for folk. Ting kan godt betyde noget, selvom de ikke har en daglig praksis. Nogle gange betyder ting næsten mere, når de ligger ude i baggrunden, så man bare lige kan skimte dem. For så bliver det til noget fjernt, noget næsten urørligt og helligt.