”Vise mænd fra Østerland” var ikke velansete blandt jøder

De vise mænd fra Østerland, som bringer gaver til Jesus i morgendagens prædikentekst, var sandsynligvis stjernetydere eller magikere fra Persien, som på Jesu tid ikke var velsete i jødedommen

Mens stjernetyderne på Jesu tid ofte var kongernes højre hånd, var mysticismen og magien ikke særlig velset blandt jøder. Foto: Tyler Olson/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Kirken fejrer i morgen helligtrekonger. Og på onsdag er det helligtrekongers dag. Men faktisk står der slet ikke noget om tre hellige konger i Bibelen.

Til gengæld fortælles der i morgendagens prædikentekst om vise mænd fra Østerland, som bringer de berømte gaver, guld, røgelse og myrra til Jesus.

Men hvis de vise mænd ikke var konger, hvem var de så? Og hvordan er det gået til, at de blev til helligtrekonger?

Den historiske viden om, hvem de vise mænd var, er yderst begrænset. Men i den oprindelige, græske evangelietekst bruges ordet ”magoi” om dem. Et ord, som blev brugt om stjernetydere, fortæller Kaj Bollmann, der er sognepræst i Jyllinge, og som holder foredrag om helligtrekonger.

”Derfor tror mange, at de var en slags astronomer eller astrologer, for det skelnede man ikke mellem dengang. Man kunne også kalde dem magikere. Man kan næsten høre på ordet ’magoi’, at det minder om ordet magi. Og når man har sagt ’magoi’, har man også sagt persisk religion. Alt dette med stjerner og mysticisme har en stor plads i den gamle, persiske religion zarathustrianisme, som stadig findes i begrænset omfang i nutidens Iran,” siger Kaj Bollmann.

Men mens stjernetyderne på Jesu tid ofte var kongernes højre hånd – hvis kongen da ikke selv var stjernetyder for at kunne forudse, hvordan det ville gå i felttogene – var mysticismen og magi-en slet ikke velset blandt jøder.

”Magi var absolut forbudt i jødedommen. Man opfattede det som urent, og jøderne kaldte udøvere af den praksis for troldmænd, som er et mere negativt udtryk,” forklarer Kaj Bollmann.

Derfor kalder han det revolutionerende, at disse vise mænd er de første vidner til Jesu fødsel i Matthæusevangeliet.

”Hos Lukas er det hyrderne, som var nogle af samfundets allerfattigste, der er de første vidner. Hos Matthæus er det så disse hedninge fra Østen, men det er i virkeligheden to vinkler på det samme: Det er samfundets ’ outlaws’, der er de første vidner til Jesus – ikke fromme jøder,” siger Kaj Bollmann.

Det var først i middelalderen, at de vise mænd fik det udtryk, vi kender i dag som tre hellige konger ved navn Kasper, Melchior og Balthazar.

Kaj Bollmann fortæller: ”Når de hårdnakket er blevet til tre gennem middelalderen, hvor legendestoffet tog fart, så har det nok flere forklaringer. For det første er tallet tre i kristendommen, som i alle religioner, helhedens tal. Vi har Faderen, Sønnen og Helligånden, jul, påske og pinse, tro, håb og kærlighed. Det kan også hænge sammen med, at Matthæusteksten beskriver de tre gaver guld, røgelse og myrra. Desuden er de ofte blevet afbildet på en måde, der skal vise, at de kommer fra hver sin på det tidspunkt kendte verdensdel, altså Europa, Afrika og Asien. På den måde viser man også, at det var ’hele verden’, der kom for at tilbede Jesus.”

Samtidig er de ofte afbildet med kongekroner, forklarer Kaj Bollmann.

”Man ser så ofte en eller flere af dem tage kronen af og knæle for den rigtige konge, som altså er det lille Jesusbarn.”