Voksne stedbørn

KÆRE BREVKASSE

Jeg læste med interesse "Forelsket bedstefar" sidste fredag. Jeg har lyst til at skrive lidt om den problematik, som både børn og en efterladt forælder kan være i. Problemerne kan blive specielle, når der kommer en

anden voksen partner ind i billedet, som også har et liv med børn og venner.

Det er vanskeligt for voksne børn og børnebørn at miste en mor og bedstemor, som har været aktiv og hjælpsom og god til at samle familien. Far og morfar har måske været den stolte og respekterede mand, der så har svært ved at overtage mor- og mormor-rollen, da han aldrig har været så tæt på de nære ting, men været accepterende med på sidelinjen. Faderens sorg over at miste sin hustru må han måske ofte som en stærk mand klare for sig selv, da voksne mænd, fædre og bedstefædre ikke viser deres følelser så åbenlyst. Jeg tror, at en voksen mand, der har levet i et velfungerende ægteskab, kan savne dette så meget, at han hurtigt beslutter sig for ikke at leve alene med sine følelser af sorg og savn, men giver sig til at lede efter en voksen kvinde, der kan give ham den omsorg og kærlighed, som han ikke er så god til at få, på samme måde som en kvinde vil være i stand til hos venner og den nærmeste familie. Det er måske også lettere at leve livet videre, når der kommer lidt nyt ind i den efterladtes liv.

Problematikken omkring den nye partner kan føre til, at denne person måske let bliver sammenlignet med den mor og bedstemor, der ikke kommer tilbage. For ikke at såre børn og børnebørn undlader bedstefar måske at komme så meget på besøg med sin nye kæreste. Måske får den nye kæreste ikke en chance for at blive accepteret, da hendes tilstedeværelse vil fremkalde sorg og savn af mor og bedstemor.

I 2004 finder kvinder ikke en kæreste med henblik på forsørgelse, og de er derfor meget selvstændige og kan vælge at være sig selv. Det bevirker også, at kærester ikke behøver at lade sig byde hvad som helst fra eventuelle kæresters børn og børnebørn. Mange efterladte mænd kan også i dag klare sig selv vedrørende husførelse og er ikke afhængige af en kvinde til den slags gøremål.

Jeg tror, at det kan være en god ide, om voksne børn får deres sorg bearbejdet hos en slægtning, der ikke er så tæt på, og derigennem måske på et tidspunkt får talt med den efterladte forælder om, hvordan man hver især har det. Jeg tror, det vil give større mulighed for, at børn og børnebørn kan komme til at acceptere en ny kæreste hos den efterladte mor eller far.

Jeg er selv en kvinde på 54 år, der for seks år siden mødte en dejlig mand, der kort tid forinden havde mistet sin hustru efter mange års velfungerende ægteskab. Vi bor på lang afstand af hinanden, men har daglig telefonkontakt og tager på weekend og ferie sammen. Han har voksne børn, og det samme har jeg. Mine børn accepterer fuldt ud, at han er hos mig, eller at vi tager på ferie sammen. De har også fortsat deres far og betragter ikke min kæreste som deres far, men som den person, han er. De synes, at det er godt for mig, at jeg kender ham og sætter pris på, at jeg ikke er alene. Jeg er ikke kommet ind hos min kærestes børn og har nu næsten mistet lysten, da jeg ikke er til for at gøre dem kede af det, og jeg forestiller mig ikke, at jeg skal have en rolle som en erstatning for deres mor. Jeg er kun en kvinde med mine gode hensigter og mener, at livet bør leves forlæns og forstås baglæns. Jeg ved, at det er svært, når der er sorg og savn inde i billedet. Det har jeg fuld forståelse for. Det er nu vigtigt at leve det levende liv og bevare gode minder om dem, der forlod os.

Når noget dør, kommer der måske noget nyt. Det kan være sådan, hvis man giver slip og er åben over for nye tiltag.

Venlig hilsen

Kvinde i et dilemma

Kære Kvinde i et dilemma

Tak for dit bidrag til temaet om nye kærester eller ægtefæller i en moden alder. Det er et stort emne med mange variationer. Vi har lyst til at sige til dig, at vi tror, det er klogt af dig at forholde dig nøgternt til situationen, sådan som den er. Men samtidig skulle du måske også tale lidt mere med din ven om, hvorfor han tror, at det er svært for hans børn at forholde sig til dig efter såpas mange år. Det giver også ham mulighed for at forholde sig ansvarligt til dilemmaet.

Som du skriver, er mange mænd ikke så trænede i at tale om følelser, og en del både mænd og kvinder kan have vanskeligheder med at begynde og fastholde de gode, berigende og opklarende samtaler. Ved at tage temaet op ved passende lejligheder kunne det måske blive en anledning for din ven til at få talt med sine børn om, hvor skoen trykker, for der kan være ganske mange ting, som gør sig gældende. Det er jo slet ikke sikkert, at det kun har med sorgen over deres mor at gøre. Nye kærester ved jo sjældent, hvordan familien egentlig har haft det før i tiden og slet ikke længere tilbage. Den nye part får jo ofte kun fortællingen fra den forelskede kæreste. Der kan jo have været ting fra før, som bliver forstærket af, at der kommer nye relationer. Det kunne jo også tænkes, at din vens børn netop savner en bedstefar, som kan tale med dem om, hvordan de har det, og hvordan de oplever tingene. Selvom mænd kan have det svært med sådanne ting, så tager de jo ikke skade af at blive udfordret til at lære noget nyt, ej heller i moden alder. Så måske skulle du udfordre din ven lidt. Hvis det er meget vigtigt for dig med et forhold til din vens børn, gik det jo også an, at du selv inviterede dem og fik talt med dem, så de får mulighed for at forholde sig personligt til dig. Du er jo ikke så gammel, så I kan jo have mange år foran jer, og derfor var det måske godt at komme lidt videre med den problematik.

Så nævner du flere gange begrebet "et tidligere velfungerende ægteskab". Sådan kan det meget vel have været for din kærestes vedkommende, men samtidig kan der være en fare for, at et sådant udtryk kan gå hen og blive en etikette, som glemmer nuancer og vanskelige ting. Almindeligvis er det lettere for voksne børn og børnebørn at acceptere nye partnere, når der har været gode og åbne relationer imellem deres forældre og med både far og mor igennem opvækst og ungdom. Ellers vil gamle konflikter, savn og problematikker, som har været til stede i måske mange år, pible frem og ofte blive tydeligere, når der kommer nye og uvidende folk ind i familien. Vi ved ikke, om det har noget med din vens børns afstand til dig at gøre. Men de har sandsynligvis andre nuancer i deres historie om "det velfungerende ægteskab" og måske ikke mindst om deres far?

Temaet omkring en ny partners børn er genkendeligt i alle aldre. Også små børn og unge voksne må forholde sig til denne vigtige problematik, for der er jo tusinder af små og store børn, der skal have nye stedfamilier og forholde sig til forældres nye kærester. Alle undersøgelser viser, at det er uhyre afgørende for disse børn og unge, at de voksne tackler denne situation med visdom. Og ikke mindst øver sig i den gode samtale. Det gælder nok også for modne mennesker.

Mange hilsener

Annette og Jørgen