Landsforeningen af Menighedsråd: Viden om folkekirken kan blive politisk mangelvare

Når Landsforeningen af Menighedsråd i dag indleder sit årsmøde, kommer det til at stå i valgkampens tegn. Vores dybeste bekymring er, om der efter valget er nok politikere med et engageret kendskab til folkekirken, siger formand Søren Abildgaard

Landsforeningen af Menighedsråd: Viden om folkekirken kan blive politisk mangelvare
Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Folkekirken bliver næppe det emne, der kommer til at afgøre folketingsvalget. Til gengæld kan valget meget vel få afgørende betydning for flere områder af folkekirken, forstår man på Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

”Vi har noteret os, at der i perioden op til valgets udskrivelse har været politiske udmeldinger, som går ind og rører ved noget centralt i folkekirken,” siger han.

Det er blandt andet en nylig udmelding fra Socialdemokratiet, formanden har i tankerne, hvor kirkeordfører Karen Klint satte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at staten i dag betaler en del af præsters lønninger.

Derfor kommer landsforeningens årsmøde, der bliver indledt i dag i Nyborg og varer resten af weekenden, også til at stå i valgkampens tegn. Det ser man først og fremmest i programmet, hvor der er arrangeret et stort politisk debatarrangement lørdag med en række kirkeligt interesserede kandidater. Men det skinner også igennem i bestyrelsens beretning, hvor den har gjort sin holdning klar i et par store kirkepolitiske sager om folkekirkens styring og økonomi.

”Vi har siden efteråret prøvet at forberede vores bagland på, at denne type diskussioner kan komme op i forlængelse af valget. Derfor har vi arbejdet på at finde en fælles holdning i bestyrelsen på nogle centrale kirkepolitiske spørgsmål,” siger han.

Det handler hovedsageligt om, at landsforeningen ønsker et demokratisk organ i folkekirken, der har beslutningskompetence over fællesfondens økonomi og visse fælles folkekirkelige anliggender. Derudover er bestyrelsen blevet enig om, at den ikke bakker op om socialdemokraternes udmelding om at ændre i statens økonomiske tilskud til folkekirken, så pengene ikke går til præstelønninger, men i stedet til bygninger og kulturarv i form af et bloktilskud.

Hvorfor skal ikke-kirkemedlemmer være med til at betale for kirkens forkyndelse i form af præster?

”Jeg kan ikke se, at der er mindre forkyndelse i at betale for de bygninger, forkyndelsen foregår i, end for løn til præster. Forslaget om ikke at give statsstøtte til præstelønninger har karakter af symbolpolitik. Men vi vil gerne være med til at diskutere alternative modeller, så længe man fastholder størrelsen af statsstøtten,” siger han.

Hvad er dit største håb for den kommende regering i forhold til kirkepolitikken?

”At man stadig forstår og har respekt for den skønsomhed, der traditionelt har været i relationen mellem folkekirken og staten. Man kan godt forestille sig, at der vil være politikere, der ønsker, at folkekirken mister sin særstatus og i højere grad bliver mere ligestillet med andre trossamfund. Og at samfundets generelle ligestillingskrav bliver trukket ned over hoved på folkekirken,” siger han og fortsætter:

”Vores dybeste bekymring er, om der efter valget er nok politikere med et engageret kendskab til folkekirken.”

Ser du tegn på, at den skønsomhed er ved at forsvinde?

”Den kvalificerede viden om folkekirken er over årene ikke blevet større blandt politikerne. Og mange har svært ved at forstå, hvorfor folkekirken skal behandles anderledes end resten af samfundet, når den nu er underlagt Folketingets regulering og får statstilskud,” siger han.

Søren Abildgaard forklarer, at det netop er her, at landets menighedsråd har en opgave under valgkampen. De skal holde folketingskandidaterne oppe på, at de også kommer til at have et ansvar som lovgivningsmagt for folkekirken. Og at den magt bør udøves på så kvalificeret grundlag som muligt.

”Hvis ikke vi stiller politikerne spørgsmål om folkekirkens forhold, kan vi ikke forvente, at de af sig selv interesserer sig for den,” siger han.