Prøv avisen

Vores nye naboer beder for os

I alle de syv år, der er blevet holdt Bøn for Nationen, har der været fuldt hus. Blandt andet takket være de mange livsbekræftende kulturelle indslag som store gospelkor. Foto: Mathias Lund/KIT Arkiv

Det folkelige arrangement Bøn for Nationen har bredt sig fra København til Odense og Aalborg, og snart følger også Århus efter

Der skulle en håndfuld kristne indvandrere til for at give den glemte helligdag store bededag et nyt indhold. I syv år har en række af landets indvandrerkirker nu kaldt til Bøn for Nationen på fredagens store bededag. Initiativet har fået opbakning fra folkekirkens biskopper, men ikke mindst er det lykkedes at få markante politikere til at gå på prædikestolen og folde hænderne i fælles bøn for Danmark.

I år er det Københavns overborgmester Frank Jensen (S), som taler i Helligåndskirken i København under temaet "En nation – fælles mål", og i Aalborg er tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl (V) gæst i Vor Frue Kirke i Aalborg. Samlet set vil 1500 danskere fra migrantkirker, frikirker og folkekirken samles til bøn på den dag, der om noget er beregnet til det.

Store bededag betragtes af de fleste danskere som en feriedag, og dens betydning som helligdag er svundet så meget ind, at den er foreslået helt fjernet fra kalenderen, også af nogle af kirkens egne folk. Det på trods af, at det i de senere år faktisk er lykkedes for kirker i Danmark at skabe ny interesse for mange andre gamle helligdage.

– Derfor er det også interessant for hele det kirkelige Danmark at arbejde med på det initiativ, som migrantmenighederne er kommet med, siger Birger Nygaard fra missionsselskabet Areopagos.

Han er folkekirkerepræsentant i den fælleskirkelige Evangelisk Alliance, som danner paraply for Bøn for Nationen.

– Det er i dag først og fremmest migrantkirker og frikirker, som deltager i den nye bededag, og så er der en mindre del af folkekirkemedlemmer på individuel basis. Men bemærkelsesværdigt så er de fleste af arrangementerne holdt i folkekirkens store kirker. Derfor kan initiativet vise sig at redde store bededag også som en folkekirkelig helligdag, hvor mange går sammen i landets domkirker. Det kan medvirke til at skabe mere integration og fællesskab mellem nye og gamle danskere, og endelig kan der opstå værdifuld inspiration mellem de nye og livskraftige kirker fra den sydlige del af verden, som er kommet til Danmark, og de traditionelle og mere trætte gamle folkekirker i nord, siger Birger Nygaard.

Talen om tomme kirker i Danmark er noget, de kristne nydanskere har lyttet til med ubehag. Derfor er en del af bønnen for Danmark også afsat til at bede for mere vækkelse, kirkegang og bøn blandt danskerne.

Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, peger på, at det er en livskraftig cocktail, når indvandrere pludselig peger på gamle danske værdier.

– De ønsker at koble sig på det, man kan kalde et "organisk fællesskab", som har historisk tyngde, men som de ikke selv har skabt. Det giver identitet og skaber tryghed. Men det vækker også opsigt, når nydanskere tager et initiativ i retning af, at de gerne vil integreres. Det er et meget stærkt signal at sende. Men indvandrerne melder sig også i kampen om, hvad der er danskhed, og om, hvordan vi skal forstå folkekirken i dag, siger Steen Marqvard Rasmussen.

Når der er tale om en national bededag, så handler det også om landets problemer, selvom de kan være nok så politiske. I år er der fokus på begrebet kvindehandel.

– Der er omkring 2700 handlede kvinder i Danmark. Vi vil som kirke gerne samles og bede for en bedre by, siger Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste, som står for arrangementet og har været med fra begyndelsen.

– Det er ikke meningen, at vi skal pleje partipolitik, selvom vi tager politiske emner op. Men vi mener, at kirken altid igennem historien har bekæmpet uretfærdighed, har arbejdet for at rette op på social nød og på den måde været med til at forme samfundet og dets love, siger Hans Henrik Lund.

Blandingen af kirke, politik og nation har gennem årene fået en stribe prominente politikere til at stille op. Indenrigsminister Bertel Haarder (V) og De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, har været på talerstolen, og sidste år var det kulturborgmester i København, Pia Allerslev (V), der talte i Helligåndskirken. I år er mødets hovedtaler overborgmester Frank Jensen sammen med biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovs- gaard.

Kort før valget som overborgmester for København fortalte Frank Jensen i et stort interview i Kristeligt Dagblad om sit kristne livssyn, hans aktive kirkegang og bønnen som en del af hverdagen. Det kommer hans tale i morgen til at bære stærkt præg af. Frank Jensens budskab er blandt andet, med brug af citater fra Frans af Asissi og salmedigteren Lars Busk Sørensen, at kristendommen – og religionen for den sags skyld – er med til at skabe fred og retfærdighed i verden og fordragelighed mellem mennesker.

– Jeg har taget imod invitationen til at være hovedtaler ved Bøn for Nationen, fordi jeg mener, kirken kan være med til at binde vores by og vores nation bedre sammen. Vi er forenet i et ønske om at bringe kærlighed, hvor der er had, bringe tilgivelse, hvor der er begået uret, skabe enighed, hvor uenighed råder, bringe tro, hvor tvivlen råder, og bringe glæde, hvor sorg og bedrøvelse råder.

– Jeg tror på Gud og er medlem af den danske folkekirke. Det er hverken hver eller hver anden søndag, jeg går i kirke. Men når jeg gør det, føler jeg, jeg bliver tanket op til nye udforinger og nye mål. Grundlæggende mener jeg, det giver livet mere mening at tro på, at alle er ansvarlige for hinanden og alle er elskede af Gud, siger Frank Jensen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk