Begejstringen er stor, da Rie Skårhøj kommer op at flyve.
Hendes krop holdes oppe af Karen Skadkær-Munch, som ligger med ryggen mod kirkegulvet og arme og ben lige i vejret. Benene støtter Rie Skårhøjs hofter, og de strakte arme har fat i hendes hænder, så de to kvinder tilsammen danner en slags firkant.
”Eeej,” lyder det fra flere af de 25 fremmødte, som derefter selv skal gøre det samme.
De fordeler sig på de farvede yogamåtter, der er spredt ud foran knæfaldet i Adventskirken i Vanløse i København. Det er mandag aften, og de fremmødte deltager i et YogaKirke-arrangement i Adventskirken, som er et tilbud for folk med interesse for Gud, meditation og bevægelse. Bag initiativet står de to instruktører Rie Skårhøj og Karen Skadkær-Munch, som begge er uddannet i Crossyoga, der sætter yogabevægelser ind i en kristen kontekst. De har nu for første gang fået et fast månedligt arrangement for hele familien i en sognekirke, og Rie Skårhøj håber, det kan hjælpe til at gøre kristen yoga bredere forankret i kirken.
”Kirken er meget baseret på forkyndelse, men vi skal have kroppen mere med. For ved at bruge kroppen kan vi stresse af, blive bedre til at lytte og finde vores selvværd i Guds kærlighed,” sagde hun, kort inden deltagerne ankom.
Blandt aftenens deltagere er både børn og voksne, som efter flyveturene deles op. De voksne bliver i kirkesalen sammen med Karen Skadkær-Munch, som beder dem sidde ned, lukke øjnene og blive opmærksomme på rummet, på deres egen vejrtrækning og på alle dele af deres krop. Umiddelbart kunne det virke som ethvert andet yogatilbud, men så finder instruktøren en bibel frem og læser den kommende søndags prædiketekst op. Den handler om kvinden Martha, der bliver sur på sin søster Maria, fordi hun ikke hjælper til med det huslige. Ifølge Karen Skadkær-Munch gør Marthas ønske om at være perfekt, at hun glemmer at finde ro.
”Vi mennesker har brug for at komme ned i gear, og derfor har vi startet YogaKirke, som er centreret om Gud og Jesus. Her arbejder vi med at give slip på det perfekte og finde stilhedsåndehuller,” siger hun efter oplæsningen.
Hun beder løbende deltagerne om at trække vejret ind og give slip på ønsket om at være perfekt.
”Det kan være svært at rumme uperfekthed, men vi skal huske, at vi er Guds børn. Han har skabt os og giver os ubetinget kærlighed.”
På et tidspunkt kommer en dreng listende ind i den stille sal. Han kigger på de voksnes solhilsner og hundestræk og går så hen til sin mor.
”Inde ved siden af svømmer vi,” fortæller han højt uden at bemærke, at moderen tysser på ham.
”Og så blev Jonas spist af en hval.”
I rummet ved siden af har Rie Skårhøj bedt børnene lave yogaøvelser, der passer til bibelhistorien om Jonas, som blev slugt af en hval. Da Jonas er kommet på land, og de er færdige med at lave svømmebevægelser og bevæge sig som tang og tarme, får de lov til at lege, indtil aftensmaden bliver serveret. Lidt senere kommer forældrene også ud fra kirkesalen, hvor Karen Skadkær-Munch afsluttede med at synge en keltisk sang.
Blandt deltagerne er Birthe Riis-Bentzen, som har prøvet kristen yoga før og endda taget instruktørkursus i Crossyoga.
”Kurset var mest for min egen skyld. Jeg var interesseret i at finde ud af mere om kombinationen mellem min kristne tro og yoga og filosofien bag,” siger hun.
De to instruktører mærker også interessen for kristen yoga vokse i Danmark.
”Jeg plejer at sige, at kristen yoga er som en frossen ret, der skal varmes op. Den er måske ved at være tøet nu, men den er stadig kold,” siger Rie Skårhøj.
I dag er der uddannet 23 instruktører i Crossyoga, og der er præster imellem. Nogle kristne sætter dog stadig spørgsmålstegn ved, hvordan en gammel østlig tradition kan forenes med kristendom, siger Karen Skadkær-Munch.
”Men hvis man som jeg tror på, at vi er skabt af Gud, er det svært at forestille sig bare én bevægelse, der ikke er til for Gud. Yoga er i dag så mange ting og frakoblet hinduistisk tradition. Yoga handler primært om nærvær, og for mig handler det om Guds nærvær,” siger hun.